Vejdirektoratet er gået i gang med finjustere trafiksignalerne på deres anlæg, så de passer bedre til flowet i trafikken. Det er til glæde for både bilister og miljø, for med færre stop kan både trængslen og CO2-udledningen begrænses.
VEJ-EU, 24. marts 2021
Beregninger viser, at CO2-udledningen på et mellemstort trafikanlæg kan mindskes betydeligt. For et trafikanlæg med 20.000 biler i døgnet kan reduktionen være på 365 ton om året. Samtidig har målinger vist, at justering på trafiksignalanlægget i krydset Hillerødmotorvejen-Overdrevsvejen i Hillerød har betydet en samlet daglig rejsetidsbesparelse for alle trafikanterne i krydset på gennemsnitlig 30 timer.
Der skal lyde en klar opfordring herfra til alle vejmyndigheder, der har signalanlæg kørende: Få nu givet jeres signalkryds et servicetjek som Vejdirektoratet nu endelig gør på deres anlæg! De gamle anlæg, der er at finde rundt omkring, har et væsentligt potentiale ved en modernisering til at skabe bedre trafikflow, færre forsinkelser og daglige rejsetidsbesparelse samt CO2-reduktion. Tja… Alt det som står i citatet herover. Læg hertil en række dårligdomme på trafikantadfærden så som utålmodighed, vejvrede, rødkørsel, manglende overholdelse af vigepligt, jaywalking, lovligegyldighed, fejllæsning og frustration. Alt det vi normalt peger fingre af som trafikantens fejl kan i mange tilfælde skyldes, at signalanlægget har undermineret sin egen tilstedeværelse ved at være gammeldags, umoderne og uforståelig. Husk på at kærlighed kommer af forståelse, som beskrevet i blogindlægget “Et religionsspørgsmål“.
Men…!
Når I nu er igang med at kigge de små dioder i styreapparaterne efter, så tag gerne en trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor i hånden. Vis revisoren jeres anlæg og få et par uvildige øjne på hele krydset dvs. både placeringen af signalstandere, signallanterne og i øvrigt al afmærkning og skiltning omkring krydset. Dvs. alle forhold, der gør signalkrydset trygt og trafiksikkert og ikke mindst et entydigt sted at færdes. Der er ikke noget værre for en bilist eller en trafikant at færdes i et kryds, hvor man skal lede efter den korrekte trafikantadfærd og prøve sig frem. Det giver anledning til fejltolkning og i værste tilfælde trafikulykker. I kan tilmed få en guide til at indrette signalkrydsene tilgængeligt dvs. få lagt en plan for placering af lydfyr, taktile fliser, retningspile, kantstenslysninger og alt det, der får netop signalkrydset, som er en af de bedste steder for synshandicappede at krydse vejen, til at spille max.
I kan også få lidt hjælp i denne ikke udtømmende, men dog alligevel ret grundigt overvejede liste.
- Husk at en bilist bør opfatte tilfarten til signalkrydset, som skulle bilisten køre gennem en portal. Portalvirkningen opnås ved at der står flere signalstandere og er flere lanterner ved stoplinjen end i bagkant af krydset. Alle trafikanter skal som bekendt kunne se mindst to signaler fra stoppositionen – også de steder hvor der er mange kørespor i tilfarten. Alt dette kan forhindre utilsigtet rødkørsel.
- Husk de høje signaler med ekstra juice i pæren. De hjælper på erkendelsen af signalkrydset i dårligt og ikke sigtbar vejr samt i øvrigt, dvs. i de perioder hvor vejret kan have en indflydelse på, at der sker trafikulykker. Den ekstra juice på signallanterne kan måske samtidig bidrage til færre bagendekollisioner. Hvem ved?
- Signalstandere placeres til venstre for fodgængerfelter og ikke længere væk fra fodgængerfeltets ydre kant end 20 cm. Således kan både den synshandicappede, kørestolsbrugeren, den ældre og barnet, nå en evt. trykknap for anmeldelse, samt placere sig der, hvor der er fodgængerfelt. Det giver også en kærlig nudging til at placere sig korrekt. Standeren forsynes helst med lydfyr og retningspil (se evt. BEK 1633 §§254-258). Lydfyr gavner synshandicappedes mulighed for at gå lige gennem fodgængerfeltet (dvs. en lydpejling) og retningspilen fortæller bl.a. om der mødes støttehelleanlæg undervejs.
- Husk også på cyklisten. En fodhviler ved stoplinjen medvirker foruden til en god komfort for afventende cyklister og hurtig igangsættelse også til at fodgængere vælger at gå til en placering ved fodgængerfeltet og ikke jaywalker ud foran fodgængerfeltet. Et lille nudge. Det er også win-win.
- Flyt biltrafikkens stoplinjen væk fra fodgængerfeltet og cykelstiens stoplinje – meget gerne 5 meter. Det medvirker til at højresvingende biler og særligt lastbiler kan se cyklister og i tilfarter med flere spor at en sen fodgænger, der krydser i fodgængerfeltet, kan erkendes tidligere, hvis andre biler ved stoplinjen blokerer udsynet. Hermed undgås/minimeres risikoen for de dødelige personpåkørsler.
