Godt Nytår derude! Så er årets første blogindlæg landet, og denne gang er det ikke et oplæg til nytårsforsæt, som sidste år, hvor I kunne læse mine gode råd om det. Se her Nytårsforsæt.
I år udsender jeg hermed hvid røg, som betyder, at jeg er kommet til en konklusion. Jeg har taget en beslutning. Jeg er pavestolt over at kunne fortælle, at jeg i år vil prøve at fokusere mere på klimavenlige trafiktiltag og spare på ressourcerne. Der vil blive brugt mindre computerkraft på at fortælle om mine bedrifter og også spare på de råd, der allerede er fortalt. Jeg er gået helt plantebaseret. Til gengæld må jeg begive mig ud på nye veje, skabe mere rum for tankebaner på indfaldsvejene, hvis I forstår sådan et lille lækkert ordspil. Se mig om efter positive historier, der kan være med til at inspirere og motivere. Ikke kun kritisere og påpege fejl. Det må være mit personlige nytårsforsæt.
Hvid røg kan betyde mange ting. Det er det signal alle kardinalerne sender ud til omverdenen, når der er valgt en ny pave. Det er det vi alle ser i spidstimerne fra bilernes udstødning. Uskyldig hvid røg. Kræft- og astmafremkaldende og bare i sin grundform dødelig Det er måske det røgslør, der lægges ud over arkitekters designforslag for at hindre udsynet til de problemer, der vil opstå med trafikken, hvis utopien indtræder og designforslaget realiseres. Teksten i idéforslaget var trods alt velvalgt pakket ind i floskler og store ord for at saliggøre de kreative tanker. Jeg må forsøge at samle til konklave, så arkitekterne i højere grad foreslår ladsiggørlige vejstrukturer og velovervejede byplaner. Hvid røg kan også efterhånden findes i større og stigende grad på gangene på Christiansborg, hvor snart det ene lovdiktat efter det andet følges af en ny skjult skat, og så vil ministeren i øvrigt udstikke en række dispensationer, der hvor den nye regel rammer skævt og det er synd for nogen. Ja, jeg beklager inderligt, hvis jeg lader en flig af politisk lede kommer til overfladen. Helt aktuelt har kommunerne vidst, at alle byzonetavler nu skal sættes på høj stander, så de fremgår synlige, hvorved en bilist kan se, at der køres ind i bymæssig bebyggelse med dertilhørende hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Det koster at udskifte alle de gamle tavler, der står lavt og for langt fra byzonen (som der i øvrigt for nogen flere år siden stod i vejreglerne var en god idé) og flere kommuner beklager sig. Enkelte landsbysamfund beklager sig også, fordi deres byzonetavle er sat flot og dekorativt op i en særlig særegen galge. Transportministeren udtaler, at han er klar til at udstikke dispensationer til de steder, hvor byzonetavlen er skjult godt i blomsterbede og andre krummelurer. Fordi her er det ikke nødvendigt at lade bilisten vide, at de kører ind i en byzone. Eller noget. Jeg ønsker ikke at tage parti her, da jeg selv finder det besynderligt at bruge så meget krudt på at regulere placeringen og formen af byzonetavler, men ikke desto mindre bør en regel ikke, så snart den er landet, følges af en række dispensationer. Så udvandes regelsættet og planlægningen kommer igen til at lide under “The social proof”.
Ja, undskyld. Her overtrådte jeg vidst igen mit eget nytårsforsæt. Men det lader jeg mig ikke slå ud af. Velkommen 2022. Lad os så komme igang.
