Bloggen stråler som en sol

Sommeren er omme og det er tid til at skråle efter “Solen”.

For nogle er “Solen” en helt almindelig stjerne, som der i øvrigt findes tæt ved en milliard af rundt omkring i universet. For andre er “Solen” noget, der kan observeres hyppigst i det sydlige Danmark.

For nogle er “Solen” centrum i Solsystemet og kilden til al liv på Jorden. Planter vil ikke kunne gro, dyr vil ikke kunne leve. For andre er “Solen” det der får trafikafviklingen til at flyde, manøvreringen til at ske, anlægs-udgiften til at bære.

“Solen” er for nogen, den der driver årstider, havstrømme, vejret og klimaet her på Jorden. Man kan derfor roligt sige, at uden “Solen” ville Jorden se helt anderledes ud. For andre er “Solen” det æstetiske og kreative arkitektprægede design og økonomisk ansvarlige, og uden den ville især det sydlige Danmark helt sikkert se grå og trist ud.

For nogle er temperaturerne i “Solens” kerne lig med sådan cirka 15,5 millioner grader, og selvom dens overflade ’kun’ er omkring 5500 grader, er den alligevel så varm, at alt stof fordamper og bliver til gas. For andre der forsvarer “Solen” kan en ophedet debat let blive ligeså rødglødende uden at det bliver til det rene gas.

For nogle er “Solen” langt langt væk og ganske utilnærmelig. Vi befinder os 150 millioner km fra den, og i denne afstand nyder vi godt af dens lys og varme. For andre er “Solen” den eneste “stjerne”, vi kan studere på nært hold, fordi den indbygges flere og flere steder. Men heldigvis kan vi lægge afstand til “Solen” ved hjælp af afmærkningsbekendtgørelsen.

For nogle er “Solen” over hundrede gange tungere end alle planeterne tilsammen og udgør mere end 99 % af solsystemets samlede masse. For andre er “Solen” der hvor køretøjer, der er tungere end alle andre tilsammen, kan færdes.

Nogle mener, at dannelsen af “Solen”er sket sammen med planetsystemet for over 4½ milliarder år siden, da en stor gassky i galaksen faldt sammen og dannede en gruppe af stjerner, hvor “Solen” var en af dem. For andre er det lige lovlig lang tid siden, og mon ikke den er opfundet i skyggen af en eller anden arkitektlampe på et støvet kontor et sted?  

For nogle kredser der udover Jorden, syv andre planeter og et utal af kometer, asteroider og andre småting omkring “Solen”. For andre er det kun biler og andre dimensionsgivende køretøjer, der kredser.

OK. Det er nu pointen skinner igennem…

“Solen” er en betegnelse for det overkørbare areal, som kan ses i efterhånden mange rundkørsler i Danmark. Et par eksempler på “Solen” kan ses her:

”Solen” er dermed en spærreflade, der udgør overkørselsarealet i en rundkørsel.

Overkørselsarealet anvendes af det tilgængelighedskrævende køretøj for at kunne manøvrere i rundkørsler. Det dimensionsgivende køretøj skal kunne anvende cirkulationsarealet uden brug af overkørselsarealet.  

I Afmærkningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1633 står følgende:

§ 176.
I vejkryds skal Q 45 Spærreflade afbrydes, hvor der er krydsende trafik. Punkteret begrænsningslinje uden afbrydelse af skraveringen anvendes kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Den punkterede begrænsningslinje skal udføres som Q 42 Varslingslinje.

I projekteringsvejledningen for modulvogntog er der lavet lempelser i forhold til overskridelse af fuldt optrukne kantlinjer, men dette gælder ikke spærreflader kun kantlinjer f.eks. ved indmundingslinjer ved kryds.

Jf. VD’s typetegning 25825 etableres et overkørselsareal omkring midterøen ved at hæve arealet og afgrænse det enten med granitkantsten eller med en asfaltkile med bred kantlinje. Alternativt kan overkørselsarealet etableres i brosten eller anden afvigende belægning.

For at dele sol og vind lige, så må det dermed konkluderes, at der ingen lovlighed er i anvendelse af spærreflade som overkørbart areal i rundkørsler.

Nu er forventningen, at denne afmærkning forsvinder som dug for solen, hvilket nok vil få nogle derude til at se sol, måne og stjerner. Velkommen til efteråret og de grå, runde skyer.

Kommentarfeltet er frit til varme input og hede slagudvekslinger.