Diskrimination langs vejene

STOP! Du må ikke bevæge dig videre, hvis du ikke forstår humor, ikke forstår satire og ironi og har et anstrengt forhold til, når andre træder lidt for hårdt på politiske emner og bruger kønsdebatten til at udvide den horisont, som vi alle er udstyret med, men som er meget individuel og særdeles forskellig. Du skal heller ikke læse videre, hvis du ikke bryder dig om en gang tissemand/bryst-snak. Læs ikke videre, men lev i skøn uvidenhed om dette forsøg på at rumme nogle af de tanker jeg har med kønsdebatten i trafikken. Hvis du læser videre, er der lejlighed til fri fortolkning af, hvad jeg mener og mener sådan underliggende. Jeg specificerer det ikke nærmere, men forsøger at holde mig oprigtigt objektiv i denne subjektive fremstilling.

Herfra bliver det barnligt og ukønt –> Nu er det sagt.

I disse MeToo og hen-tider skal man passe grumme meget på med ikke at træde nogen over tæer, og i øvrigt udvise varsomhed med at gøre grin eller på anden vis latterliggøre initiativet med at sikre ligestilling mellem køn, give plads til religionsforskelle, ikke opildne til sexisme og da slet ikke udføre den og meget andet i den boldgade. Det er der ingen tvivl om og det er dermed slet ikke målet med dette blogindlæg. Det er blot en gang ingeniørhumor, når det er værst. Kald det værkstedshumor her på siden. Husk på, at du selv er gået herind på semiprivatområde og må holde duften i bageriet ud indtil du går igen.

Jeg har forsøgt her at give ti bud på, hvad man bør være opmærksom på omkring vejene for ikke at støde nogen med de navne vi har døbt nogle forskellige elementer i trafikplanlægningen og gjort ud af designet på enkelte færdselstavler. Se om du giver mig ret i, at vi må ud og finpudse lidt hist og her.

Nummer 1: Burkaen

C19-tavlen (Indkørsel forbudt) kaldes enkelte steder for burka-tavle. Det er jo ikke pænt at gøre grin på den måde. Skulle vi omdøbe den til ninja-tavlen. Det er lydløst og farligt – især hvis man ikke følger den.

Nummer 2: Pas på mig

Den gamle Pas på mig-tavle afbilleder jo en pige. Hvad med drengene? Er det lige meget? Jeg kender til tavlen Pas på os. Burde den ikke prioriteres i stedet?

Eller er den også for kønsopdelt og sexistisk, fordi de holder i hånd?

Nummer 3: B11

Ja. Det bliver lidt barnligt nu. Men vi har jo en trekant og en stang, så…

Skal vi blot til at anvende B13 Stop-tavlen i stedet? Hvad så med hajtænderne? Åh, stakkels haj. Hvad med at vende tavlen om og kalde det en advarsel om vigepligt.

Nummer 4: Tissemand og bryster

Vi kan lige så godt tage den, når vi er i det barnlige humør.

Ujævn vej og vejkurve til højre forude. Den findes også til venstre, så nogle af jer ikke skal føle jer mærkelige. Og så er der naturligvis også de helt skæve A42. Den skal du nok ikke fortælle nogen om.

Og så lukker vi ned for det kapitel.

Nummer 5: Slikkepinden N42,3

Denne tavle går under navnet slikkepinden – og prøv at hør! Det er ikke mig, der giver dig de billeder du har nu. Det er dig selv. Jeg forsøger bare at fortælle, at nogle i branchen kalder den for slikkepinden. Men det er da noget mærkeligt noget at kalde en tavle for slikkepinden. Er det ikke?

Det er en kantafmærkningsplade.

Nummer 6: Hvem har ret til et handicap?

Denne tavle er vel det bedste bud på en forfordeling ud fra en tilstand eller noget vi ikke kan gøre for, vi har i trafikken i dag. Du kan kun parkere her (altså hvis den er kombineret med E33), hvis du kører i kørestol. Ikke hvis du er gammel eller dårligt gående. Er rollatorbruger. Ikke hvis du er besværet af barnevogn eller urolige børn. Ikke er midlertidigt færdselshandicappet. Næh. Du skal stige ud af bilen med hjul under, ellers ses der skævt til dig.

Nummer 7: Hellefyr

Det er jo flot, at den ene halvdel af os, har fået opkaldt en stander efter os, og da det så gik op for navngiverne, at det måske var en smule kønsdiskriminerende, så satte de blot et pigenavn på. Det må opveje, synes argumentet at være. Men er det ok at kalde Helle for en fyr?

I afmærkningsbekendtgørelsen hedder den også et Færdselsfyr. Hvad med ‘gul påbudsstander med lys eller refleks’? Så er vi helt ude af de kønsdominerende benævnelser.

Nummer 8: De andre heller

Jamen Helle har meget på samvittigheden. Der er sideHelle, deleHelle, midterHelle, støtteHelle, advarselsHelle, markeringsHelle, punktHelle osv. Kan vi måske fordele byrden lidt? Eller er det ok at tillægge ét navn, så stor navngivningskredit?

Areal kan vel i alle tilfælde erstatte Helle.

Nummer 9: Der er også fyrene

Lydfyret er måske et meget godt bud på, at det er forsøgt at dele sol og vind lige. Han vil gerne røres ved, pådutte, give lyd, så han viser retningen og kan for det meste også trykkes på maven, hvis man ønsker at blive prioriteret. Han tillægges stor værdi i nogle kredse fx dem der ikke kan se ham. Sådan er fyre… åbenbart.

Der er mange muligheder for at råde bod på den tidligere navngivning her. Signalboks, Lyd- og trykkasse/cylinder, Fodgængertryk med lyd osv.

Nummer 10: Rød mand/grøn mand

Og det er måske det gode eksempel i dette her lettere latterlige blogindlæg. Her forsøges der jo med forskellige udformninger af fodgængersignaler, ikke at hænge fast i de gamle kønsmønstre, men i stedet give plads til at fortælle en god historie i stedet. Vi kender Aarhus og Roskildes Viking og Odenses H. C. Andersen. Eller er løsningen som et Fynsk robotfirma gjorde. Sætte robotter op. Skal vi ha mere af det?

Eller…

Der er sådan set frit spil til at kommentere på dette blogindlæg. Jeg ved, at jeg har kastet mig ud i nogle tanker, der for nogle er et vigtigt samtaleemne og et emne med mange holdninger, der spænder vidt både i faglighed og i livssynopfattelse. Lad mig slå helt fast, som et sidste amen, at jeg ikke ønsker at støde nogen med dette blogindlæg. Er du stødt, så skriv i kommentarfeltet: Øv. Ikke mere. Fordi så er der nemlig ikke andre, der har den modsatte holdning, der bliver stødt over, at du er stødt. Og så videre. Hold din kommentar pæn. Tak.