Tag: Hastighed

Verden forandrer sig hastigt, og du bliver r**rendt

Er du omstillingsparat? Hvis ikke er du virkelig på røven. Så er du allerede faldet af virkeligheden, da NemID blev til MitID. Du er long gone, da sundhedsassistenterne og -hjælpere fik besked på at bruge mere tid på deres tablets og på ruteplanlægning end på dig, dine forældre eller dine bedsteforældre. At assistenterne så klager over manglende tid til deres besøg, og vi så først nu finder ud af, at hele skaren af assistenter og hjælpere kun er på halv tid, er så en anden sag. Men DU har været fucked siden priserne blev sat væsentligt op i fitnesslokalerne for at de kunne indrette superfede velkomstområder med lounge møbler og sprød jazz i musikanlægget, og dit stille udstrækningsområde nu findes oppe på anden ved siden af de kraftigt stønnende muskelbundter, der inhalerer alt ilten i lokalet på et enkelt løft, så du kun kan leve af restilt og deres metangasser, når de ikke kan holde koncentrationen om begge ender på en gang. Og sørme så om de ikke fortsætter deres prusterier i omklædningen, når de skal afklæde sig og ikke har fundet ud af at ingen netop der gider at høre på, hvor hårdt det er og ikke tør gå i bad med brunstige pelsbjørne. Du var ude på tynd is, da du erfarede at gas blev dyr og egentlig kun hjalp oligarker til at kunne købe den næste lystyacht til samlingen eller bestille endnu en likvidering af en demokratisk opportunist, der havde ytret sig vestligt orienteret, samt at dine røde bøffer blev så dyre, at du end ikke turde kigge i dagligvarebutikkens kølemontre af frygt for at få mareridt over at se dem fordærvede dernede i stuetemperaturen. Du fik kaffen galt i halsen, da det kom frem, at din yndlingsbeskæftigelse med tidsfordriv på TikTok gav kineserne direkte adgang til at se og grine af dine imiterede dansemoves. For ikke at glemme, hvordan du pludselig skal omlægge hele din dagligdag og natlignat med at tilpasse dit elforbrug efter nogle pengegriske elselskaber, der bruger elprisernes bølgegang til at overbevise markedet om, at lægge penge – mange penge – i deres private lommer.

Men husk, at du også i en rum tid har skulle tilvænne dig en ny virkelighed på vejene. Siden dengang, hvor Vejdirektoratet gav tilladelse til at lave mere differentierede hastighedsgrænser på vejstrækninger i bymæssig bebyggelse. Det slår hårdt i dag, hvor netop du modtager en hilsen fra Rigspolitiet med en afgift for at køre 60 km/t på den strækning, hvor der altid har været tilladt at træde lidt ekstra på speederen, men hvor en vanvittig kommuneforvaltning nu har valgt at fjerne frihedsskiltene på 60 km/t (C55) og i stedet skilte med ingenting. Hvorfor skal skiltning med ingenting give dig en bøde? Det er definitionen af at blive røvrendt.

Spørgsmålet er så om du er blevet røvrendt.

Denne lille oversigt er taget fra håndbog i Tværprofiler i byer. Som du kan se, anser vejreglerne køresporbredden som væsentlig for den hastighedsklasse som vejen er i. Hastighedsklassen er også lig med planlægningshastigheden i by.

Når en kommune vælger at fjerne skiltning med opklasset hastighed på 60 km/t og i stedet lade den generelt gældende hastighedsgrænse for by, der som bekendt er 50 km/t, være gældende, så bør dette dermed afspejles direkte i køresporsbredden/vognbanebredden og dermed den visuelle køreporsbredden som bilisten skal reagere på. Kommunen kan reddes af, at der på strækningen kører busser i rute, hvor der bør være en køresporsbredde på 3,5 m, men det skulle også være det. Også måske lige det faktum, at kommunen faktisk skal vurdere, om der skal gøre plads til ekstra brede køretøjer som foreksempel landbrugskøretøjer, men det er en helt anden snak.

Sandheden er nok også, at rigtig mange af de strækningen som nogle kommuner nu lader overgå fra 60 km/t til 50 km/t og måske endda fra 50 km/t til en lavere hastighed, der så skal skiltes, ikke under eksisterende forhold har den korrekte køresporsbredde men er bredere.

Spørgsmålet er, om du er blevet røvrendt. Jeg vil generelt sige klart JA. Du er blevet røvrendt, hvis kommunen blot har nedtaget deres 60 km/t færdselstavler (C55) og så ellers ladet vejen stå til, som den altid har set ud.

Det er naturligvis svært at sige helt generelt og samtidig helt konkret, at du bliver røvrendt, fordi din kørte hastighed naturligvis er din at sørge for ligger inden for det tilladelige, og du i øvrigt altid skal køre efter forholdene. Men jeg vil opfordre alle vejmyndigheder til at tænke over det vejbillede som gives på alle strækninger og så stille sig det spørgsmål:

Er denne vejstrækning selvforklarende i forhold til valg af hastighed?

