DIG og din adr-færd.
Men ikke adfærd i forhold til klimabelastningen, men i stedet uopmærksomhed i trafikken – uanset om det er bag rattet, bag styret, uden styr på ret meget eller til fods uden nogen bag rattet men med blikket stift begravet i smartfonen i håb om at få det helt rigtige selfiebillede eller de rette ansigtseffekter sat på i snapchat – er livsfarlig. Det kan vi samstemmigt og enstemmigt se ud af statistikken for trafikulykker med dødelig udgang, hvor uopmærksomhed i 6 ud af 10 dødsulykker er en uheldsfaktor. Og vi afslutter snart endnu et år, hvor målsætningen om en halvering af antallet af personskader i trafikulykker ikke tilnærmelsesvis lader sig opfylde og nu er der kun ét år tilbage, hvor der skal ske mirakler for at det statistisk ser “pænt” ud fra start til slut. Men uanset om vi når i mål med det statistiske tilfredsstillende resultat eller ej, så er årene mellem 2010 og 2020 jo fyldt med grafer for personskader, der skyder i vejret og flere skæbner, der er afsluttet blandt andet pga. uopmærksomhed fra dem selv eller andre. Det må vi, som medtrafikant kunne gøre bedre! Men hvorfor sker der dette skred i vores trafikantadfærd?
For trafikplanlægningen og trafiksikkerhedsplanlægningen er det et problem at den gensidige hensyntagen skrider.
Det kan der være mange forklaringer på bl.a. det helt åbenlyse, at vi har fået installeret minipc’er i lommen, hvormed vi kan nå verden og ikke sidder sikkert og trygt bag en mursten af en pc. Vi har fået sociale medier, hvor vi hele tiden skal være på for at være in. Der er ingen grænser for, hvad der sættes i gang af spændende, sjove, humoristiske, alvorlige ting og sager, som næsten alle jo kræver at vi hver har en holdning og et input til. Vi får stadig nye muligheder for at se sjove, spændende, impulsive, lækre og alvorlige ud i alle dagligdagens gøremål og ikke bare i en historie, der fortælles til familien hjemme ved spisebordet og til moar i den obligatoriske telefonsamtale kl. 20 i børnenes godnatlæsningstid.
Ja, jeg har fanget, at jeg slet ikke kan favne alle de ting man kan med en smartphone på farten.
Spørgsmålet er om det er de unge mennesker, der er opvokset med en hånd på sutteflasken og en på ipad’en, som er problemet eller det er os midaldrende, der ikke har lært, hvor grænsen går for hvornår vi skal være på.
Men det er jo heller ikke det eneste, der giver en dårligere og dårligere trafikantkultur.
Jeg prøver her med en lille kort brain breeze at danne et overblik over hvad jeg tænker – sådan ved en første indskydelse, som du gerne må skyde ned eller samstemme i kommentarfeltet
– Ohno/Saphe. Udstyr i bilen, der advarer mod bl.a. fartkontroller. Med andre ord eller sagt mellem linjerne, så kan man efterhånden køre tosset indtil det lille apparat giver lyd. Det er stadig en chance at tage. Der kan jo køre en civilbetjent rundt som en anden ulv i fåreklæder, men det er lovligt at få den lille sladrehank. Kan den omvendte virkning være, at bilister føler sig mere trygge til at køre råddent hyppigere, fordi risiko for at blive fanget i en fotofælde minimeres? Jeg tager ofte mig selv i at tænke, at sådan en dims må være derfor, at nogle tosser tør køre så stærkt, som de gør.
– Stille kabiner. Biler bliver mere og mere lydløse og nu hvor elbilen står på spring til at overtage markedet, så bliver det bare mere og mere komfortabelt at sidde i en bil. Ikke bare i forhold til hestekræfternes galopperende motorlarm, vindens susen ved højere og højere hastigheder eller medtrafikanternes eder, når du er lidt for egoistisk men også stødabsorberingen i hjulophænget, i sæderne der indrettes som et andet formel 1-sæde, hvis der da ikke er en eller anden tosse, der har lagt en elektronisk pruttepude i dit sæde (læs: Elon Musk og Tesla), der gør det ukomfortabelt, eller de velspillende Bose-højttalere, der udover at spille din yndlingsmusik også kompenserer for andre uønskede lyde.
– Integreret navigation. Der er snart ikke den dims, der ikke kan skrues på, mens du drøner derudaf blandt de andre dødsmaskiner. Det kan være svært at overtale chauffører til at køre bil, når de kører bil.
– Lydbøger. Ja, du læste rigtigt. Lydbøger. Cecilie Frøkjær løber jo rundt på kørebanen og spørger sagesløse bilister, hvor mange lydbøger fra Mofibo de tror, at de kan hengive sig til på et år, når de holder i kø eller lignende. 7. Ja, den tager jeg på hukommelsen, der kan svigte, men 7. Altså når jeg en gang imellem lytter til en spændingsbog ved oplæsning, så kan jeg da nemt lade tanken flyve og koncentrationen svigte for en stund. Det dur da ikke i en bil, Cecilie…
– Reklamer. Ikke nok med at vi skal døje med reklamer på TV og i radioen. Nu er reklamer også flyttet ud på snart ethvert gadehjørne. Store reklameplakater i buslæskærme og hyppigt skiftende storskærme ved en større bys indfaldsveje pryder gadebilledet. Det er helt tosset. Men så er der også tankstationens nærområde. Der hænger flag, bannere og reklamestandere og vipper i vinden. Enhver gårdbutik med respekt for sig selv udvider annonceringen af kartofler og jordbær til kørebanen og nærmeste større kryds og topper det med en masse små Dannebrogsflag, der febrilsk kaster sig fra side til side for at lokke kunder til. Vi undrer os over, at der sker trafikulykker. Tsk tsk.
– Modificering af bump. Det er mere standarden end undtagelsen, at bump udføres modificeret. Det øger desværre komforten for bilisten og medfører at der holdes en højere hastighed over bump. Så overvej lige udformningen igen, hvis bumpet skal tages i anvendelse på veje uden busser i rute eller risiko for støjgener.
– Slukkede baglygter, spots ved drejning, slukkede lys ved blinklys. Noget er på retur og andet udvikles der videre på i håb om at spare så meget på strømmen, at det kan aflæses på brændstofforbruget. Men en bil bimler og bamler snart alle vegne, hvilket ikke i mine øjne er til fordel for trafiksikkerheden. Lige for at gribe fat i en af mine punkter. Spots ved drejning. Er det bare mig eller hvordan kan man tillade at nogle billygter tænder ved drejning? Når sådan en bil kører ind i en rundkørsel, så tændes spottet til højre. Det ligner grangiveligt en markering af, at bilisten har til hensigt at svinge ud af første vejgren. Nuvel. Lyset er ikke orange, men jeg bliver af og til forvirret af signalgivningen. På linje med de slukkede baglygter bør denne nye feature hurtigst muligt fjernes igen.
Jeg tror ikke, at jeg vil belaste klimaet med mange flere synspunkter på dette emne, men blot konstatere og konkludere, at der kan gøres mange flere indsatser med adfærden i trafikken, hvis blot vi tænker os en smule mere om.
Det vigtigste på planeten Jorden er jo netop dig, og at du kommer sikkert hjem til din familie.