Året var 1988. Vinteren ventede med usædvanlig varme, det ulmede i Europa og mens EUMETSAT opsendte METEOSAT 3, skete der noget i lille Danmark. Hastighederne på de danske veje blev stadig højere og årets bil, Peugeot 405 – der blev lanceret som modellen, der ikke ville dø – strøg gennem de danske byer og skabte utryghed på boligvejene. Der måtte gøres noget…
En lille, udvalgt flok ingeniører stred sig ud fra Vejdatalaboratoriet og Vejregelsekretariatets sammentømrede lokaler, til den endnu ikke åbnede motortrafikvej ved Guldborgsund og satte en række forsøg igang med assistance fra Storstrøms Amts Tekniske Forvaltning. Forsøg, der skulle ændre Danmarkshistorien og sætte sit præg på dagens Danmark anno 2019. Den ny- og genvalgte statsminister Poul Schlüter og Trafikminister H. P. Clausen sad trygt og godt på Christiansborg og skuede ud over et Europa i forvandling, og ventede spændt på resultatet fra Guldborgsund.
Og så … I 1989 blev forsøgene afrapporteret og udgivet som retningslinjer i vejregelregi.
Under overskriften: “Forsætningers geometriske udformning” blev et adfærdsstudie og kørselsforsøg til belysning af sammenhængen mellem geometri, kørehastighed og komfort i forsætningsanlæg dokumenteret med baggrund i bl.a. baneforsøgene fra 1988.
Undersøgelsen omfattede både et baneforsøg gennemført med bus og personbil (Opel Kadett Stationcar) og ved adfærdsstudier i forsætninger på vejnettet. Uden at komme nærmere ind på betingelserne for forsøgene, så kan jeg afsløre, at dette er baggrunden for vores viden i dag om parametrene hastighedsvalg og i forhold til a, b og k samt l. Eller nærmere bestemt gennemsyn, kørebanebredde, forskydning af forsætningen (længden af breddeudvidelsen af kørebanen) og længden af forsætningen.
Der er nu gået 30 år og samme tal anvendes i dag til dimensionering af forsætninger jf. håndbogen Fartdæmpere, der godt nok senest blev opdateret i i 2013, men foreligger hos Vejregelgruppen for Byernes trafikarealer som en ny udgave, der endnu ikke er publiceret.
Og måske venter vi på publiceringen, fordi værdierne for forsætninger nok trænger til en fornyelse. Hvem ved?
Går man værdierne fra baneforsøgene igennem sådan rent teoretisk og matematisk, så er der ingen synlig sammenhæng. Kort og godt, så lader det til, at værdier er en fuldstændig gengivelse af køreforsøg foretaget med bl.a. en Opel Kadett … Stationcar.
Jeg vil vove den påstand her på min egen blog, at der er sket meget med bilerne fra 1988 til i dag. Både i forhold til komfort, køretekniske færdigheder og bilernes mekaniske, hydrauliske og elektroniske dele.
Måske er det tid til at forny de værdier kommunerne anvender til at skabe trafiksikkerhed ved fartdæmpning på deres veje?