Hvis ikke bør det visuelle vejbillede ændres.

Du kan fx:
– Afmærke smallere kørespor
– Afmærke et bredere midterareal mellem kørespor og dermed indsnævre køresporene
– Du kan etablere cykelbane og dermed indsnævre kørespor
– Du kan afmærke bredere kantbane og dermed indsnævre kørespor
– Du kan plante vejtræer og buske i sidearealer (husk at holde sikkerhedszonen eller kun plante træer med en smal stammediameter)
– Du kan etablere fartdæmpere, visuelle og bløde og i nogle tilfælde fysiske
– Du kan supplere op med krydsningspunkter for lette trafikanter og dermed øge antallet af opmærksomhedspunkter, som bilisterne skal tage stilling til

Du kan mange ting, men fælles for disse ting er, at de ændrer vejens visuelle fremtoning og dermed øger sandsynligheden for, at bilisten læser vejens hastighed til 50 km/t, og du dermed ikke røvrender de bilister, der ubevidst kører efter forholdene.

Jeg håber med denne opfordring, at der tænkes efter en ekstra gang inden en vejstræknings hastighedsklasse ændres hen over natten. Vi må ikke røvrende vores trafikanter, når vi forventer at de ikke røvrender os.

Sortseer med en agenda

(Citat) Samlet konklusion: ATK-standere sænker farten til gavn for trafiksikkerheden.

Sådan skriver Vejdirektoratet i deres evaluering af ATK-standere, de såkaldte stærekasser. ATK står for Automatisk Trafikkontrol.

Jeg er sat lidt på en prøve her, fordi jeg vidste faktisk ikke, at de opstillede ATK standere flyttede sig. Mig bekendt står de helt fast i den danske muldjord på 11 lokaliteter og helt stille dvs. med en hastighed på 0 km/t, men Vejdirektoratet skriver jo direkte, at selve ATK-standerne sænker farten. Og det er godt for trafiksikkerheden. Er det godt eller…? Skyldes denne konklusion sådan i overført betydning, at ATK-standerne har vist sig unyttige og implementeringen af flere sættes i bero (sænker farten), fordi evalueringen har vist det? Ingenlunde. Men nuvel. Det er måske blot øjnene, der læser, som har et problem med denne formulering.

Agendaen for dette blogindlæg er dog et helt andet.

Billede lånt fra Vejdirektoratets publikation: ATK-standere får bilister til at sænke hastigheden.

Som billedet viser, er der tale om de helt store hastighedssænkninger ved ATK-standerne. Og det er gennemsnitshastigheden, der er sænket så meget. Det er jo flot. Og man skal være ualmindelig sortseer, hvis dette billede ikke er godkendt med tommelfingeren i vejret.

Spørgsmålet er så bare, hvad der ligger bag resultatet og måske endda vigtigere: har det en trafiksikkerhedsmæssig effekt at anvende denne teknologi og dette virkemiddel til at gøre vores veje sikrere?

Evalueringen konkluderer ja. Det må være udgangspunktet. De store hastighedspåvirkninger nedad har erfaringsmæssigt en effekt på trafiksikkerheden.

Men. Fordi der er altid et stort men, når du læser med på denne blog.

Konklusionen må udfordres.

