…en ‘ambulance’, der siger ding-dang.
Sådan er teksten til den populære og lettere sjofle børnesang da ikke? Eller! Det kunne den måske ligeså godt være, hvis der kunne udjævnes et par stavelser.
Fordi man kan ikke gå en tur i en dansk by uden at finde forbløffende mange eksempler på, at det med at opsætte standere til færdselstavler vist har været op til entreprenørens forgodtbefindende og ikke gennemtænkt fra en ingeniør med viden om tilgængelighed (og delvis trafiksikkerhed).
Her kommer nogle råd til at placere standerne.
1) En taktil og særlig ledelinje friholdes typisk 0,5 meter til begge sider fra kanten af ledelinjen. De nyeste regler tilsiger dog, at på den ene side af ledelinjen bør der være 0,8 meter. Dette således kørestolsbrugere, rollatorbrugere mv. kan køre her og ikke rumle afsted på den taktile del og stadig passere eventuelle standere.
2) En gangbane fx indrettet som naturlig ledelinje har ikke standere i arealet. Slet ikke standere, der falder i et med omgivelserne (læs grå) og i en højde, der ikke sådan fanger øjet. Tilmed er det en rigtig dårlig ide at placere standere sådan at en eventuel påkørsel (som fodgængere eller cyklist) medfører, at man falder ud på kørebanen.
3) En stander eller andet, der kan opfattes som en pullert, steler mv. bør ikke stå tættere på cykelstikant end 0,3 meter og ikke tættere på kørebanekant end 0,5 meter. Dette skyldes dels risikoen for, at standeren fanger et cykelstyr eller slår spejle af en bus eller en lastbil.
4) Standere langs kantsten mod kørebanen bør stå i det, der hedder inventarzonen, hvilket er et areal, typisk et chaussestensareal, der afgrænser en zone uden for gangarealet. Dermed vil en fodgænger, der ikke ser så godt ikke gå ind i en stander (-ere) hver gang de må placeres af hensyn til de gældende regler for strækningen.
5) trappeskakter, trapper og standere under smalle forhold fx i bygader placeres i bagkant fortov i det der kaldes en udligningszone. Det kan være endnu et chaussestensareal. Udligningszonens væsentligste formål er igen at hjælpe synshandicappedes færdsel gennem gaden ved at de går på en gangbane, der er friholdt for udstyr, inventar mv. I udligningszonen udlignes bygningsfremspring mv.
6) En standers færdselstavle placeres altid i en højde til underkanten af tavlen på mindst 2,2 meter, hvis der er gangbane eller cykelsti nedenunder.
Se mere om dette i blogindlægget “Indianerklipning”
7) Kæder mellem standere er bare ‘so last year’. Det er naturligvis ingen hemmelighed, at de skal undgås. For alt i verden. Der er simpelthen bare så mange måder at de kan overses på, så det er dumt at prøve.
8) Ja. Og så er der alle de andre mulige og umulige måder at placere standere på, der bare ved sin blotte tilstedeværelse simpelthen er for dumt.
Jeg sætter en stand still periode på dette blogindlæg, hvis du måtte have sindsoprivende eksempler på standerplaceringer eller lignende, der bare er træls eller du da sagtens kan leve med nogle af disse eksempler ovenfor.