Evidens og stærke kræfter anbefaler at fjerne løbehjulet fra gader og stræder igen, så imens tid er, vil jeg bringe denne oversigt over regler for brug af el-løbehjul.
Erfaring med elløbehjul drypper ind fra Europas byer i disse måneder.
I London har de konstateret, at leje el-løbehjul har leveret 2,5 million ture og 93,5% af de ture har erstattet ture, der ellers ville være taget med gang, cykel eller kollektiv trafik. De resterende 6,5% har taget ture fra taxi og privatbilisme. Samtidig har myndighederne fået at vide fra udlejningsselskaberne, at under 0,01% af turene har givet anledning til alvorlig skade på føren i en trafikulykke. Det lyder jo af lidt, men hvis vi laver regnestykket, så er det alligevel 25.000 alvorlige personskader på 2 år. Det er dog en sjat. Og bemærk, at dette tal kun dækker de alvorlige personskader. Vi kan godt regne med at det samlede antal af ulykker med personskader derfor er betydeligt større.
I Frankrig har de måtte erkende, at der sker hundredevis af ulykker og adskillige er døde i trafikulykker med el-løbehjul, hvilket har betydet at myndighederne har strammet reglerne betragteligt. Nu ligner reglerne for brug af el-løbehjul mere de regler, vi har i Danmark. Men er det nok til at gøre el-løbehjulet sikkert at anvende?
Og så har vi Danmark. Erfaringer fra Danmark viser, at det er 7-8 gange farligere at tage el-løbehjulet i forhold til at cykle. Det har bl.a. betydet, at det nu er lovpligtigt at have cykelhjelm på, når man kører på el-løbehjul. Den regel trådte i kraft 1. januar 2022. Samtidig er der kommet aldersgrænse på 15 år på el-løbehjulet (nogle udlejningsselskabet har en aldersgrænse på 18 år) og fartgrænsen er sænket til 20 km/t.
Et samlet fag indsendte bekymringssvar i forbindelse med forsøgsperioden med el-løbehjul for snart mange år siden. Det var stort set kun de virksomheder, der ønskede at lave forretning på udlejning af el-løbehjul samt politikerne, der synes det var en god idé. Nu står vi så med det store problem, at befolkning har vænnet sig til, at el-løbehjulet er blevet en mulighed til svipture. Det vil derfor være ufatteligt upopulært at fjerne transportmidlet igen for ikke at sige fyldt med dommedagsprofetier fra de politikere, der fik deres vilje og måske også fra inkanerede el-løbehjulsbrugere. Spørgsmålet er, om de ansvarlige politikere tør stoppe forsøgsperioden og fjerne el-løbehjulet igen fra bybilledet. Det kan også være, at tiden er til at det er et opgør mod privatbilismen i byerne, der står for skud for at gøre det sikkert at færdes på el-løbehjul i byerne.
Jeg tror, at politikerne hellere vil gå målrettet efter privatbilismen end tage el-løbehjulet fra os. Det er også mere i tidens ånd at neddrosle brugen af fossile brændstoffer og forbedre miljøet i byens gader. Mon de samme politikere kan løse den konflikt som opstår mellem el-løbehjulet og fodgængere? Det giver ikke nødvendigvis alvorlige personskader, så det kan måske accepteres.
Jeg forudser, at el-løbehjulet kommer på den politiske dagsorden og muligvis er en saga blot til næste sommer for at vente på at tiden er moden. Beklager på fagets vegne, at så mange skulle nå at blive kvæstet før det gik op for politikerne med stærke røde rødder, at det var en åndsvag idé uden at behandle de åbenlyse konflikter, der er mellem den personlige frihed og den gensidige hensyntagen, som så mange af el-løbehjulets brugere endnu mangler at få installeret i bevidstheden.
Mit kig i krystalkuglen er naturligvis et sats, da jeg som beskrevet vurderer at det er flere stemmer i at begrænse brugen af bil i byerne med begrundelsen, at det er for menneskehedens overlevelse. Jeg har en fornemmelse at mikromobilitet er her for at blive uanset de skader, den forringede trafiksikkerhed og de åbenlyse problemer med trygheden som det giver.
Hvad tror du? Tror du at de gamle eksperter, der altid med lys og lygte leder efter hudafskrabningen i sygehusenes journaler og kalder det en personskade, eller tror du at klimaaktivisten med de rigtige holdninger vinder kampen om retten til at bruge byens gader til mikrobilitet med fart? Kommentarfeltet er til fri leg.
Jeg stiller mig ved flokken, der holder med de gamle eksperter, “der altid med lys og lygte leder efter hudafskrabningen i sygehusenes journaler”. Er man kommet så meget til skade, at man må en tur forbi sygehuset, har man allerede været der, hvor det ikke er til at sige, hvor tæt man har været på noget værre.
Ved ethvert uheld eller tilløb til uheld, kan man jo sige det var en potentiel ulykke, der med tilfældighedernes medvirken heldigvis ikke gik så galt.
Tak for din stillingtagen. Vi accepterer ulykker, men vi accepterer ikke personskader. Sådan kan man sagtens læse den nationale målsætning, men er en ulykke altid noget galt, der kunne være gået værre, eller kan det også være noget godt, der desværre gik værre. Endnu et spørgsmål, der måske har til hensigt at pirke til forståelsen af, at ikke alle ulykker er nødvendige at kende til, eller måske en forståelse for din stillingtagen. At vi skal vide det hele for at kunne gøre noget konkret ved det – selvom midlerne er små.