Chok!

Info til billedet
Jeg ved godt, at jeg er en smule kritisk, men denne situation blev jeg nødt til at fotodokumentere. I forbindelse med ombygning af busstoppestedet her, har entreprenøren for letheds skyld lige trukket ledningen op af jorden, surret den fast i pilfingerhøjde med en strip og selvfølgelig gjort klar til elektrikeren med en samlemuffe. Alt sammen noget som lille seksårige Bertram, der gerne vil være ingeniør, og som han har set sin far pusle med tonsvis af gange, da slet ikke kan finde på at pille ved. Jeg håber blot, at der ikke er tændt for strømmen i ledningen, ellers virker det en smule hovedløst.