De fire temperamenter

Ethvert menneske indeholder et dominerende temperament. Sådan er det også lidt med højresvingsbaner. Eller måske er det blot øjnene, der ser. Men hvis du har købt ind på den præmis, der hedder at jeg har ret, altså at et menneskes temperament kan sammenlignes med en højresvingsbane, så skal jeg forsøge at konkretisere min teori.

Ser du. Vi står med et problem. Et kryds, hvor der er mange højresvingende biler, giver, om ikke kapacitetsproblemer, så i hvert fald en synlig påvirkning af trafikken.

Det sangvinske menneske skynder sig at tage en beslutning og vil gøre noget godt for de mange højresvingende bilister, men måske mere for alle de brokrøve bagved, der vil hurtigt frem, og som er kvikke med et læsebrev i lokalsprøjten i søndagsudgaven, hvor de fleste brokrøve læser med. Vi bygger en optimistisk højresvingsbane,så alle de højresvingende biler kan komme til side, og vi andre kan komme videre og frem.

Det melankolske menneske konstaterer, at der rigtigt nok kan være et problem, der måske og på sigt eller teoretisk kan medføre bagendekollisioner, død og ødelæggelse, men i hvert fald tungsindig trafik, der er drevende, dræbende og langsom. Vi bygger en højresvingsbane, hvis der viser sig problemer. Det gør der som oftest, hvis man kigger efter problemet.

Det koleriske menneske argumenterer heftigt og indtrængende for en hurtig og hektisk løsning, så det umiddelbare problem kan løses med hænderne flagrende, powerpoint-præsentationen på speed og en masse argumenter, der skydes afsted som projektiler fra et automatvåben. Kort fortalt. Vi bygger sgu lortet.

Og så findes der det flegmatiske menneske, der ser tiden an, sindigt og med velovervejede løsninger i et viiiiiildt langsomt tempo. Måske bliver der lavet en højresvingsbane, måske gør der ikke. Det er sådan lidt hvordan vinden blæser den dag, beslutningen skal tages og om landmanden har spredt gylle på markarealer omkring kommunekontoret.

Højresvingsbanen er lidt ligeglad, men ikke desto mindre findes der positive, sangvinske højresvingsbaner, der er anlagt med sigt forbi indkørende biler for biler fra vigelinje på sidevejen og som i øvrigt er rigtigt godt, hvis der er cykelsti langs højresvingsbanen. Den positive højresvingsbane er desuden lang nok så højresvingende biler kan nå at foretage hele decelerationen i banen og indholder en kort kilestrækning, så der ikke opstår en situation, hvor kødannelse tilbagestuver til ligeudsporet.

Den melankolske højresvingsbane er lidt en undskyldning for sig selv. Slidt afmærkning uden den positive attitude med et slips til de ligeudkørende og med en slet skjult ærgrelse over, at de ligeudkørende biler nu kan fræse forbi uden at bilister i ligeudsporet anerkender faren ved, at der kan komme biler ud fra sidevejen, der ikke kan se dem.

Den koleriske højresvingsbane er alt for kort, så det medfører at højresvingende biler nærmest må foretage en hektisk nødopbremsning med armen ud af vinduet i den korte baner med dertil hørende risiko for at bagfrakommende højresvingende febrilsk må undvige og måske foretage en uhensigtsmæssig manøvre ud i ligeudsporet, hvis da ikke den første højresvingende ser problemet og foretager et højfrekvent højresving på hvinende dæk for at komme væk fra den løbske bil bagved.

Den flegmatiske højresvingsbane er aaaaaalt for lang, så bilister nærmest kan neddrosle hastigheden i frigear eller lade motorbremsen klare decelerationen, så selv knallertkørere og til sidst cyklister ooooog måske fodgængere kan nå at følge med. Bilisten kan lægge sig sidelæns i bilen og lade den forskubbede tyngde klare svinget forude med 3-5 km/t.

Så der ser du. Menneskers temperament og højresvingsbaner kan sagtens sammenlignes.

Men nu handler det ikke kun om mit lynkursus i de fire temperamenter, men om hvor mit temperament ligger i forhold til højresvingsbaner, og det er en helt anden sag.

Højresvingsbaner kan naturligvis ikke reddes over en kam, eller hvordan er det nu ordsporget lyder. Der findes mange afarter, der hver har sine fordele og ulemper. Og det er netop sagens kerne. En højresvingsbane har både fordele og ulemper og en masse temperamenter.

For cyklisters sikkerhed i kryds, hvor der er etableret en cykelsti langs vejen er højresvingsbaner til gavn for cyklisters sikkerhed. Især hvor cykelstien er dobbeltrettet. På veje med højre hastigheder gavner en højresvingsbane måske trafiksikkerheden. Dels fordi de højresvingende kommer af vejen og der ikke opstår bagendekollisioner og i den pågældende situation med cyklister, hvor de højresvingende ikke ser sig nødsaget til at foretage en hurtig manøvre for at komme væk fra primærvejen. Og så medfører højresvingsbaner naturligvis en øget fremkommelighed for de ligeudkørende.

Men ser man på en højresvingsbanens ulemper, så er listen faktisk længere. Det er den fordi en højresvingsbane øger krydset størrelse og kompleksitet især for sidevejstrafikanter. En højresvingende kan hæmme oversigten ad primærvejen for sekundærtrafikanter – især i kurvede vejforløb. En højresvingsbane men uden cykelfaciliteter kan give et konfliktpunkt i starten af svingbanen, der tilmed er stærkt problematisk for cyklister trafiksikkerhed, simpelthen fordi de risikerer at blive trængt eller påkørt bagfra. En højresvingsbane medfører ofte at ligeudkørende biler på primærvejen kan øge hastigheden og så er der hele situationen om det øgede asfaltareal i forbindelse med snerydning/glatførebekæmpelse.

Så hvis du står med udfordringen med at håndtere trafiksikkerheden i et kryds og du overvejer fordelene ved et højresvingsspor, så gør dig den tjeneste også at undersøge ulemperne og vurdér om det er pengene værd.

Men det er naturligvis et temperamentsspørgsmål.

Er du til højresvingsbaner, så lad mig endelig høre om dit kærlighedsforhold.