  1. Evalueringen inddrager ikke trafikulykker i billedet, men bruger den brede pensel til at sige, at generelt vil lavere hastighed påvirke ulykkesbilledet positivt. Men gør det også det her, hvor stærekasserne er opstillede? Svaret vil nok være nej, fordi de står på lange lige strækninger uden kryds, kurver og andre store hastighedsforskelle. Typiske lokaliteter, hvor der normalt ikke sker trafikulykker. Derfor udgør en stærekasse som sådan ikke en konkret og målbar trafiksikkerhedsforbedring. Det er min påstand og jeg glæder mig til at se det i den næste evaluering. Jeg ved godt, at det ikke sker, fordi det så viser, at der ikke er tale om en succes, men jeg håber endnu, at realiteterne går op for beslutningstagerne, og dem der bestiller rapporterne.
  2. Formålet med en stærekasse burde vel i bund og grund være, at bilisterne sænker deres fart generelt og tænker over deres hastighed, så de heller ikke kører for stærkt på andre veje uden en stærekasse. Igen ærgerligt. Evalueringen viser, at den store fartsænkning kun er meget specifik på strækningen omkring stærekassen. Konkret 1 kilometer før og 1 kilometer efter. Så er det jo faktisk efter min mening ikke de 20 mio. kroner værd, som dette projekt har kostet. Eller måske jo. Men det er for at få påvist, at stærekasser ikke kan bruge på disse lokaliteter.
  3. På de fleste lokaliteter er gennemsnitshastigheden i forvejen lige omkring hastighedsgrænsen. Evalueringen viser, at gennemsnitshastigheden blot er sat endnu længere ned. Hvad er effekten så, hvis den under alle omstændigheder er under eller lige omkring hastighedsgrænsen? Vi ønsker, at de fleste kører fx maksimalt 80 km/t og de fleste kører 80 km/t. Er det så ikke godt nok?
  4. Formålet med hastighedskontrol, dvs. ATK-standere eller mobil ATK-enheder burde vil være, at bilisterne ikke ved, hvor de er, og derfor kører indenfor hastighedsgrænsen generelt af frygt for at skulle sponsere Rigspolitiets bødekasse. Men stærekasser står, hvor de står og forvarsles endda, så bilister ikke kan bruge argumentet, at det blot er en statslig pengemaskine. Men glemmer man ikke formålet. Bilisten skal køre ordentligt hele tiden og ikke vide sig sikker på, hvor politiet står og kontrollerer. Det er vel den situation, vi gerne vil opnå? Eller faktisk nej. Jeg korrekser lige mig selv. Formålet må være, at bilisterne selv erkender, at for høj fart er farligt for dem selv og medtrafikanterne. Politiet er blot et nødvendigt gode og et værktøj i denne sammenhæng.
  5. Ses der på Vejdirektoratets hastighedsbarometer (Link), så er det generelle billede, at gennemsnitshastighederne rundt omkring på vejene falder meget lidt på landevejene og stiger på motorvejene. Sådan generelt set. Et stort spørgsmålstegn kan rejses ved, om faldet skyldes en øget indsats fra politiets side, om det trods alt skyldes stærekasser eller de mange vejsidekampagner. Hvad skyldes stigningerne på motorvejene så?

Hvor skal vi hen herfra og hvad skal vi gribe og gøre i?

I mine øjne virker stærekasser ikke efter den hensigt, som vi længes efter, nemlig at få de vanskeligste fartbøller til at sænke farten og den almindelige bilist til at tænke over hastigheden generelt. I stedet bliver den almindelige bilist immun overfor faren ved at blive snuppet i en fartkontrol. Det er ikke en succes, hvis jeg skal sige min ærlige mening.

Er det nu ved at være tid til at kigge på bilernes teknologi? Fx krav om tachnograf/fartskriver i biler, der skal indsendes, når bilen skal synes. Her kan bøders størrelse jo gøres op i én til én. Skal Harry Lahrmanns gamle Infati-bil genoplives. Altså den bil, der har installeret fartkontrol, så bilen ikke kan køre stærkere end fartgrænsen. En simpel fartspærre ud fra samme princip som en alkolås. Skal vi ikke bare få opsat den stræknings-ATK, som efterhånden er udbredt i alle lande omkring os og i langt højere grad kan sikre ensartede hastigheder over længere strækninger fx mellem frakørsler på motorvejen eller på broer og tunneller, eller for den sags skyld på de mange og stadig flere motortrafikveje i Danmark, der netop er facadeløse og derfor helt åbenlyst kan anvendes til vurdering af strækningshastigheden. Så kan vi også få ryddet op i de alt for mange vejsideplakater, som blot tager opmærksomheden fra bilisterne. Så kan vi måske også få de mange nye 2 minus 1 veje til at fungere bedre uden at skulle til at smide fartdæmpende bump op i åbent land. Kan vi tilmed komme vejvrede til livs med disse simple virkemidler? Er en ensartet lavere hastighed ikke også bedre for udledningen af CO2? Er det i virkeligheden et klimaspørgsmål, som skal bringe trafiksikkerheden videre? De fleste biler har i dag installeret GPS, der kan følges i real tid. Disse data er tilmed direkte tilgængelige og koblet til bilens registreringsnummer. Hvorfor har Politiet ikke bare adgang til disse data og kan se på et stort kort, hvor fartbøllerne kører og så sende en bøde med posten. Teknologien findes og anvendes i dag allerede af Vejdirektoratet på trafikken.dk. Blot til at se, hvor der er kødannelser. Javel, vi har ikke alle biler, men dog får vi alle nye biler ind. Hvornår finder politikerne ud af, at det slet ikke er så svært at gøre noget ved bilisternes hastigheder uden at det kræver politiets konstante tilstedeværelse på vejene. Altså et soleklart ressourcespørgsmål. Det kræver blot et lille ønske om at lege big brother (hvilket dog i disse GDPR-tider kan håndteres helt automastisk via nogle computeralgoritmer), men er dette ikke OK her, når det er vores fælles trafiksikkerhed, der er tale om? Nogle bilister evner jo ikke at handle med samfundssind.

Nu har jeg sat snudeskaftet frem i passende boksehøjde. Er der nogen derude, der ønsker at slå først eller kan du fremtvinge et endnu mere dunkelt syn på fart. Jeg ser frem til slagene.