I daglig tale går jeg blandt venner og enkelte gode kolleger under navnet Rud. Jeg er en 47-årig fagnørdeblogger og nu også spændingsroman og historiefortællingsforfatter – med tre “rigtige” udgivelser på cv’et samt tre historiefortællinger-bøger med i alt 47 små historier hentet fra min forfatterhjemmeside og en krimi og en sci-fi undervejs. Forfattertitlen blev officiel i oktober 2020, og du kan se mere på min forfatterhjemmeside her. Mit første bud på at lægge Danmark ned med velformulerede banaliteter, gode råd, videndeling, der er så nødvendige at enkelte individer ikke forestiller sig, at de kan sidde og holde viden tilbage eller anse det som hemmelighedsstemplet og sjove vendinger, er denne blog. Finder mine sproglige finter og bogstavskrøller indpas, så er der nok mere på vej, nu hvor jeg er slået over på tilkørselsrampen til pensionistalderen med dertil hørende supermeget tid til hjemmestrikkede løsninger.
Jeg trådte mine dannelsessko på Aalborg Universitet i perioden 1998-2003, hvor jeg fik rodet mig ud i et speciale inden for by- og trafikplanlægning efter 5 stride men spændende år på Bygge- og Anlægsretningen. Det endte heldigvis godt nok til, at rådgiverbranchen kaldte i den anden ende af DK-landet helt ovre fra Glostrup. Carl Bro blev min arbejdsgiver. Jeg sad i suppedasen langt hjemmefra i 3½ år i en studiebolig på 40 kvadratmeter med en kæreste, der læste til sygeplejerske og to kedelige katte selvom jeg er et udpræget hundemenneske, indtil provinsstorbyen Aarhus kaldte. Carl Bro fik i mellemtiden hollandske ejere, så navnet på arbejdspladsen blev ændret til Grontmij. Det var svært at udtale, så da muligheden efter 2½ år kom for at få arbejdssted i Aalborg, hvor firmaet fortsat hed Carl Bro i folkemunde, var jeg ikke sen til at gribe muligheden. Du tænker nok stadig på de to kedelige katte. De måtte desværre passere til det hinsides i mellemtiden. Efter 11 år i verdensfirmaet måtte jeg søge nye udfordringer, hvis ikke jeg skulle havne som gammelsur pessimist og knappenålshoved-specialist og fluekne… (censureret), som det desværre efter min mening ses alt for ofte for særligt offentligt statsansatte og det blev COWI i Aalborg, der hejste flaget i sommeren 2015 og bød mig indenfor. Da jeg har tendens til at mumle, er COWI langt lettere at udtale, når en præsentation er nødvendig. Der er klart flere muhligheder i det navn. Her sidder jeg så i COWI og har nu fundet på, at mine erfaringer kan sættes på kant, italesættes med et tvist, vidensdeles til glæde for alle og ikke de enkelte udvalgte, med et smil i mundvigen og så i øvrigt deles på en blog, som jeg da håber nogen har lyst til at læse og fornøje sig med.
Jeg har siden 2003 udvidet mit uddannelsesmæssige repertoire med en certificering som trafiksikkerhedsrevisor og en certificering som tilgængelighedsrevisor, så jeg skulle da mene, at nogle af mine erfaringer, trods den for nogen usmagelige uprofessionelle tilgang, kan bruges i helt igennem professionelle sammenhænge. Desuden er jeg vel efterhånden det der hedder en senioringeniør og hertil hører naturligt nok en nødvendig udadvendthed mod kommuners trafikplanlæggere, chefer, mellemledere og eksperter mv. Her er jeg mere tilhænger af personlige relationer, positiv løsningsorienteret dialog, som nævnt god videndeling og tillidsvækkende samarbejder end professionel afstand og rådgiverbranchens mantra, at vi skal være de klogeste for at det giver mening at hyre os. Det håber jeg kommer til udtryk, når jeg fremtoner i mit fag.
Konkret består mit daglige virkefelt af store og små trafikplaner, trafiksikkerhedsplaner og tilgængelighedsplaner samt trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner. Derudover har jeg gennem mange samarbejder og projekter tilegnet mig bred viden om vejvisning, parkering, fartdæmpere, trafikterminaler, skoleveje, trafikteknik som fx signalanlæg, adfærdsstudier med film optaget med drone og meget mere.
En Myers-Briggs Type Indikator test har vist, at jeg er udpræget introvert med en lille intuition, men slem grad af tænkning og vurdering. Det hedder i positive vendinger, at jeg kan karakteriseres som indsigtsfuld, begrebsmæssig og kreativ. Rationel, upartisk og objektiv kritisk. At jeg sandsynligvis har en klar vision af fremtidige muligheder. At jeg er tilbøjelig til at nyde komplekse udfordringer. At jeg værdsætter viden og dygtighed og stiller høje krav til mig selv og andre. Jeg er selvstændig og stoler mere på min egen vurdering og opfattelse end på andres. Andre vil nok vurdere mig som privat, måske lidt genert ved de første møder, men jeg er ganske tilforladelig. Dog håber jeg på at vinde ved nærmere bekendtskab. Jeg har derfor med denne positive fremstilling af alle mine mangler lagt typeindikatortesten fra mig, og tager tingene som de kommer med et åbent sind og store sko, der kan bruges til at vade ind i folk eller løbe væk, hvis det næsten usandsynlige scenarie at jeg kommer på kant med folk, skulle indtræffe. Det er dog sket og desværre fortsætter det med at ske ved enkelte lejligheder. Giv mig en chance på bloggen.
Privatindstillingerne er gennem årene skiftet. Efter en opvækst i landsbyidyl i Midt-/Østjylland med udsigt til Himmelbjerget, skolegang på to skoler i Silkeborg for herefter at blive HTX-student og siden rejse land og rige rundt hhv. i Randers, Farum og Skive for at blive værnepligtig sergent i de danske ingeniørtropper, fik min professionelle karriere som nævnt en kickstart hos Carl Bro. Tiden herefter betød dels en tid som forlovet og siden gift. En masse flytterier og blodige opgør med diverse banker og andre nederdrægtige bump på vejen. Dernæst som far til to piger i de første år opvokset som pseudotvillinger og med ligeså mange lykkelige stunder som glade smil. Så kom den obligatorisk skilsmisse og de endnu blodigere og mere frustrerende kampe med banker og statslige institutioner. Efterfølgende nye problemstillinger, der kan rive hjertet ud på enhver, der ser to småpiger fanget mellem nye hjem. Da den nye kærlighed kom, blev det til hus, have og hund samt trods alt tilgivende og loyale delebørn og semivoksne papbørn. På det seneste er snuden vendt tilbage til rødderne og tilværelsen som deltids eneboer, men med en masse at se frem til i de stille timer af ugen. Der har været tid til at rode med forfatterskabet, både som moderne blogger, selvom jeg er alt andet end det, og som forfatterspire med den tredje og fjerde udgivelse undervejs og flere i pipelinen, og dermed også med en selviscenesat tro på, at manuskripterne derhjemme på pc’en er så gode, at dagen engang kommer, hvor der står mere end to hjemmelavede romaner på hylden hos boghandleren. Så kan der nemlig være endnu flere på vej og i flere vægtklasser og genrer.
Privat er jeg boende i et dejligt rækkehus i et oplandskvarter til Aalborg. Efter at nogle nødvendige vindinger i det ene knæ er bristet og skumfidusen, der holder knoglerne fra hinanden er brændt af, er den foretrukne sport ikke længere fodbold på selvforstået sub-eliteplan på det lokale oldboys hold, men snarere en nødvendig stillingtagen til stillesiddende arbejde, fitness indendøre, trods alt løb i skoven, yoga (ja, du læste rigtigt) og et ønske om at få brugt mountainbike-udstyret mere, så skovstier og sagesløse hundeluftere med påhæng kan overraskes af et hjulbenet lyn. Nu er jeg overikøbet selv blevet hundeejer, så det medfører mange obligatoriske skovture, tisseture, gøture, strandture og bare ture.
Nu har jeg ikke fortalt hele historien om mig selv – i hvert fald ikke i dybden, men jeg håber at du kan finde dybde og gode historier blandt de blogindlæg, som jeg har tænkt mig at lægge op, og som udvikles undervejs herfra. Jeg glæder mig til at fyre min kreativitet, viden, spontanitet og naivitet ned på digitalt papir og se om jeg rammer en trofast læserskare. Jeg har længe set frem til at udfolde mine alternative fortællinger om mit fagspeciale og andre ting som jeg har en holdning til. Nu kan du læse lidt på min blog, og se om det falder i smag. Der er mere på vej.
God læselyst og giv mig gerne kommentarer – positive som negative, ris som ros, platte som alvorlige, men for pokker ikke reklamer med på vejen. Hvis du bliver sur på mig over en vinkel eller et emne, et billede eller en tekst, så husk på, at det ikke er mig, der har udformet teksten eller virkeligheden som blogindlægget angriber. Jeg har blot en holdning til det som jeg vurderer kan hjælpe andre med at forstå teksten eller undgå at lave samme brøler, eller hvad jeg nu har ønsket at sige. Dette er min disclaimer. Uanset hvad nogle måtte påstå, så er indholdet her på bloggen, inspireret af den hverdag som jeg begiver mig ud i og jeg hænger ikke kolleger eller konkolleger ud herinde. Jeg skriver tingene som jeg ser dem. Bloggen indeholder kun min personlige og faglige holdning til emnet, og de oplevelser jeg møder i mit fag. Der er ingen bagtanker og ingen ond vilje i noget. Jeg vil hellere komme ud med det jeg anser som gode råd end brænde inde med noget fagligt, der kan gøres bedre. Jeg håber at du, der er sur, kan se den vinkel. Det er mit perspektiv. Jeg vil forsøge at se dit, hvis du skriver til mig om din bekymring. I al dialog og diskussion må gælde, at man først kan se den andens synspunkt, når man evner at forsvare modpartens holdning 100%. Først der kan man tillade sig at anfægte den andens holdning. Det burde fjerne selv de værste medløbere. Det kan være, at vi kan nå frem til et kompromis, der ikke er censur, og så vil jeg se om jeg kan bruge indvendingerne til noget fremadrettet.