
Tidsbegrænset højdebegrænsning

Faglighed og finurlige fiksfakserier om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed


Set på Facebook. Jeg bliver simpelthen nødt til at gengive denne artikel fra et problem i Haderslev.

Hvad siger parkeringsreglerne om denne overspringshandling?
To biler, der holder på egen matrikel, men to der holder halvt ude på fortovet ved et standsningsforbud. P-afgift eller en kåring som smartass? Giv den stemme i kommentarfeltet.

Cykelstativ, din frækkert.

Uden tvivl ikke politisk korrekt, men jeg giver den et forsøg. Mest fordi jeg synes den er sød. Fundet på Facebook.

På skiltet, som er E43 motortrafikvej, hænger en undertavle: “Krydsning tilladt”.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille på med den information på en oplysningstavle. Ved nogen derude, hvad der menes?

2026 er året, hvor jeg igen fatter blyant, blok, iphonekamera og en umådelig tålmodighed med medtrafikanter og skriver flere gode råd, ingeniørhumor og tager billeder af trafiksituationen i DK på denne blog.
2025 var året, hvor jeg prioriterede forfattergerningen, og det gør jeg stadig, så jeg kan ikke garantere, at der kommer noget fornuftigt på bloggen med jævne mellemrum. Derfor er manifestet 2026 ikke så fast i kødet som tidligere år. Jeg har dog bemærket, at I savner mig. Dels savner I uden tvivl mine sjove ordspil og ingeniøridioti, men også mine indspil til at tolke på vejreglerne og måske endda finde fejl og uoverensstemmelser. For disse fejl og uoverensstemmelser florerer stadig i ny og næ derude og nogle gange må man klaske sig på panden og så sige du gode Gud. Hvorfor har ingen fået øje på det før. Eller måske har man fået øje på det, men ikke gjort noget ved det. Måske har man fået øje på det, gjort noget ved det, men endt et endnu mere umuligt sted.
Det er atter tid til at sætte www.thomasrud.dk og de faglige finurligheder på landkortet og forhåbentlig medvirke til debat, overvejelser, aha-oplevelser og måske endda (man må gerne håbe) opdateringer til forbedring af de danske vejregler.
God læselyst og lad os så komme rigtigt i gang med 2026.
Alle med et problem af denne ulidelige karakter bør have installeret sådan en pude at råbe ind i.


Hvad er hvad? Hvad er fodgængerfelt og hvad er spærreflade?
Er fodgængerfelt på en parkeringsplads egentlig en god idé? Er placering af en venteposition et sted uden oversigt for fodgængeren eller hvor en indkørende bilist ingen jordisk chance har for at se fodgængeren en god idé? Svaret er generelt nej.
En løsning er at lave helleanlæg med fremskudte venteområder og hvis der er tvingende nødvendigt med fodgængerfelter på grund af ældre og svagsynede borgere (hvilket der meget sjældent er på en parkeringsplads uden en venlig sjæl som følger), så bør de etableres på hævede flader og være 4 m brede.