Jeg er en enhed af en population, der ikke er statistikhaj eller familiær med de vilde og voldsomme matematiske begreber. Indrømmet. Faktisk ikke en gang en lille fisk i det enorme variable farvand af store matematikere og tænkere, der gerne vil sætte det meste på formel. Måske i en søgen efter modus eller en form for multimodalitet. Eller hvad sådan noget skidt ellers hedder.
Til gengæld er jeg tilhænger af evaluering. Evaluering af projekters effekt på trafiksikkerheden. Opnåelse af en middelværdi for sine erfaringer, så der næste gang kan optimeres på en udformning. Måske opnås en endnu bedre effekt. Måske endda helt fjerne risikoen for trafikulykker på den pågældende lokalitet eller ved den pågældende standardudformning.
Jeg afviser med dette blogindlæg på ingen måde, at medianen af anstrengelser for bedre trafiksikkerhed er bedst tjent med at sætte trafiksikkerheden på formel og ud fra disse erfaringer, opsætte anbefalinger. Jeg tillader mig dog at stille spørgsmålstegn ved valg af metode og valg af præsentation af sine resultater.
Faget har i de sidste mange år set flere studier af detaljer for forskellige udformninger. Fx af rundkørsler eller cykelbokse eller måske hvordan byzonetavler skal stå tæt på byen og på høj stander fremfor længere fra byen og på lave galger. Alle sådan nogle helt-nede-på-jorden udformninger, der repræsenterer et gennemsnit eller en form for standardudformning.
Når effekten af en standardudformning skal undersøges, udvælges et undersøgelsesdesign. Der inddrages lignende lokaliteter i en så stor population som muligt for at sikre et retvisende resultat. Altså et retvisende resultat for en effekt fra en særlig udformning til en anden. Der gennemføres flere justeringer, så udformningens betydning over tid ikke influeres af en generel udvikling og sådanne tendenser. Der spejdes bl.a. efter effekter på historiske trafikulykker, nærvedulykker eller gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor brugere påpeger utryghedsfaktorer mv.
Men med ethvert design følger der en række forudsætninger for standarden.
Fornyligt har jeg siddet på sidelinjen til et evalueringsprojekt om rundkørselsdesign. Rigtigt mange rundkørsler indgår i undersøgelsen. Rigtigt mange værdier inkluderes i undersøgelsesdesignet for et lede efter en tendens eller måske ligefrem en forklaring. For herudfra at kunne give en anbefaling.
Men så stiller jeg det mærkelige spørgsmål: Kan det tænkes, at rundkørslernes omgivelser har noget at sige? Kan det tænkes at den hosliggende benzintank hæmmer den visuelle identifikation af en cyklist med sit store, farverige banner? Kan det tænkes, at bilisterne har svært ved at skelne cyklist fra mursten eller en blomstrene have, når de drejer hovedet inde i kabinen eller nøjes med at kigge dybt i sidespejlet inden de foretager deres højresving?
Svaret var ikke overraskende: Nej! Det indgår ikke i undersøgelsesdesignet. Dette vækker mine kritiske hjernevindinger.
Nå, men en anden sag.
For ganske nyligt er der kommet nye anbefalinger til fremført kontra tilbagetrukket cykelsti. En stor undersøgelse, der skal dokumentere, hvad der er mest trafiksikkert. At føre en cykelsti fem meter frem foran bilernes stoplinje i signalregulerede kryds eller afkorte cykelstien ved højresvingsbanens start og lade cyklisterne og bilerne færdes sammen frem mod den fælles stoplinje i kø. Det er samtidig blevet et spørgsmål om den trygge kontra den utrygge udformning.
Undersøgelsen viser klart og tydeligt efter en masse statistiske krumspring, sorteringer og designmæssige tilstræbelser, at afkortet cykelsti er den sikreste løsning. De nyhedshungrende journalister oversætter dette til den velkendte tommelfingerregel: Utrygge lokaliteter er de sikreste.
Men i min verden bliver jeg nødt til at spænde hanen og bruge dette blogindlæg til måske uforpligtende at rejse et stort spørgsmålstegn ved den anbefaling og en generel betragtning.
Jeg vil her tillade mig at stille endnu et par mærkelige spørgsmål: Kan det tænkes at grunden til, at der i de valgte signalregulerede kryds, der indgår i undersøgelsen, ikke har været mange højresvingende biler, hvorfor højresvingspilen kan undværes og dermed cykelstien kan afkortes? Det ville give mening, for ellers må cykelstien jo ikke afkortes. Der skal jf. afmærkningsbekentgørelsen være cykelsti frem i et signalreguleret kryds, hvis der skal anvendes højresvingspil. Men det betyder jo omvendt, at der ikke er mange konflikter mellem højresvingende og cyklister. Ergo færre ulykker. Er dette den simple grund til, at afkortede cykelstier fremstår sikrere end fremførte cykelstier? Tja, måske.
Et andet spørgsmål, der vækker bekymring: Der indgå kun Politiregistrerede trafikulykker i undersøgelsesdesignet. Hvad ville der ske, hvis man inkluderede skadestuedata? Vi ved efterhånden med sikkerhed, at Politiet kun får kendskab til cirka 10% af alle cykelulykker. Primært dem med alvorlig personskade. Kan man forestille sig, at højresvingsulykker med en fremført cykelsti er mere alvorlige ulykker end trængningsulykker eller bagendekollisioner i en højresvingsbane, hvilket medfører mindre knubs til cyklisten og dermed færre registreringer hos Politiet? Eller blot færre involverede trafikanter fordi ulykken ikke hindrer passage i et kryds, hvorfor der ikke involveres Politi? Er dette den simple grund til, at afkortede cykelstier fremstår sikrere end fremførte cykelstier? Tja, måske.
Jeg vil afslutte blogindlægget med den påstand, at på trods af en fancy måde at sikre at de færreste forstår terminologierne, så er undersøgelsesdesignet til disse evalueringer af trafiksikkerhedsfremmende tiltag og anbefalinger i bedste fald gode nok. Men undersøgelsesdesignet kan være usikkert, hvorfor resultatet bliver mangelfuldt. I værste fald er resultatet direkte misvisende.
Det er let at kritisere. Straks sværere at komme med konstruktive alternativer. Jeg vil dog gerne konkludere dette lettere febrilske forsøg på at kritisere, at anbefalinger til en given udformning altid bør vurderes nøje på den pågældende lokalitet. Et godt råd, som jeg anser som en generelt gældende anbefaling er, at stile efter det enkle design, den entydige udformning, den letlæselige trafikantadfærd.
Måske har dette blogindlæg en potentiel poissonmæssig tilgang, men lad mig høre dit bidrag til om det giver mening, at skrive anbefalinger så skråsikkert ud fra halve sandheder. Før eller senere bliver halve sandheder nemlig ofte til løgne.
