(skrevet dels med inspiration fra Søren Navntofts artikel “Rundkørslen – Satans egen karrusel” fra ViaRetro samt dels mit eget fagnotat “Kunst/beplantning i rundkørsler”)
Du krammer dit rat bag den transparente forrude, og du føler dig som kongen af vejen. Dit fartøj skyder en god fart. Du har styr på speedometeret. +5 km/t i forhold til fartgrænsen, men længere fremme knejser et signalanlæg stolt med arme udover kørebanen og lokker med sit grønne lys i alle fire lanterne. Farven der angiver, at du har tilladelse til at fortsætte. Du nærmer dig og rammer ikke helt den indlagte men usynlige dilemmazone. Men nu skifter alle lanterner til faretruende gult, og med din erfaring ved du, at om et øjeblik, faktisk lige præcis 4 sekunder, skiftes signalet til endnu mere gruopvækkende rødt og du må acceptere, at pilen i speedometret skal ned for at hvile på nul.
Du kan nu vælge mellem to muligheder.
- Træde på speederen for at accelerere! Du vil forsøge at nå det gule lys inden det skifter til rødt.
- Acceptere nederlaget, decelerere dit fartøj og bremse helt planmæssigt og kontrolleret op ved stoplinjen, eller 2-3 meter over, mens du kan konstatere at de røde lys vil hovere om et øjeblik.
De fleste af os kender valget, og fornuftens rapkæftede papegøje på venstre skulder skræpper, at valg nummer 2 er det vi bør vælge – snusfornuftigt. Vi har dog alle ofte taget det første valg, fordi nu gik det jo ligeså godt og trafik – det er noget, vi afvikler. Ikke noget, vi går og samler på.
Valg nummer 1 medfører af og til, at hastigheden bliver lige frisk nok, når signalet passeres, som faktisk ofte tilmed er blevet rødt inden stoplinjen og point-of-no-return er overskredet – eller det som i folkemunde har fået den populære farvebetegnelse: orange, eller taxagrønt på dialekt. Man kan fortryde undervejs og forsøge at få køretøjet standset, inden man passerer signalet. Det kan betyde hylende dæk eller at forhjulene ender solidt plantet ude i fodgængernes hvidmalede felter. Begge dele altid lidt pinligt i tilfælde af, at andre trafikanter er tilstede. Ikke et publikum som sætter pris på ens optræden. I værste tilfælde kan det ende med en anden bil klaskende ind i bagenden på ens vogn – hvis chaufføren skulle være lidt uopmærksom eller i den tro, at vi legede kongens efterfølger.
De signalregulerede kryds har til alle tider været arnested for trafikulykker. Bilister overser de røde signal. Tror modparten stopper for gult og man kan fortsætte sit venstresving og komme ud fra den udsatte position midt i krydset. Glemmer at orientere sig over højre skulder mod de bløde trafikanter på cykelstien. Osv.
Løsningen har mange steder været simpel: Man har lavet en rundkørsel. Et cirkelformet anlæg, hvor flere veje mødes og altså en direkte erstatning af det klassiske signalregulerede vejkryds.
Og vupti, så er antallet af ulykker faldet og alvorlighedsgraden af ulykker, der trods alt sker, er faldet tilsvarende. Sådan i runde tal i hvert fald.
Men som tiderne skifter, findes der på løsninger til atter at give bilisten et valg. Eller flere valg faktisk. Fordi nu har kunstnerne set sig varme på det grønne areal i midten af rundkørslen. Rundkørslerne tilbyder jo ligefrem opsætning af kunst, blomsterinstallationer og lokalpatriotisk propaganda af både æstetisk og informativ art. Så valget består nu i om bilisten skal holde fokus på trafikken eller glæde sig over de kreative kreationer lige der midt i synsfeltet som måske endda fortjener en ekstra omgang med et beundrende blik mod alt andet end trafikken.
Men ikke alle kommunale kulturinvesteringer er lige populære eller fornuftige.
Så hvad er god latin vedrørende opsætning af kunst i rundkørsler – særligt i åbent land? Jeg har lavet følgende anbefaling som svar på dette spørgsmål.
Faste genstande herunder kunstværker placeret i midterøen af rundkørsler i åbent land vil udgøre en øget skadesrisiko, hvis en trafikant overser rundkørslen og påkører midterøen. Brug af midterøen til faste genstande vil ikke leve op til målsætningen om at etablere tilgivende veje. Tilgivende veje forstås som veje, hvor skadesrisikoen minimeres, når der sker trafikulykker.
Derfor anbefaler jeg en restriktiv tilgang til brug af en rundkørsels midterø til faste genstande og kunstværker. Det anbefales således ikke at placere faste genstande eller kunstværker i midterøen af rundkørsler, hvor der er hastigheder på eller over 70 km/t i tilfarterne af hensyn til indretning af veje i åbent land som tilgivende veje og risikoen for alvorlige trafikulykker selvom trafikulykken kun er sket pga. trafikantens valg af for høj hastighed. Målte hastigheder umiddelbart ved helleanlæg i tilfarter bør ikke være højere end 50 km/t.
Det anbefales i stedet at etablere midterøen med en højde på mindst 2 m og/eller beplantning som supplement, der lukker vejrummet. Beplantningen må ikke have dimensioner, der svarer til en fast genstand.
Vælges der en mere lempelig tilgang til brug af midterøen i rundkørsler i åbent land til udsmykning med kunstgenstande bør dette ske under afvejning af flere forhold. De kørte hastigheder op til rundkørslen bør ikke være for høje eller vejene op til rundkørslen give anledning til at kunne køre med høje hastigheder.
- Er den målte 85% fraktilhastighed i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +20 km/t bør der gennemføres tiltag for at sænke hastigheden, men samtidig frarådes brug af midterøen til faste genstande.
- Er den målte 85% fraktilhastighed i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +10 km/t anbefales det at gennemføre tiltag til at sænke hastigheden, men samtidig bør brug af faste genstande begrænses mest muligt og helst undgås.
Desuden bør en kunstgenstand så vidt mulig være eftergivelig eller etableret med brudled og ikke have for stor godstykkelse. Yderligere bør genstanden placeres uden for de farligste zoner af en midterø, hvilket betyder at rundkørsler i åbent land med en midterø under 30 m i diameter ikke bør benyttes til faste genstande ligesom at zonen af midterøen bør ligge udenfor den linje som sekundærhellen begrænsningslinje giver.
Det anbefales heller ikke at bruge midterøen til kunstværker, hvis cykeltrafikken færdes i cirkulationsarealet på cykelsti eller cykelbane, da et kunstværk kan fjerne opmærksomheden fra cykeltrafikken. Cykeltrafikken bør ligge i eget tracé udenom rundkørslen.
For rundkørsler i byer gælder i princippet samme anbefaling. Kunst i midterøen vil medføre en negativ distrakter, der fjerner fokus fra trafikken og måske særligt fra de bløde trafikanter. Så kan kunstværket nok så meget bidrage til at lukke vejrummet eller nedsætte hastigheden.
Hvis du vil læse, hvor galt det kan gå, når sådan en anbefaling her rammer gaden, så læs blogindlægget “Årets tåbe 2020”. Eller du kan også give dit besyv med i kommentarfeltet, hvis du har en anbefaling til kunst i rundkørsler.
