Jeg vil tillade mig at gå international i dette blogindlæg. I hvert fald i overskriften. Vi skal nemlig en tur på udflugt ud over landegrænsen og så alligevel ikke. Fra nederlandene breder sig en krydsløsning, der bør gives ekstra opmærksomhed her på bloggen. The Dutch Junction er en løsning, der meget vel for alvor kan være på vej ind i de danske vejregler. I hvert fald bygges denne krydstype allerede nu i stort omfang rundt omkring i Danmark, selvom den endnu ikke har fundet indpas i de danske vejregler. Er det et problem? Vi har set løsningen i en del år i Viborg, hvor den har været den foretrukne løsning, og nu nogle år efter, hvor der vist ikke sker synderligt mange ulykker i Viborg, så lader det til at andre kommuner går med på moden. Jeg har tilmed selv været med til at foreslå løsningen et sted i Aarhus. Hvis det går i lort, må jeg hellere lade være med at pege på en konkret placering.
The Dutch Junction er vist her.
Princippet er enkelt. I stedet for at cykelstien føres direkte gennem krydset langs kørebanen, føres den et stykke ned ad vejgrenen og over vejgrenen, hvor bilisterne har bedre oversigt til cyklister. Det er i hvert fald det primære argument. Det skal her bemærkes, at det stadig er biltrafikken, der har vigepligt over for cyklisterne.
Jeg spænder hanen overfor følgende problemstillinger:
- Kan lastbiler se cyklister fra deres position modsat i førerhuset?
- Er bilister igang med at accellerere op, hvilket leder til mere alvorlige ulykker, når/hvis de sker?
- Skal et eventuelt fodgængerfelt placeres yderligere og længere væk fra krydset, hvor bilisters hastighed er endnu højere? Svaret er ja, men er det et problem?
- Kan bilister erkende at en cyklist svinger ud på kørebanen i stedet for at tage højresvinget? Giver dette anledning til flere bagendekollisioner mellem biler, fordi de stopper brat, hvis de har fejltolket cyklisters hensigt?
- Hvor placerer dette forslag den tidligere effektberegning af fordelene ved tilbagetrukket cykelsti kontra fremført cykelsti i signalregulerede kryds?
- Kan The Dutch Junction være løsningen ved kryds, der ligger med længdefald – men kun her? Det er jo i princippet også en fartdæmper, der lægges ind for cyklister.
- Hvor skal vigepligter defineres for cyklister fra tværretningen. Hvis vi taler signalregulerede kryds har de tværgående cyklister jo lige haft grønt og derfor vil det virke specielt, at de møder en vigelinje på cykelstien. Omvendt vil de cyklister, der kommer fra den langsgående strøm finde det mystisk at skulle holde tilbage før kanten af kørebanen. Jeg forudser forskellige opfattelser af vigepligtsreglerne blandt cyklister. Det leder helt sikkert til små trafikulykker, som Politiet ikke får kendskab til.
- Hvordan og med hvilken succesrate vil venstresvingende cyklister kunne gennemskue at de skal ind på en cykelsti for at krydse vejgrenen et stykke nede i stedet for det vanlige bløde venstresving?
Der kan sikkert rejses andre spørgsmålstegn ved The Dutch Junction, men skal vi på forhånd være kritiske, når nu hollænderne har så gode erfaringer med krydstypen?
Jeg glæder mig til at få sparring i kommentarfeltet. Svar mig gerne på, om I ser positivt på løsningen eller har yderligere problematiske syn på løsningen. Flere kritiske øjne ser jo bedre end to og vi skal alle lære.
Jeg tror godt, jeg kender specielt det ene af de kryds i Viborg, du refererer til, og det har, mener jeg, en konstruktion der kan give risikable situationer.
• Cykelstien, også for retningen ligeud, er trukket langt med rundt i højresvinget, hvor ligeud kørende cyklister så ret brat svinger til venstre ud over kørebanen – for grønt lys vel at mærke. Jeg mener at en sådan stiføring er i konflikt med en af de generelle bestemmelser i færdselsloven, nemlig at en trafikant ikke pludseligt må ændre retning. Som du også selv stille spørgsmålet, ”Kan bilister erkende at en cyklist svinger ud på kørebanen i stedet for at tage højresvinget?”.
• Der kan også være et problem for bilister med at orientere sig bagud, hvis man holder rundt i svinget og afventer fodgængeres passage. Når bilisten er klar til at sætte i gang, kan der nemt komme en hurtig cyklist bagfra og stort set ikke synlig i bilistens synsvinkel, før cyklisten svinger til venstre ud foran bilen.
• Jeg er helt klart fortaler for at cykelstier ligeud, skal føres lige igennem kryds, og så gerne suppleret med fremrykket cykelsti eller cykelboks.
• Du skriver, ”hollænderne har […] gode erfaringer med krydstypen?”.
Kender vi hollændernes officielle specifikation på udførelsen af sådan et kryds. Det er væsentligt at vide, om vi har udført vores kryds fuldstændig identiske. Jeg mindes de rundkørsler herhjemme, der benævnes ”turbinerundkørsler”, og beskrives værende efter hollandsk forbillede. De danske ”turbinerundkørsler” må være konstrueret med sammenknebne øjne, for jeg har endnu ikke set en lavet som de hollandske. Så derfor, der kan jo være en mulighed for at disse ”dutch junctions”, kan være en fordansket variant, hvor der måske er udeladt en betydende detalje. Eksempelvis det ganske givet fællesbekendte kryds i Viborg. På billedet du viser, er der en ret fyldig helle, der adskiller biler og cyklister, Derved skabes der lidt reaktionsafstand og bedre oversigt fra bilen ud over cykelstien. I krydset i Viborg er disse heller ikke etableret. Her forløber kørebane og cykelsti stort set op ad hinanden, og giver ikke reaktionsafstand og den del af cykelstien, man netop skulle have oversigt over, er placeret i en blind vinkel i forhold til bilen.
Tak Tonny for kommentaren.
Du kan se mere om den hollandske version af deres signalregulerede kryds efter eget forbillede her: https://bicycledutch.wordpress.com/2014/02/23/junction-design-in-the-netherlands/
Der findes altid fidusmagere derude, der har det hele i munden og kan læse grafer og statistikker utroligt kreativt. I Viborg blev der gennemført en evaluering af de nævnte signalregulerede kryds én gang og med et meget spinkelt datagrundlag. Her var der naturligvis ingen problemer. Jeg har foreslået vejregelgruppen for Byernes trafikarealer at genskabe denne evaluering og se om der er nye vinde, der blæser, inden vi kommer til at bygge for mange kryds efter dette forbillede. Der er måske en grund til, at krydstypen ikke er at finde i vejreglerne endnu.
I 2014 blev håndbogen om rundkørsler i åbent land revideret, og her blev turborundkørslen indført i vejregelregi. Dog med den tilsnigelse at afmærkningen i rundkørslen skal følge danske standarder, hvilket er grunden til at brug af “fiskekrogspile” som anvendt i Holland, ikke er tilladt i Danmark. Her skal vi finde svaret – eller mangel på samme – i afmærkningsbekendtgørelsen.