Thomas Rud

I et lyksageligt øjeblik, hvor jeg lod nutidens og fremtidens intelligensniveau sejre, følte jeg mig guidet til at stole blindt på Googles AI-løsning. Søg på Google og vær glad.

Nu er jeg ikke et omvandrende leksikon, så da jeg stod med udfordringen med at beregne, hvor lang strækning, der skal til for at en bil standser fra 80 km/t til 0 km/t, tog jeg chancen og skrev dette ind i Googles søgefelt.

Jeg skrev dette:

Simpelt, enkelt og nutiden og fremtiden. Selvfølgelig blev resultatet sprøjtet ud et millisekund efter Enter-tasten atter var i normal position igen.

Her kommer svaret:

Dermed vil den glade trafikingeniør læse de første linjer og konstatere at hvis en bilist kommer kørende på en landevej, så kan denne standse bilen på 27-30 meter. Enkelt, simpelt og nutiden og fremtiden.

Og beregningen er fuldstændig korrekt. Google har sejret… igen. Alle er glade.

Nu stillede jeg Google et spørgsmål måske skrevet på en form for staccato-form. Bremselængde 80 km/t. Underforstået, at jeg ønskede at vide hvor lang afstand en bil er om at decelerere fra 80 km/t til 0 km/t for en trafiksikkerhedsskyld.

Dette spørgsmål har Google dog ikke svaret på, men der er skrevet en “Vigtigt at huske”-note.

“Husk at den faktiske standselængde er bremselængden plus reaktionslængden.”

Jeg har dermed ikke brugt den korrekte faglingo for at Google forstår mit spørgsmål, og hvad jeg ønsker svar på. Jeg ønskede faktisk svar på standselængden. Så jeg prøver igen.

Jeg skriver:

Bedre. Jeg får følgende svar fra Google allestedsnærværende intelligens.

Nu er standselængden en formel, der består af bremselængde + reaktionslængde, hvilket giver 61 meter. Dette er helt korrekt.

Jeg kan dermed stolt fortælle alle at en bil, der kører 80 km/t kan standse på 61 m.

Men. Nu er jeg måske ikke et omvandrende leksikon, men har alligevel en baggrund i faget, hvilket giver mig en vis indsigt i ikke helt at stole på dette resultat. Og hvorfor skal jeg så ikke stole på Google?

Jo. Under overskriften “Vigtige faktorer” står, at føreren reaktionstid er svær at ændre. Jeg forstår at alle har samme reaktionstid. Men det er jo ikke helt korrekt. I beregningen foretaget af Google er en førers reaktionstid regnet som 1,5 sekund. På 1,5 sekund har føreren dermed set noget, der er vigtigt at bremse hårdt ned for og aktivere bremsen. Herefter tager bremselængden over og på sommerdæk og i godt føre leder dette til at bremselængden bliver ualmindelig kort.

Men reaktionstiden er en variabel størrelse. Ikke bare som et resultat af alder og erfaring i en bil, men også i forhold til sindstilstand i bilen under kørslen. Er føreren super opmærksom, forventer føreren at skulle bremse, hvornår det skal være, er føreren i samtale eller igang med at spise en BigMac, drikke en vand eller justere radioen. Har føreren foden på bremsen eller på speederen. Er bilens autopilot sat til, hvor foden dermed hviler skødesløst på måtten. Der er mange forhold, der påvirker reaktionstiden.

Så jeg bliver interesseret i reaktionstid. Jeg skriver:

Beklager, hvis du føler dig stødt over mit brug af “normal person”. Der kan jo også være personer med et handicap, hvor bremsen ikke sidder i fødderne, eller lattergasberusede førere. Jeg ved ikke hvor normal person lægger sig her, men det var, hvad jeg skrev.

Svaret fra Googles var:

Normal person blev godtaget. Og svaret blev til den højpandede side. Men jeg kan konstatere, at en reaktionstid på 1,5 sekund er til den særdeles positive side.

