Ja, jeg er med på at der kun er tre mørke heste på billedet, men dette indlæg handler altså om de ti. Ikke direkte forstået som 10 mørke heste eller 10 vilde heste eller hvordan vi nu skal oversætte det, men direkte som ordsproget på engelsk hentyder til. Nemlig 10 outsidere. Det store danske leksikon fortæller betydningen som en hest, hvis muligheder i et kommende væddeløb ikke kendes eller er meget vanskelige at bedømme, og anvendes i overført betydning om en kandidat, som ved valg eller stillingsbesættelse menes at have mulighed for at slå favoritten.
SÅ nu kommer et blogindlæg om 10 kandidater til … kandidater, hvis muligheder i et væddeløb kan slå favoritten, som er ukendt… eller er ansatte i samme hestestald… nah… som er svære at bedømme i en stillingsbesættelse… Argh. Fuck det. 10 outsiderproblemstillinger som jeg ikke kender svaret på eller er i tvivl om svaret på. Værsgo.
1: Hvis der ikke må anvendes S21 cykelfelt fra sekundærveje i signalregulerede kryds pga. BEK nr. 1633 §190 sammenholdt med §61 uden at skue mod §204 (dette er omtalt i blogindlægget “Rystelser i grundvolden”), så må der vel for pokker heller ikke etableres fodgængerfelter smallere end 4,0 m jf. §189 stk. 4 på den gennemgående vej, der defineres som primærvejen. For hvis signalet er ude af drift, så er der jo tale om et fritliggende fodgængerfelt. Eller hva?
2: Hvem har vigepligt i prioriterede T-kryds på tværs af sidevejen, hvor der ikke er gennemført fortov men fortov i niveau med kørebanen. Biler eller fodgængere? Der er jo vigelinje for biler, mens fodgængere skal betræde kørebanen. Jeg ved med sikkerhed, at fodgængere tror biler har vigepligt. Det står jo hvidt på gråt med hajtænderne. Jeg ved også, at bilister kun mener at de har vigepligt for den kørende tværgående trafik. Hvem har ret? Hvem får ret? Hvem er insisterende nok i sin færdsel?
3: Hvordan videreføres cykelbokse, når der er cykelfelt og ikke separatreguleret venstresving? – Tænk ud af cykelboksen. Fordi et S21 Cykelfelt skal jo regulere den sekundære konflikt mellem svingende biler og ligeudkørende cyklister. Men hvis cykelfeltet placeres på venstre side af cykelboksen og dermed regulerer konflikten mellem cyklister og de venstresvingende biler, og der ikke placeres et cykelfelt i forlængelse af cykelstien eller cykelbanen op til krydset, så er der jo ikke reguleret en konflikt mellem højresvingende biler og ligeudkørende cyklister, der kommer i fart. Jeg indsætter lige et billede
Blev det tydeligere, hvad jeg mener? Nej? Ok. Konklusionen herfra er:
Cykelbokse er noget skrammel. Ud med den igen.
4: Kan en cykelbane være smallere end 1,5 inkl. kantlinje blot man afmærker med V21 Cykelsymbol? Der er jo en verden eller i hvert fald lovgivning til forskel på en cykelbane og en bred kantbane. Cykelbanen er nul putte parkering på, mens dette tillades på kantbanen. Så hvordan skal man forholde sig til det? Kan 20 cm være så vigtige på denne jord?
5: Hvad er vigepligtsforholdene mellem buspassagerer og cyklister ved et busstoppested med cykelsti, hvis der er etableret en bushelle, men denne er smallere end 1,5 m. Det er jo ikke anbefalingen at busheller skal være smallere end 1,5 m. Så hellere undvære. Men… Der er jo ikke plads til en barnevogn eller en kørestolsbruger på 1,5 meter flisebelægning ved udstigning. Kan man pådutte cyklister vigepligt for dem og ikke de andre udstigere, der godt kan være på en smal bushelle? Skal cyklisten skynder sig at stikke en finger i vejret og mærke hvilken vej vinden blæser eller blot – “gud forbyde det” – vise hensyn? Spørgsmålet er: Hvad er vigepligtsforholdene ved et busstoppested med en for smal bushelle?
6: Hvordan skal cyklen vende på U5 Undtaget-tavlen under E19 i ensrettede gader, hvis cyklist mod ensretningen er tilladt? I hæfte 5 om Oplysningstavler fra 2006 vises et eksempel med cykelsymboler, der viser mod ensretningen på Undtaget tavlen, men i den efterfølgende opdatering og fremad er cykelsymbolet vendt med ensretningen på U5-tavlen? Er du også forvirret på et højere plan? Derfor indsætter jeg lige et udklip.
Kan du se det? Så hvordan skal cyklen vende? Med eller mod ensretningen.
7: Når vi nu er ved dette fine udklip ovenfor med eksempler på brug af E19, U5, C22.1 samt modstrøms cykelbane i kryds vedrørende ensrettede gader, hvorfor skal der så ikke være en modstrøms cykelbane-afmærkning med Q44/Q44 ved C22,1-tavlen? Dermed i krydset med ensretningen. Her vil der jo opstå en potentiel konflikt mellem venstresvingende biler fra sekundærvejen og indkørende cyklister mod ensretningen. Og hvad hvis sidevejen undervejs på den ensrettede gade lå i siden med modstrøms cykelbanen? Skulle der så lokalt afmærkes Q44/Q44 på tværs af sidevejen, naturligvis punktet i selve krydsningspunktet. Er der nogen, der kan se lyset?
8: Jf. BEK nr. 1633 §190 stk. 4 skal der afmærkes S21 forbi sideveje, hvis cykelstibelægningen er ført igennem krydset. Jf. håndbogen om Længdeafmærkning og kantlinjers anvendelse må der ikke afmærkes kantlinje forbi mindre betydende veje (prioriterede kryds) inden for tættere bebygget område. Er der i et kryds afmærket med S 21 Cykelfelt, erstatter denne afmærkning kantlinjen. Hmmm…
I håndbog om Tværafmærkning står der følgende: En undersøgelse udført af Danmarks TransportForskning har dokumenteret, at cykelfelt afmærket på tværs af sideveje ved mindre kryds eller overkørsler har en positiv effekt på uheld mellem ligeudkørende cyklister og venstresvingende bilister.
Det er dog meget sjældent jeg ser, at der afmærkes S21 Cykelfelt forbi mindre sideveje/overkørsler. Normalt slipper kommunen afsted med et enkelt V21 symbol. Men hvorfor ikke? Der står jo “skal” i bekendtgørelsen. Det er en bindende bestemmelse.
9: Jf. håndbogen Parkering og standsning afsnit 2.3 Trafiksikkerhed anbefales det at udføre/vende p-båse i siden af ensrettede veje således at bilisten skal bakke deres køretøj ind i p-båse. Dvs. at fx 45 graders parkeringsbåse skal vendes modsat kørselsretningen. Desværre virker denne anbefaling ikke just intuitiv på bilister og den er måske svær at overbevise om i virkelighedens verden. Hvad mener du? Er det logik for perlehøns?
10: Spærreflader må ikke anvendes som overkørselsarealer. Det er faktisk slet ikke noget jeg er i tvivl om, men det er man ude i virkeligheden. Jf. BEK nr. 1633 §176 anvendes punktering af kantlinjen på spærreflader kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Dermed ikke hvis et modulvogntog eller sættevogntog liiiige en gang i mellem skal lufte skørterne henover spærrefladen ved sideveje eller afmærkede kanaliseringsanlæg. Det er forbudt, så lad dog være med at afmærke sådan!
Hvad siger I derude? Kan I svare for outsiderne eller vil I argumentere for noget andet end det jeg her har vredet ud af hjernebarken? Jeg sidder på tynde krikker for at få respons på disse spørgsmål.
