Trafiksikkerhed – Side 5

Når nødsporet bliver en trafiksikkerhedsrisiko

Havarerer et køretøj nær eller på en motorvejsrampe, hvor rampen er en del af et kløverbladsanlæg, et trompetanlæg, et B-anlæg eller i øvrigt har en skarp horisontalkurve, så placerer den uheldige bilist sit køretøj naturligt nok i nødsporet. Selvfølgelig.

Men køretøjet står nu pludselig i indersiden af en skarp kurve og snupper oversigten videre frem i kurven for øvrige kørende trafikanter. Kravet om stopsigt er ikke længere gældende og der må siges at være en forøget risiko for påkørsel af tabt gods eller fejllæsning af kurven, hvilket kan medføre en trafikulykke. Fordi man kan bestemt ikke regne med, at trafikantadfærden for de kørende afspejler forsigtighed ved den havarerede bil og den begrænsede oversigt.

Er dette et problem for trafiksikkerheden?

Hvorfor placeres nødsporet i indersiden af skarpe kurver på ramper og ikke på ydersiden, hvor et køretøj står uden for oversigtsarealer? Eller hvis køretøjer i ydersiden af en kurve vil være en så usædvanlig situation, at der kan opstå andre trafiksikkerhedsproblemer, så burde nødspor i skarpe horisontalkurver på ramper vel skulle placeres på indersiden af oversigtsarealet?

Hvad synes I om den problemstilling?

Info til billedet:
Frakørselsrampe ved Hjørring.

De fordømte eksisterende forhold

I de sidste 10-20 år har flere store motorvejsudvidelser og nye jernbanespor set dagens lys eller er undervejs. Skærende veje er blevet udsat for reetablering og har undergået trafiksikkerhedsrevision efter alle kunstens regler med vejmyndigheden eller anlægsmyndigheden som fanebærer.

Som trafiksikkerhedsrevisor på en del af disse store projekter har jeg kunnet konstatere mange problemstillinger. Problemstillinger, der bygger på at de eksisterende veje, der reetableres, har været for smalle, for brede, uden korrekt afmærkning (jf. vejreglerne) eller i det hele taget bare er placeret med for små kurveradier horisontalt såvel som vertikalt og for dårlige oversigtsforhold fra tidernes morgen. Når problemstillingerne så konkretiseres i en revisionsrapport, så har den projekterende overfor bygherren på baggrund af udbudsmaterialet kun stillet i udsigt, at forholdene reetableres som eksisterende forhold efter endt projekt. Dermed fremstår selv nye anlæg f.eks. uden stopsigt, med for smalle eller for brede kørespor i forhold til planlægningshastigheden eller andet spændende, der potentielt, hvis omstændighederne en dag tilsiger det, vil give trafikulykker.

Er det et problem for trafiksikkerheden? Jeg synes det.

I en ganske nyligt afleveret revisionsrapport for et større byfornyelsesprojekt, konstaterede jeg nogle uhensigtsmæssigheder som jeg kommenterede på i revisionsrapporten. Svaret fra den projekterende til denne kommentar var (og jeg citerer): “Eksisterende forhold er uden for entreprisegrænsen”.

Hvad mener I?

Noget nyt, noget gammelt og noget blot uden for entreprisegrænsen?

Entreprenøren har kun vejanlægget til låns, så når ombygning af vejanlæg popper op, står det nye anlæg flot i mørk asfalt og kridhvide linjer. Men entreprenøren er ikke mere gift med projektet end at den flotte fremtoning som oftest stopper ved entreprisegrænsen. Her afløses det fejlfrie slidlag måske af grå, trist og revnet belægning, og de hvide linjer overgår til pletvise kruseduller, der ikke levner trafikanterne meget visuel ledning. Påpeges problemstillingen i revisionsrapporten afværger den projekterende spørgsmålet ved at henvise til entreprisegrænsen og i øvrigt anbefale vejmyndigheden at genopmale afmærkningen på den kommenterede strækning. Dette sker sjældent umiddelbart inden ibrugtagning af den nye vejstrækning, da det som regel er led i en større entrepriseaftale med en afmærkningsleverandør.

Så vidt vides kendes der ikke til trafikanternes adfærd, når de kører fra nyt til gammelt, eller om dette fører til flere trafikulykker i overgangsperioden.

Men der er en risiko! Er dette et problem for trafiksikkerheden?