Noget nyt, noget gammelt og noget blot uden for entreprisegrænsen?

Entreprenøren har kun vejanlægget til låns, så når ombygning af vejanlæg popper op, står det nye anlæg flot i mørk asfalt og kridhvide linjer. Men entreprenøren er ikke mere gift med projektet end at den flotte fremtoning som oftest stopper ved entreprisegrænsen. Her afløses det fejlfrie slidlag måske af grå, trist og  revnet belægning, og de hvide linjer overgår til pletvise kruseduller, der ikke levner trafikanterne meget visuel ledning. Påpeges problemstillingen i revisionsrapporten afværger den projekterende spørgsmålet ved at henvise til  entreprisegrænsen og i øvrigt anbefale vejmyndigheden at genopmale afmærkningen på den kommenterede strækning. Dette sker sjældent umiddelbart inden ibrugtagning af den nye vejstrækning, da det som regel er led i en større entrepriseaftale med en afmærkningsleverandør.

Så vidt vides kendes der ikke til trafikanternes adfærd, når de kører fra nyt til gammelt, eller om dette fører til flere trafikulykker i overgangsperioden.

Men der er en risiko! Er dette et problem for trafiksikkerheden?

(Visited 55 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *