Sådan løses SBIs fejlfortolkning

Denne visning af hvordan handicapparkering tilrettelægges for personbil og bus er SBIs svar på tiltale.

Den nyeste håndbog om Færdselsarealer for alle gengiver den sådan her:

Dermed en 1-1 skitsering med flere forklarende tekster, men alligevel.

Men bygger vi sådan, som i nogensinde? Bygger vi seriøst bus handicap-pladser ud i et gennemgående manøvreplads/fordelingsspor på et parkeringsareal? Jeg har aldrig set det og det virker generelt skørt at foreslår. Jeg er med på principperne om princippet i tegningen, men omvendt bør der ikke kunne fejltolkes på de skitser, der vises i vejreglerne.

Resultatet af den viste indretning vil være, at gennemkørende biler enten vil køre gennem HC-bus-båsen og dermed potentielt snært forbi udstigende kørestolsbrugere, eller indsnævre manøvrearealet for eventuelle parkeringsbåse modsat denne, eller helt at give et meget skævt parkeringsanlæg. Jeg kan slet ikke se det for mig.

Jeg foreslår at SBI tegner dette 1-1 eksempel fra den virkelige verden, hvor en ingeniør har tænkt sig om.

At der så endnu mangler skiltning af HC-båsene her, må regnes for en lille ting, der let kan suppleres.

Skoleveje

Gennem mit virke har jeg den seneste tid set rigeligt med skoleveje. Jeg må og skal ikke kommentere på dem her, men jeg er kommet i besiddelse af nogle ret fine generelle råd til den gode skolevej. Rådene kan anvendes hvis du selv skal ud for at kigge på skoleveje, og hvad og hvor der er trafikfarlige og utrygge lokaliteter.

Du får dermed mine foreløbige liste, der bunder i nyligt registrerede observationer:

  • Cykelsti på indersiden af kantstensparkerede biler bør have afmærket en udstigningsperron – også selvom cykelstien lokalt bliver smal. Dette bør gøres, så cyklister visuelt nudges til at holde til højre og dermed undgår at blive ramt af en åben bildør. Det kan få nogle cyklister, der ellers kører i par til at falde ind på linje.
  • Fortovet ved fodgængerfeltet, hvor skolepatruljen arbejder bør være bredt nok så der kan være nogle elever, der afventer og skolepatruljen ikke tvinges ud på kørebanen, så snart der begynder at blive trængt på fortovet.
  • Cykelstier i åbent land og i eget tracé bør have belysning også selvom der blot er tale om belysning med bevægelsessensor. Dette kan med fordel suppleres med kantlinje/midtlinje, så cykelstibelægningens afgrænsning til rabat er synlig i lygtelys.
  • Undgå stitilslutninger på vendepladser og i indersiden af kurver samt ved udstigningsområder fx ved skolens ankomstareal.
  • Synliggør stikrydsninger for trafikken – også på villaveje, så bilister ikke overraskes af cyklister, der pludselig dukker op fra en villahave.
  • Fodgængerfelter, der er fritliggende, skal altid være 4 m brede.
  • Fortov på tværs af mindre sideveje dvs. hvor trafikken fra sidevejen er begrænset til under 500 biler i døgnet kan med fordel etableres gennemført, så der ikke opstår tvivl om, hvem der har vigepligten på trods af vigepligtsafmærkning med V11 og B11. Fodgængere har tendens til at tro, at vigepligtsreguleringen også gælder i forhold til deres krydsning af sidevejen.
  • Stibomme skal være synlige (fx med O45) og belyst, og selvfølgelig skal muligheden for at lave elefantstier uden om bommene ikke være til stede.
  • Krydsningspunkter, hvor skoleelever skal krydse kørebanen uden regulering skal forenkles så meget som muligt. Dvs. er det et problem, hvis der i umiddelbar nærhed er p-båse, andre sideveje, reklamebannere fx ved tankstationer el. lign., beplantningsbede fx med hæk eller vejkurver.
  • Det er de færreste elever, der tør opholde sig på en krydsningshelle, hvis hastigheden forbi hellen er højere end 50 km/t og slet ikke, hvis hellen er smallere end 2,0 m fx hvis en eller anden vejingeniør har været smart at lave gennembruddet skråt for at opnå 2,0 meter i diagonalen.
  • Skrå cykelstitilslutninger fordi cykelstien ophører skal undgås – især de steder, hvor der samtidig er afmærket spærrelinje for biltrafikken, hvilket gør det umuligt at biler kan holde en afstand på 1,5 m til cyklen. Ingen holder nemlig tilbage, hvis de først er oppe i fart.
  • Hvis der afmærkes en vigelinje, skal trafikken bag vigelinjen have tilstrækkelig oversigt til den trafik, de skal vige for. ALTID.
  • Vær sikker på at belysningen omkring stitunneler er gode – selvfølgelig også inde i tunnellen.
  • Fodgængerfelter på hævet flade er en god idé, men sørg for at den hævede flade er lang nok og dermed ikke kun omkring feltet. Alternativt fungerer bump på begge sider af fodgængerfeltet også fortrinligt.
  • Lad være med at lave modificering af bump og ramper, hvis der ikke kører bus i rute på strækningen.
  • Undgå en skilteskov. Sørg for at indretningen er intuitiv.
  • Der skal gerne etableres cykelsti helt til cykelstativerne og gerne fortov helt til skolens indgang. Således er et parkeringsanlæg altså ikke er fællesområde for biler, cyklister og fodgængere. Adskil trafikanterne her og forsøg at undgå bakkende biler.
  • Det er okay at begrænse cyklisters fart fx med knallertbump, hvor det kan være farligt for biltrafikken og fodgængere. Det kan også være før kurver, hvor lav cyklisthastighed er vigtig for at overholde oversigtsforhold eller forhindre at cyklister skrider på asfalten i glat føre.

Denne liste kan blive meget lang, hvis jeg fortsætter med de gode råd. Herfra skal lyde et sidste godt råd. Kontakt mig gerne, hvis du skal have dine skoleveje gennemgået af en professionel trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor.