Det er faktisk ikke særlig svært. Hverken at forstå den eller placere den. Til gengæld bliver det lynhurtigt svært for dem, der skal bruge den, hvis tingene ikke “er i vinkel”. Vinklen her er dog +/- 2,5 grader, så måske er det denne accept af usikkerheder, der gør, at det er en stensikker kommentar i en tilgængelighedsrevision for et signalreguleret kryds.
Hvad er det så, der lokker panderynkerne frem under lokkerne denne gang? Det er denne fætter:
Nu sidder en del af jer, som ikke lige har tilgængelighed for svagsynede under huden, sikkert og klør jer i håret. Hva’ filan er det?
Ok, jeg sætter et billede ind, der kan hjælpe jer lidt på vej.
Retningspilen sidder til højre i billedet på lydgiveren.
Retningspilens formål er at hjælpe blinde og stærkt svagsynede med at krydse fodgængerfeltet i et signalreguleret kryds i den rigtige retning samt at fortælle den synshandicappede om der er støttepunkter undervejs. Lydgiveren fortæller, hvornår der er grønt. Så med denne kombination af lydgiver og retningspil kan synshandicappede finde sikkert og trygt over vejen. Det er faktisk et krav, at der opsættes en retningspil ved fodgængerfelter i signalregulerede kryds, hvis der samtidig er lydgivere.
Der er endda masser af hjælp at hente i afmærkningsbekendtgørelsen. Hele fem paragraffer er der afsat til at beskrive retningspilen. I BEK nr. 1633 er det paragrafferne §§254-258.
Helt enkelt, så skal retningspilen pege mod fodgængerfeltet (evt. i begge retninger) med en nøjagtighed på maksimalt +/- 2,5 grader. En knop på retningspilen angiver, at der ved passage fra lydgiven nås et fortov. To knopper angiver, at passagen fra lydgiveren først sker via en helle eller rabat, hvor der skal forefindes endnu en lydgiver med retningspil, der gælder for den videre passage.
Så hermed at forstå: Ikke særlig svært. Men…
Nogle gange finder man retningspilen i denne tilstand:
Retningspil i Tønder, der ikke heeeelt overholder den maksimale unøjagtighed på +/- 2,5 grader.
Faktisk opleves ret ofte, at retningspilen sidder løst ovenpå lydgiveren. Dvs. den afsluttende kontrol og fastspænding mangler.
Andre gange må man konstatere, at retningspilen ser således ud:
Her i Odense er der to støttepunkter, og retningspilen angiver korrekt med to knopper, at der mødes et støttepunkt som det næste, men der er ikke opsat lydgiver og dermed retningspil på det første støttepunkt . Det giver vrøvl med forståelsen.
Til tider opleves denne fejl:
Her i Tønder ser krydsningspunktet fint ud. Man har bare lige glemt, at der burde have været to knopper på retningspilen for at fortælle den synshandicappede, at passage sker til et helleanlæg.
Så er der naturligvis også eksempler på lydgivere af ældre dato, der sejler helt.
Ved Lakolk på Rømø er der ingen retningspil, men signalleverandøren har forsøgt med en lydgiver med en form for pil. Desuden sidder denne pil helt skævt og lydgiveren sidder endda i modsatte side af støttepunktet end lydgiveren på fortovet. To streger under helt skævt.
Der er også de eksempler, hvor man som tilgængelighedsrevisor kan bidrage med andet end bare “negativitet” på baggrund af overtrædelse af afmærkningsbekendtgørelsen, nemlig konstruktivt forslag til forbedring af støttepunktet.
Retningspil med to knopper og et støttepunkt, hvor den næste lydgiver med retningspil sidder næsten snorlige. Meeen… den synshandicappede kunne måske have brug for at føle støttepunktet og ikke blot asfalt uden hvide linjer.
Så på det viste eksempel ovenfor kunne der med fordel have været etableret et flisebelagt areal i støttepunktet eventuelt med retningsfelt.
Er den nu i vinkel?