I de sidste 10-20 år har flere store motorvejsudvidelser og nye jernbanespor set dagens lys eller er undervejs. Skærende veje er blevet udsat for reetablering og har undergået trafiksikkerhedsrevision efter alle kunstens regler med vejmyndigheden eller anlægsmyndigheden som fanebærer.
Som trafiksikkerhedsrevisor på en del af disse store projekter har jeg kunnet konstatere mange problemstillinger. Problemstillinger, der bygger på at de eksisterende veje, der reetableres, har været for smalle, for brede, uden korrekt afmærkning (jf. vejreglerne) eller i det hele taget bare er placeret med for små kurveradier horisontalt såvel som vertikalt og for dårlige oversigtsforhold fra tidernes morgen. Når problemstillingerne så konkretiseres i en revisionsrapport, så har den projekterende overfor bygherren på baggrund af udbudsmaterialet kun stillet i udsigt, at forholdene reetableres som eksisterende forhold efter endt projekt. Dermed fremstår selv nye anlæg f.eks. uden stopsigt, med for smalle eller for brede kørespor i forhold til planlægningshastigheden eller andet spændende, der potentielt, hvis omstændighederne en dag tilsiger det, vil give trafikulykker.
Er det et problem for trafiksikkerheden? Jeg synes det.
I en ganske nyligt afleveret revisionsrapport for et større byfornyelsesprojekt, konstaterede jeg nogle uhensigtsmæssigheder som jeg kommenterede på i revisionsrapporten. Svaret fra den projekterende til denne kommentar var (og jeg citerer): “Eksisterende forhold er uden for entreprisegrænsen”.
Hvad mener I?
