Vejautoværnet er en passiv sikkerhedsforanstaltning. Formålet er jf. håndbogen Vejautoværn og tilhørende udstyr, at begrænse risikoen for personskader som følge af, at et køretøj utilsigtet forlader kørebanearealet.
Vejautoværnet opsættes dermed for at:
– forhindre kollisioner mellem køretøjer og faste genstande,
– beskytte køretøjer mod nedstyrtning herunder at beskytte fører og passagerer mod drukning,
– beskytte andre trafikanter mod vildfarne køretøjer, og
– forhindre kollisioner mellem modkørende køretøjer.
Autoværnsender udformes i prioriteret rækkefølge:
1: Tilbageføring
2: Eftergivelig autoværnsende
3: Nedføring
Men vejautoværnet og tilhørende udstyr udgør alligevel en lille risiko ved påkørsel, og derfor bør det altid overvejes at udforme vejen på en sikker måde, således at vejautoværnet og tilhørende udstyr kan undværes. Det er dog ganske vist, at der ved nyanlæg eller større vejombygninger i åbent land skal opsættes autoværn, såfremt en tilstrækkelig sikkerhedszone ikke kan etableres.
Når man som trafiksikkerhedsrevisor bevæger sig rundt og vurderer nybyggede vejanlæg på en trin 4 eller 5, så lusker der sig dog af og til problemstillinger ind, som giver hovedbrud. Når først vejautoværnet er etableret, så siger min erfaring mig, at der sjældent ændres på forholdene på trods af påpegede problemstillinger. Derfor bør og kan problemstillingerne fanges i projekteringsfasen, og man bør som trafiksikkerhedsrevisor på detailprojekter, der indeholder brug af autoværn, også have fokus på disse senere hovedbrud:
Hovedbrud 1:
Der opsættes typisk autoværn omkring portalstandere og brosøjler, men gavner autoværnet en disse, hvis portalstanderen placeres så tæt bag autoværnet, at autoværnets arbejdsbredde w ikke er frit? Selv nye anlæg tænkes den frie arbejdsbredde ikke altid ind.
Er dette et problem for trafiksikkerheden?
På den nye Fjordforbindelse ved Roskilde blev denne kommende placering af en portalstander fanget. Den kommer til at stå indenfor autoværnets arbejdsbredde.
Hovedbrud 2:
Den energiabsorberende autoværnsende er efterhånden “det nye sort” på mange af de nye motorvejsstrækninger i DK, men også på flere af de nye ombyggede motortrafikveje, hvor hastigheden hæves fra 80 til 90 km/t. Det lader til, at der i planlægningsfasen af de nye motortrafikveje har været større fokus på afskærmning af faste genstande end den foretrukne anbefaling om at udforme vejens sidearealer mere sikkert. Flere steder etableres energiabsorberende autoværnsender selvom terrænet giver mulighed for tilbageføring, der er en løsning, som minimerer skadesrisikoen.
Er dette et problem for trafiksikkerheden?
Et eksempel af mange på den nye motorvej ved Herning. Der er prioriteret en energiabsorberende autoværnsende fremfor en tilbageføring selvom terrænet giver god mulighed for det.
Hovedbrud 3:
Kantsten er ikke gode venner med autoværn. En kantsten foran et autoværn kan være en medvirkende årsag til, at køretøjer i en påkørselssituation enten tipper over eller kommer op over vejautoværnet. Anbefalingen er, at undvære kantsten foran autoværn, men hvis der er kantsten, så skal kantstenen som minimum være affaset og ikke højere end 8 cm. Men hvad så med andre typer af “kantsten”. Fx kan svingsten være en affyringsrampe ud over autoværnet.
Er dette et problem for trafiksikkerheden?
Javist, vi er i en tosporet rundkørsel ved Hirtshals, men man kommer fra en motorvej, hvor der kan køres stærkt. Vil svingstenen her medføre at en bil kan køre henover autoværnet? Til orientering er der 4-5 m ned lige på den anden side.
Hovedbrud 4:
Et vejautoværn forlænges før (og på landeveje også efter) en fast genstand efter bestemte mål, der er afhængige af trafikmængden og planlægningshastigheden samt naturligvis bredde af den gestand, der skal beskyttes mod indenfor sikkerhedszonen. Desuden kan autoværnet udvinkles ligeledes bestemt af planlægningshastigheden, men også af vejautoværnets stivhed. Mange steder særligt ved eksisterende vejautoværn kan der observeres, at vejautoværn er etableret uden den nødvendige længde både før (i kørselsretningen) og i særdeles efter faste genstande.
Dette er et problem for trafiksikkerheden, men hvor stor er risikoen.
En skæv autoværnsafslutning, men også et kraftigt fald umiddelbart ved autoværnets start, hvor autoværnet ikke beskytter i den ønskede vinkel. Autoværnet burde have ført rundt om hjørnet i krydset, selvom der er tale om en stitilslutning.
Hovedbrud 5:
Oversigt fra sideveje, typisk i rampekryds med overføring over motorvejen, men også blot på sideveje til større veje i åbent land, hvor der er etableret autoværn langs primærvejen er ligeledes et hyppigt problem, der kan observeres på selv nye anlæg. I åbent land måles oversigten målt fra en position 3,0 m bag vigelinjen på sidevejen. I rampekryds kan et broautoværn nemt komme til at stå i oversigtsarealet og sidevejstrafikanten er prisgivet for at sikre en oversigt til begge sider. Det leder til trafikulykker. Et almindeligt autoværn kan en bilist sagtens se henover, men hvad med den fremtidige bevoksning på ydersiden af autoværnet? Det bliver sjældent, eller aldrig slået og tager dermed oversigten fra sidevejen på sigt. Konklusionen her må være at føre autoværnet tilbage, så oversigtsarealet ligger foran autoværnet.
En skærende vej ved den nye motorvej ved Herning. Autoværnet er placeret så tæt på primærvejen at oversigten fra sidevejen henover broen ikke er opfyldt. Noget bevoksningen på skrænten kommer i gang bliver oversigten endnu værre.
Hovedbrud 6:
Kan et autoværn forlænges på forsiden af en bropille/tunnelvæg? Der er jo krav om overgangsstykker, der optager styrken fra det fleksible autoværn til det stive autoværn ved bropillen. Det gøres typisk med kortere og kortere stolpeafstand, men nogle gange ser tingene bare for mærkelige ud til at det er stolpeafstanden, der er udregnet korrekt.
Der er i hvert fald ingen arbejdsbredde for dette autoværn og man kan måske endda forvente at en bil, der forulykker på autoværnet før tunnelvæggen føres direkte ind i betonvæggen.
Hovedbruddene kan fortsættes med utallige eksempler, som f.eks. belysningsmaster, der placeres foran autoværn, nedføring af autoværn på meget korte afstande mv., så spørgsmålet er om opsætning af autoværn i nogle tilfælde blot er falsk tryghed, hvis uheldet er ude på det forkerte sted.
Byd gerne ind med observationer på “forkert” brug af autoværnet.
