(Citat) Samlet konklusion: ATK-standere sænker farten til gavn for trafiksikkerheden.
Sådan skriver Vejdirektoratet i deres evaluering af ATK-standere, de såkaldte stærekasser. ATK står for Automatisk Trafikkontrol.
Jeg er sat lidt på en prøve her, fordi jeg vidste faktisk ikke, at de opstillede ATK standere flyttede sig. Mig bekendt står de helt fast i den danske muldjord på 11 lokaliteter og helt stille dvs. med en hastighed på 0 km/t, men Vejdirektoratet skriver jo direkte, at selve ATK-standerne sænker farten. Og det er godt for trafiksikkerheden. Er det godt eller…? Skyldes denne konklusion sådan i overført betydning, at ATK-standerne har vist sig unyttige og implementeringen af flere sættes i bero (sænker farten), fordi evalueringen har vist det? Ingenlunde. Men nuvel. Det er måske blot øjnene, der læser, som har et problem med denne formulering.
Agendaen for dette blogindlæg er dog et helt andet.
Som billedet viser, er der tale om de helt store hastighedssænkninger ved ATK-standerne. Og det er gennemsnitshastigheden, der er sænket så meget. Det er jo flot. Og man skal være ualmindelig sortseer, hvis dette billede ikke er godkendt med tommelfingeren i vejret.
Spørgsmålet er så bare, hvad der ligger bag resultatet og måske endda vigtigere: har det en trafiksikkerhedsmæssig effekt at anvende denne teknologi og dette virkemiddel til at gøre vores veje sikrere?
Evalueringen konkluderer ja. Det må være udgangspunktet. De store hastighedspåvirkninger nedad har erfaringsmæssigt en effekt på trafiksikkerheden.
Men. Fordi der er altid et stort men, når du læser med på denne blog.
Konklusionen må udfordres.
- Evalueringen inddrager ikke trafikulykker i billedet, men bruger den brede pensel til at sige, at generelt vil lavere hastighed påvirke ulykkesbilledet positivt. Men gør det også det her, hvor stærekasserne er opstillede? Svaret vil nok være nej, fordi de står på lange lige strækninger uden kryds, kurver og andre store hastighedsforskelle. Typiske lokaliteter, hvor der normalt ikke sker trafikulykker. Derfor udgør en stærekasse som sådan ikke en konkret og målbar trafiksikkerhedsforbedring. Det er min påstand og jeg glæder mig til at se det i den næste evaluering. Jeg ved godt, at det ikke sker, fordi det så viser, at der ikke er tale om en succes, men jeg håber endnu, at realiteterne går op for beslutningstagerne, og dem der bestiller rapporterne.
- Formålet med en stærekasse burde vel i bund og grund være, at bilisterne sænker deres fart generelt og tænker over deres hastighed, så de heller ikke kører for stærkt på andre veje uden en stærekasse. Igen ærgerligt. Evalueringen viser, at den store fartsænkning kun er meget specifik på strækningen omkring stærekassen. Konkret 1 kilometer før og 1 kilometer efter. Så er det jo faktisk efter min mening ikke de 20 mio. kroner værd, som dette projekt har kostet. Eller måske jo. Men det er for at få påvist, at stærekasser ikke kan bruge på disse lokaliteter.
- På de fleste lokaliteter er gennemsnitshastigheden i forvejen lige omkring hastighedsgrænsen. Evalueringen viser, at gennemsnitshastigheden blot er sat endnu længere ned. Hvad er effekten så, hvis den under alle omstændigheder er under eller lige omkring hastighedsgrænsen? Vi ønsker, at de fleste kører fx maksimalt 80 km/t og de fleste kører 80 km/t. Er det så ikke godt nok?