Til den sikre side skal jeg i stedet anvende 2,5 sekunder.

Hvis jeg så med min fagviden beregner den kørte afstand i reaktionstiden, giver dette 55,56 meter ved 80 km/t. Altså 22,22 meter længere end ved en reaktionstid på 1,5 sekunder. Google er et optimistisk væsen.

Min nye beregning fortæller mig dermed, at en bilist kan bremse sin bil ned fra 80 km/t til 0 km/t på 27 m + 55,56 m = 82,56 meter. Jeg er glad igen og orienterer mit bagland om resultatet. De er superglade, fordi så skal de slet ikke lave så store oversigtsarealer som ellers tiltænkt. Eller også tager Google menneskelig fejl.

Nu er det så, at der kommer et plottvist. Følgende stopsigtelængder er vist i vejreglerne:

Her skal det bemærkes, at der er væsentlig mange andre forhold at tage hensyn til, når man skal vide noget om standselængde, men at den standselængde jeg burde regne med for at en fører i en bil, der kører 80 km/t kan bringe køretøjet til standsning er 111 meter (på flad vej og på en lige strækning). Altså 30 m længere end den længde som optimistiske Google kunne oplyse mig om efter en del søgning frem og tilbage.

I vejreglernes tabelopslag er der taget stilling til en konservation reaktionstid, en middelfriktionskoefficient for at underlaget ikke nødvendigvis er godt og tørt og der er gode dæk. Det er taget højde for en tyngdeacceleration, tallet 2 (hænger selvfølgelig sammen med et formeludtræk for både bremselængde og reaktionstid), naturligvis en længdegradient, da alle veje i Kongeriget Danmark ikke er plane og flade og måske vind fra vest, skulle man synes.

Hvad kan man så lære af denne exercits i moderne kunstig intelligens via den simple og enkle optimistiske Google-søgning i nutiden som måske bliver bedre i fremtiden?

Først og fremmest kan du og skal du aldrig ukritisk anvende Googles fantastiske søgemuligheder til at søge konkret viden på noget så vigtigt som trafiksikkerhed.

Du skal som minimum kunne din faglingo. Blot en lille misforståelse i ord som forskellen mellem bremselængde og standselængde er altafgørende.

Du skal læse alt det med småt, især hvis Google har lavet nogle disclaimers.

Vejreglerne går med livrem og seler for at sikre, at der ikke sker utilsigtede ulykker. Det er lidt ligesom sikkerhedsfaktorer i byggeriet. Nok kan du beregne en eksakt vægt som den nye Kattegatbro skal kunne holde til, men så ganges resultatet lige med 1,5 for en sikkerheds skyld.

Nogle bilister kører med lattergas i hovedet.

Stol mere på vejreglerne end på Google. Ikke dermed sagt at vejreglerne altid giver dig det korrekte svar. Fx regnes der med forskellige reaktionstider i diverse vejregler. Dette er der redegjort for et sted i vejreglerne, hvor der skrives følgende:

Ved beregning af standselængder på fri strækning benyttes denne værdi for reaktionstiden:

tre = 2,0 s

Værdier for reaktionstid anvendt i forbindelse med oversigt i vejkryds i åbent land fremgår af håndbog Fælles grundlag og planlægning for vejkryds i åbent land. Der regnes her med en orienteringstid på 2,5 s for sekundærtrafikanten og en reaktionstid for primærtrafikanten på 2,5 s.

I håndbog om projektering af trafiksignaler regnes hovedsageligt med en reaktionstid på 1,5 sekunder (høringsudgave fra 2017).

I håndbogen Toplanskryds i åbent land benyttes en reaktionstid for ældre bilister på 3 s ved vurdering af beslutningssigt.

I håndbog Vejkryds i i byer anvendes orienteringstiden 2,5 s.

Brug din sunde fornuft.

Spørg en trafikplanlægger som mig. Jeg er klogere end Google. Jeg er glad igen.