Info til billedet I Hadsten er man nok godt klar over risikoen for at banke ind i den faste genstand her. En mur. Derfor har man fordoblet kantafmærkningen, og sørget for at bilisten i hvert fald ikke kommer til skade på skiltet, der er udført med brudled. Den elegante spærreflade er ligeledes begrænset, så bilisterne trygt ledes uden om forhindringen inden det går galt. Og stedet er naturligvis belyst godt, så spærrefladen ikke blændes men ligger i skygge af kantpladen. De truende skyer trækker op i baggrunden, for denne udformning er ikke helt god, vel?
Info til billedet: De små “marzipanbrød” ligner til forveksling en taktil ledelinje. Altså en markering for blinde, så de kan finde vej, og hvor de kan gå uhindret uden at støde på faste eller midlertidige genstande. Den går bare ikke helt her i Vestre Fjordpark i Aalborg, hvor den blinde skal være mere end almindelig smidig for at komme under bjælken og følge ledelinjen. En taktil ledelinje bør friholdes for faste genstande 0,5 m til begge sider målt fra kanten af ledelinjen. Nye anbefalinger er yderligere vidtrækkende og anbefaler 0,8 m til den ene side for at fx kørestolsbrugere ikke kommer til at køre på den taktile ledelinje og dermed bumle afsted.
Info til billedet: En taktil ledelinje ved Lindholm station i Nørresundby er udfordret af parkerede scootere, og dermed scooterkørere, der ikke viser respekt for flisen, samt en Nettobutik, der har valgt at afbryde ledelinjen til deres butik med udstillingsvarer. Det er ikke så god stil. I øvrigt bør en taktil ledelinje stå i kontrast til den omkringliggende belægning, hvilket ikke er tilfældet her. En taktil ledelinje er normalt ifølge ISO-standarden ikke knopfliser men aflange taktile elementer og på stationsområder i øvrigt også med mindst tre parallelle elementer for større sikkerhed. Læs mere i håndbogen “Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed”.
