Dette er årets mest interessante og banebrydende blogindlæg til dato. For hvem vil ikke gerne have insiderviden. Hvem vil ikke gerne være den første, der hører fløjten fra en whistleblower. Få viden om fortrolige oplysninger fra en inderkreds med tæt tilknytning til indviede personer. Lækket til nogen uden for kredsen, der må bruge oplysningerne til, hvad end de ønsker. Du får hermed oplysninger fra en ‘ukendt’ kilde. Det kan være hvem som helst, der har lækket informationen. Det er svært for rette myndigheder at gribe ind og bevise, at der er tale om et læk, hvorfra det er lækket, hvad pointen med lækket er, hvem modtagerne er og om de aktivt vil benytte informationen til noget skadeligt – måske endda og ligefrem landsskadeligt. Vil det give problemer og hvor går grænsen egentlig fra en insider til en dygtig spekulant eller måske ligefrem en dygtig rådgiver med en personlig agenda?
Kære mednørd. Du er den heldige, der nu får adgang til insiderviden.
I min serie om vejreglernes udfordringer med at holde på formerne, kommer her endnu et skud fra hoften. Husk på, at dette ikke nødvendigvis er den evige sandhed. Ikke er et bevis på usammenhæng eller at denne blogtekst indeholder det fulde billede af begivenhedernes gang eller endda korrekt gengivelse af fakta. Derfor skal du med lidelsen: ‘bedrevidenhed’ gerne lægge en kommentar til blogindlægget, dvs. hvis du har nyttige informationer, så hit med dem. Så kan vi få fakta på det rene og pege fingre de rigtige steder hen.
Vejreglerne er udstyret med et væld af enslydende referencer, der alle har det til fælles, at de er angivet som krav.
Håndbog om Krydsninger mellem stier og veje:
Størrelsen af lpc sikrer, at en cyklist eller knallertkører kan nå at bremse for et køretøj på vejen, som ikke overholder vigepligten…
Håndbog om Stikryds:
Det sikres at trafikanter, der nærmer sig et stikryds, kan opdage det i så god tid, at de i givet fald vil kunne nå at standse, uanset om de har vigepligt eller ej.
Håndbog om Vejkryds i byer:
I ligeudbaner skal der være stopsigt, også forbi ventende trafikanter, svarende til planlægningshastigheden gennem krydset.
Håndbog om Planlægning af vejkryds i åbent land:
I prioriterede vejkryds skal der være stopsigtlængde i alle ligeudspor på primærvejen, også forbi ventende trafikanter, svarende til den dimensionerende hastighed gennem krydset…
Håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer:
Værdierne i figur 7.4 benyttes sammen med øjepunktshøjden og objektpunktshøjden til at beregne de nødvendige minimumsradier i linjeføring og længdeprofil, idet det skal sikres, at stopsigt i standselængdens afstand altid er til stede. Beregningen af standselængden i figur 7.4 svarer til en kraftig bremsning på lige og vandret vej med en decelerationsværdi på 3,7 m/s2.
Og så videre…
Hvis der ikke kan opnås en stopsigtelængde fx til en vigelinje, så skal vigepligten forvarsles, eller hastigheden nedskiltes eller andet, der afbøder den manglende stopsigt og dermed begrænsede standselængde. Det er sådan set helt lige ud ad landevejen-viden. Kald det blot insiderviden.
Fordi det er nemlig en væsentlig ulykkesrisiko og skadesrisiko herunder risiko for væsentlig øget skadesgrad, hvis en bil ikke kan nå at standse eller bremse tilpas ned inden en kollision. Det kan med blot en forskel på 10 km/t betyde forskel mellem liv og død for en cyklist eller en fodgænger, der påkøres. Det er ikke uvæsentligt for sandsynligheden for at overleve som cyklist, om bilen kørte 40 km/t eller 50 km/t på kollisionstidspunktet. Det er faktisk skræmmende.
Men, men, men…
Jf. håndbog om Tracéring i åbent land gælder følgende:
Ethvert nyt vejanlæg skal som minimum have stopsigt for alle trafikanter. Stopsigt beregnes på baggrund af den dimensionerende hastighed Vd.
Et uddrag fra nyeste håndbog ser således ud:
Den kvikke læser vil bemærke, at denne tekst er i grøn boks og fremgår kun som et forslag til ny bekendtgørelsestekst. Faktisk har denne boks været grøn helt tilbage fra udgaven af håndbogen, der kom i 2013. Kravet om stopsigt og dermed kravet om at ethvert vejanlæg skal etableres med mulighed for at biler skal kunne nå at standse inden en kollision ved en given skiltet eller generelt gældende hastighed, er kun foreløbig. Det har været i proces i snart 10 år. Det er kun en tekst i vejreglerne og som alle ved, er vejreglerne blot vejledende. Der er dermed intet krav om denne stopsigtelængde og dermed er det ikke et lovkrav. Det kan dermed ikke være et skal, men forbliver blot et bør.
Se det er et problem.
Hvad der yderligere i mine øjne udgør et problem er, at der tydeligt og i rød boks i håndbogen om Tracéring i åbent land står, at indholdet i netop dette afsnit om sigtforhold SKAL overholdes på statsveje.
Hvor stiller det os henne? Hvor stiller det kommunerne? Hvor stiller det Politiet, der skal godkende projekter efter lovgrundlaget?
I princippet kan en kommune se stort på kravet om stopsigt fx i skarpe kurver, selvom det er en væsentlig trafiksikkerhedsrisiko ikke at efterleve stopsigtelængder. Men hvis det bliver billigere blot at bygge en vej uden stopsigt og fx uden at ekspropriere en privatejet hæk, så er det da det, kommunen i mange tilfælde gør.
En væsentlig grund, som I alle bestemt skal gå stille med dørene med, er, at et krav som dette som regel følges af en pose penge, så kommunernes budgetter ikke lider overlast af et nyt centralt krav. Jeg vil vende den om og så sige, hvis staten virkelig vil forbedre trafiksikkerheden og ikke blot udbasunere visioner og holdninger uden reel handling, så er dette krav om stopsigt et rigtigt godt sted at starte.
Se det er insiderviden med potentiel landsskadelig virkning og ikke mindst et problem for trafiksikkerheden i Danmark.
Hvad vil du gøre nu med denne viden? Like eller lække videre?
Det er ikke viden, der er nem at “like”, bare endnu et hak i den uskyldige barnetro. Den lange forberedelsestid er ikke engang udtryk for grundighed, men mere at slogans som “En ulykke er en for meget”, bliver overtrumfet af “jamen Berit, det bliver så dyrt alt sammen”.
🙂 Lige nøjagtig. Du lækker bare videre… Det er fan’me uhyggeligt, du!