- Formålet med hastighedskontrol, dvs. ATK-standere eller mobil ATK-enheder burde vil være, at bilisterne ikke ved, hvor de er, og derfor kører indenfor hastighedsgrænsen generelt af frygt for at skulle sponsere Rigspolitiets bødekasse. Men stærekasser står, hvor de står og forvarsles endda, så bilister ikke kan bruge argumentet, at det blot er en statslig pengemaskine. Men glemmer man ikke formålet. Bilisten skal køre ordentligt hele tiden og ikke vide sig sikker på, hvor politiet står og kontrollerer. Det er vel den situation, vi gerne vil opnå? Eller faktisk nej. Jeg korrekser lige mig selv. Formålet må være, at bilisterne selv erkender, at for høj fart er farligt for dem selv og medtrafikanterne. Politiet er blot et nødvendigt gode og et værktøj i denne sammenhæng.
- Ses der på Vejdirektoratets hastighedsbarometer (Link), så er det generelle billede, at gennemsnitshastighederne rundt omkring på vejene falder meget lidt på landevejene og stiger på motorvejene. Sådan generelt set. Et stort spørgsmålstegn kan rejses ved, om faldet skyldes en øget indsats fra politiets side, om det trods alt skyldes stærekasser eller de mange vejsidekampagner. Hvad skyldes stigningerne på motorvejene så?
Hvor skal vi hen herfra og hvad skal vi gribe og gøre i?
I mine øjne virker stærekasser ikke efter den hensigt, som vi længes efter, nemlig at få de vanskeligste fartbøller til at sænke farten og den almindelige bilist til at tænke over hastigheden generelt. I stedet bliver den almindelige bilist immun overfor faren ved at blive snuppet i en fartkontrol. Det er ikke en succes, hvis jeg skal sige min ærlige mening.
Er det nu ved at være tid til at kigge på bilernes teknologi? Fx krav om tachnograf/fartskriver i biler, der skal indsendes, når bilen skal synes. Her kan bøders størrelse jo gøres op i én til én. Skal Harry Lahrmanns gamle Infati-bil genoplives. Altså den bil, der har installeret fartkontrol, så bilen ikke kan køre stærkere end fartgrænsen. En simpel fartspærre ud fra samme princip som en alkolås. Skal vi ikke bare få opsat den stræknings-ATK, som efterhånden er udbredt i alle lande omkring os og i langt højere grad kan sikre ensartede hastigheder over længere strækninger fx mellem frakørsler på motorvejen eller på broer og tunneller, eller for den sags skyld på de mange og stadig flere motortrafikveje i Danmark, der netop er facadeløse og derfor helt åbenlyst kan anvendes til vurdering af strækningshastigheden. Så kan vi også få ryddet op i de alt for mange vejsideplakater, som blot tager opmærksomheden fra bilisterne. Så kan vi måske også få de mange nye 2 minus 1 veje til at fungere bedre uden at skulle til at smide fartdæmpende bump op i åbent land. Kan vi tilmed komme vejvrede til livs med disse simple virkemidler? Er en ensartet lavere hastighed ikke også bedre for udledningen af CO2? Er det i virkeligheden et klimaspørgsmål, som skal bringe trafiksikkerheden videre? De fleste biler har i dag installeret GPS, der kan følges i real tid. Disse data er tilmed direkte tilgængelige og koblet til bilens registreringsnummer. Hvorfor har Politiet ikke bare adgang til disse data og kan se på et stort kort, hvor fartbøllerne kører og så sende en bøde med posten. Teknologien findes og anvendes i dag allerede af Vejdirektoratet på trafikken.dk. Blot til at se, hvor der er kødannelser. Javel, vi har ikke alle biler, men dog får vi alle nye biler ind. Hvornår finder politikerne ud af, at det slet ikke er så svært at gøre noget ved bilisternes hastigheder uden at det kræver politiets konstante tilstedeværelse på vejene. Altså et soleklart ressourcespørgsmål. Det kræver blot et lille ønske om at lege big brother (hvilket dog i disse GDPR-tider kan håndteres helt automastisk via nogle computeralgoritmer), men er dette ikke OK her, når det er vores fælles trafiksikkerhed, der er tale om? Nogle bilister evner jo ikke at handle med samfundssind.
Nu har jeg sat snudeskaftet frem i passende boksehøjde. Er der nogen derude, der ønsker at slå først eller kan du fremtvinge et endnu mere dunkelt syn på fart. Jeg ser frem til slagene.
