Cykelpulje 2022 – projekter er udvalgt

Så er cykelpulje anno 2022 fordelt og låst fast. Nu er det herfra håbet, at der gøres ekstra meget ud af evalueringsdelen, så det ikke bare bliver en medfinansieringsting. Fordi evalueringsdelen skal jo gerne løfte cykelinfrastrukturen til nye højder efter 2023, når de udvalgte projekter står færdige. Nogle af projekterne kan dog undre selv for en garvet trafikingeniør. Fx skal 2-1 veje igen evalueres. Det blev gjort i 2015, men måske er der kommet så mange nye veje af denne type til, at de forventer et anderledes resultat. Det vil i hvert fald være et projekt som jeg vil følge resultatet af, fordi som jeg ser det er der to muligheder af projektet. 1) resultatet bliver det samme positive syn på 2 minus 1 veje som i 2015, eller 2) resultatet bliver negativt og vi skal straks fjerne alle de afmærkede veje med 2 minus 1 afmærkning igen og fjerne dette virkemiddel i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Det synes jeg jo er to interessante resultater uanset. Det kan direkte oversættes til 1) har vi spildt pengene til denne evaluering, eller 2) har vi spildt pengene gennem mindst 7 år og skal nu bruge et stort beløb til at reetablere vejene.
(Visited 72 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *