Vejvisningstavlen. En næsten ubekendt størrelse i spørgsmål om trafiksikkerhed. Argumenterne for god, synlig, entydig, gennemgående, konsistent og enkel vejvisning i forhold til trafiksikkerhed er mange, men alligevel overses vejvisning ofte som en medvirkende ulykkesfaktor.
Hvor var bilistens opmærksomhed rettet hen, da ulykken skete? Hvorfor skulle bilisten foretage en u-vending? Hvorfor den kraftige opbremsning inden sidevejen og den efterfølgende bagendekollision? Hvorfor den høje hastighed ved venstresvinget? Hvorfor overså bilisten sin vigepligt?
Vejvisning er en disciplin med mange titler i vejreglerne, eksempelsamling og behandlinger i andre håndbøger, der udstikker anbefalinger til placering af vejvisning, til enkeltheden i vejvisningen, til udseendet af vejvisningstavler, til rækkefølgen i målangivelser, til brug af entydige mål mv. Altså helt klokkeklare how-to, når der opsættes og vedligeholdes vejvisningstavler.
Alligevel er de danske kommuneveje spækket med fejl i disse anbefalinger.
Ofte står pilvejvisere (F11) ikke til højre for den svingende trafikant, hvilket er en rigtig god tommelfingerregel. Forvirrede bilister er farlige bilister og kan give mange forskellige typer af trafikulykker. Alt fra eneulykker, over tværkollisioner til ulykker med uforklarlig trafikantadfærd. Ofte kan man se tabelvejvisere (F18) placeret på sekundærveje før et prioriteret kryds. Selv på statsveje. Av, det giver øget risiko for vigepligtsulykker eller eneuheld. Ofte er tabelvejvisere på primærveje placeret langt fra start af svingbaner. Shit, nogle bilister kommer i tvivl og foretager uhensigtsmæssige manøvrer, der giver øget risiko for bagendekollisioner eller trængningsulykker. Nogle gange er tavlerne på tabelvejvisere placeret hulter til bulter efter hinanden, så den vanlige logik i rækkefølgen medfører, at bilisten skal bruge ekstra tid på at læse og forstå budskabet. Smask, her kommer den næste bagendekollision og det næste piskesmæld. Nogle gange er der bare så mange informationer på tavlerne (mere end 4 pr. vejvisningsretning/tavle) at det hele drukner i tekst, ruter og piktogrammer, og bilisten næsten skal holde stille for at nå at læse og finde frem til netop det mål, der køres efter. Kys min bare… kofanger.
Og det er min klare overbevisning, at vejvisning som element i trafiksikkerhedsplanlægningen negligeres. Ellers ville kommunerne jo straks gå ud og råde bod på alle deres fejlplaceringer. For om ikke andet, så undgå at vejvisningstavlen kan blive en ulykkesfaktor.
Så kan man bedrevidende spørge: Jamen bilister nu til dag kører jo alligevel efter GPS’en, så vejvisningstavler er jo fuldstændig ligegyldige?!
Javel ja. Men vejvisningstavler har foruden målangivelsen jo også det formål, at vise placeringen af kryds, at forvarsle om at sænke hastigheden, at skifte spor i tide, at holde et korrekt spor gennem kryds, så ikke krydset anvendes til vognbaneskift mv. Nok især hvor andre vejelementer ikke kan anvendes som guide eller i tusmørke og mørke.
Så der er mange gode grunde til at efterse sin vejvisning, at vedligeholde sin vejvisning, at få vejvisningen tilrettet efter anbefalingerne, så også vejvisningstavlen indgår i begrebet om den selvforklarende vej.
Lav nu den vejvisningsplan en gang for alle, kære kommuner.
En tabelvejviser placeret på sekundærvejen før et vigepligtsreguleret prioriteret kryds. Den “hurtige” ikke stedkendte bilist kan måske misforstå budskabet og tro at vejen fortsætter ligeud og han ikke har vigepligt.
En pilvejviser placeret bag vigelinjen i den “forkerte” side af sidevejen. Ikke nok med at vejvisningstavlen kan blive skjult bag en afventende bil ved vigelinjen, så kan placeringen i mørke betyde, at nogle bilister fejllæser placeringen af sidevejen og må bremse hårdt ned før højresving.