- Hvis du har et forholdsvis moderne signalanlæg med trafikstyring, så er der nok spoler i vejen. Vær sikker på at disse spolers placering er opdateret og placeret jf. den gældende hastighed på strækningen. Således undgår du, at der er sket ændringer hvorved fx biler kommer i dilemmasituationer frem mod krydset. Skal jeg fortsætte med at køre eller bremse ved skift til den farlige gule farve? Disse dilemmasituationer er ofte dem, der giver anledning til venstresvingsulykker (hvis dilemmadiget valgte at fortsætte med at køre) men også mange bagendekollisioner, da bagfra kommende bilister vurderer dilemmaet anderledes (hvis dilemmadiget valgte at bremse).
- Støtteheller for fodgængere etableres med flisebelægning og ikke i asfalt, så det er muligt for synshandicappede at føle med fodsålerne, at de står på sikker grund og ikke på kørebanen, hvis de ikke skulle nå over. Det giver også andre fodgængere en større tilbøjelighed til at blive stående på støttehellen, hvis der bliver rød mand fremfor at fortsætte sin gang til modsatte fortov. Det er igen et nudging-tiltag med god effekt. Fodgængeren føler sig mere sikker på et fliseareal end asfalt i et støttepunkt.
- Venstresvingsbaner, der ikke er separatregulerede, forsynes med sekundær stoplinje i det centrale krydsområde. Dette burde minimere risikoen for, at venstresvingende overser deres vigepligt for modkørende trafikanter. Selvom tiltaget ikke ligefrem er beskrevet godt i de danske vejregler, så giver den der tværafmærkning en visuel afgrænsning af venstresvingsbanen og øget opmærksomhed på at placere sig korrekt, når bilisten holder ‘palle’ derude midt i krydset i en forholdsvis sårbar position. Igen lidt a la nudging.
- Sørg for at to modkørende venstresvingende har oversigt til ligeudkørende. Det kan være problematisk, hvis ligeudbanen er forsat mod højre for at give plads til venstrsvingskanaliseringen eller bare kurver forkert frem mod krydset. I dette tilfælde bør det overvejes at etablere et ‘slips’ i tilfarten mellem ligeudbane og venstresvingsbane (se evt. figur 4.24 i håndbogen om Vejkryds i byer).
- Få suppleret standerne med rigelige mængder af påbudstavlerne D15,3 eller kantpladerne N42,3. Selvom det kan virke overflødigt med al den skiltning, da der jo etableres helleanlæg og signalstandere mv., så medvirker tavlerne blot til et entydigt billede, når bilisten nærmer sig et kryds og skal manøvrere ind i de rigtige baner. Jo mere kompliceret krydset er, des vigtigere er påbudstavlerne og kantpladerne. Tavlerne er reflekterende i lygtelys og derfor synliggøres den korrekte placering yderligere i mørke og dårligt vejr især for de bilister, der er blevet gjort halvblinde af lyssignaler eller modkørendes billygter. Det er fast anbefalet afmærkning og dermed standard, men efterlev nu standarden i stedet for at spare.
- Husk også på at en generel opstramning af et signalkryds både kan virke hastighedsdæmpende på biltrafikken og gøre det muligt at overskue andre trafikanter i krydset. Fx ses det ofte at et fodgængerfelt er placeret langt fra krydset. Det har den negative effekt, at biltrafikken ikke i nær samme grad har fokus på krydsende fodgængere i forhold til at de lige har haft fokus på cyklister. Læg dertil at bilisten ved “fri bane” på cykelstien er igang med at accelerere op, hvorfor en påkørselshastighed kan være større og dermed medfører større alvorlighedsgrad på en fodgænger. Et kompakt kryds virker ikke nær så diffus som et bredt kryds kan gøre. Men det vil være en vurderingssag til trafiksikkerhedsrevisoren fra kryds til kryds.
- En flisebelægning på fortovet omkring krydset skal naturligvis indrettes med taktile fliser som retningsflisen og evt. opmærksomhedsflisen. Skrevet i et andet blogindlæg (“Tilgængelige indretning eller snubletrin for normalbesværede” eller i “5 tilgængelighedshacks“) kan der rejses tvivl om L-formen ud fra særlige forhold, men det er nu en gang anbefalingen i vejreglerne. Jeg anbefaler som minimum et retningsfelt og retningsfeltet etableres mindst 90 cm bredt og afbryder naturligvis en langsgående taktil ledelinje eller langsgående chaussestensbånd i fortovet som en del af en naturlig ledelinje. Retningsflisen føres hele vejen bagud til bagkant fortov.
Når alle disse råd er listet op (ikke udtømmende men godt på vej), så skal det naturligvis indskydes, at et signalkryds har sin egen identitet og der kan være forhold, der taler for andre anbefalinger end ovenfor listet. Derfor er det frugtbart at invitere trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisoren på kaffe først til en finpudsning af de uvildige øjne. Jeg ser frem til invitationen. Find mig i menuen “Kontakt“.
