Hele dagen i dag, den 22. maj 2022, har jeg ventet på lykønskninger, men måske er jeg den eneste der husker, at på dagen i dag for 3 år siden blev denne blog født.
Så stort tillykke til bloggen og mig selv. 3 år. Det må blive et stort WOW!
Nu vil jeg ikke gøre et stort nummer ud af sagen, men jeg vil dog påpege, at det er slut med at gå med ble. Det er slut med sutten. Bloggen og jeg er fremme i skoen og allerede oprejst på to ben og går rutineret rundt for at rage en masse kostbare genstande på gulvet. Genstande, der åbenbart betyder noget for folk. Således oplever jeg stadig, at enkeltindivider bliver så støt over indholdet på min blog, at de er villige til at gå efter manden og ikke indholdet. Det er jo sørgeligt at være vidne til. Der er andre, der finder mig på det store internet og stiller mig store spørgsmål om deres hverdag og de trafikale problemer, som de støder på. Tak til jer. Jeg har en stemme derude. Det er ikke blot brok og bissetricks, men jeg ved faktisk en masse om det jeg skriver om, og jeg har en holdning. Det må regnes for noget.
Men som sagt har jeg gjort mig selv synlig i markedet og i masserne med min blog. Jeg håber du kan lide indholdet, og hvis du ikke kan lide indholdet eller mig, så må jeg desværre fortælle dig, at du slipper ikke for mig, og du slipper ikke for at jeg udøver min viden om vejreglerne og trafikken, og forsøger efter bedste evne at videndele til glæde for dem, der kan lide den side af sagen. Nemlig at blive klogere. Klogere på trafik, tilgængelighed og trafiksikkerhed. Klogere på den teori og virkelighed som gerne skal kunne forstås af trafikanterne.
Jeg glæder mig til at tage fat på bloggens fjerde år.
Vel mødt på blokken her hos mig og min blog om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed. Det er finurligt.
