Håndbog om Påbudstavler, 2017 i vejregelserien om Færdselsregulering
Det er svært at blive imponeret over de danske vejregler, når de eksempler, der finder vej til siderne, ikke er kvalitetssikrede. Ovenstående figur er fundet i håndbogen om Påbudstavler i vejregelserien om Færdselsregulering. Skitsen findes i afsnittet om D15 Påbudt passage.
Hvis du ikke allerede er helt på linje med, hvorfor skitsen fortjener et opslag her på siden i serien om gennemgang af fejl i vejreglerne, så læs med her.
Først og fremmest er det min holdning at det må være sådan, at vejreglernes eksempler viser gode eksempler til efterfølgelse. Dermed sagt at en ung ingeniør til enhver tid kan læse vejreglerne og finde konkrete og korrekte eksempler på, hvordan afmærkning og skiltning ser ud, hvis det laves efter afmærkningsbekendtgørelsen. Det er med til at højne kvaliteten og rigtigheden af den skiltning, der opsættes ude i virkeligheden i kommunerne på kommunernes veje og ikke skal laves om og dermed lede til brug af pengene to gange. Hvis eksemplet overfor blev kopieret i 1:1, så vil der være en række problemstillinger i virkeligheden.
Vedr. D15, så bør denne tavle suppleres med N42 kantafmærkningsplade, hvor påbuddet er gældende på en primærvej med tilladt hastighed over 60 km/t. Især hvis der ikke er vejbelysning i krydset. Derfor vil du som trafikant typisk se D15 tavler på kantstensafgrænsede helleanlæg i åbent land, selvom kantstensafgrænsede helleanlæg ikke ligefrem anbefales i åbent land pga. faren for påkørsel og efterfølgende risiko for trafikulykke. Nuvel. Lad det ligge. Men bemærk venligst, at der står ‘bør suppleres med N42’. Dette bør skal vi anvende senere.
På skitsen ovenfor er der anvendt N42,3 på det første helleanlæg, der vender mod indkomne bilister fra højre side, men ikke på det næste helleanlæg, der tilmed er mere kriminelt, fordi det indsnævrer køresporet mellem kant og midt. Jeg er udmærket klar over, at D15 nummer to i kørselsretningen henvender sig til indsvingende trafikanter og denne er vinklet 20 grader (selvom dette ikke fremgår andet steds end i teksten), men for eksemplets skyld, så er der grus i maskineriet på denne anbefaling. Alt andet lige må hastigheden være over 60 km/t både ved den første og ved den anden D15 tavle.
I selvsamme håndbog er det noteret (og nu citerer jeg):
Sekundærheller afmærkes normalt kun med P11 Hellefyr.
Jeg ved godt, at der står ‘Evt’ på skitsen, men hvis normalen er hellefyr uden D15, så skulle da pokker være i, at skitsen viser det modsatte og i tekst blot forklarer, at for øget synlighed eller lang sekundærhelle, så kan der suppleres med D15.
I figurteksten til skitsen, står der i håndbogen følgende:
Placering af D 15 i krydsområde. Er der gennemgang i hellen bør N 42,3 undværes, så fodgængere ikke skjules bag tavlen.
Dvs. at er der et støttepunkt for fodgængere og cyklister i hellen så bør N42,3 undværes, så fodgængere ikke skjules bag tavlen.
Det er nu vi skal bruge førnævnte ‘bør’ og tillægge det nye ‘bør’ i denne figurtekst. For hvilket ‘bør’ gælder på veje med en hastighed på over 60 km/t på primærvejen og et kantstensafgrænset helleanlæg, der er udformet som støttepunkt. Jeg vil klart sige af N42,3 tavlen undværes, men vejreglerne angiver ingen prioritering mellem disse ‘bør’er’ og derfor kan der opstå tvivl.
Lidt generelt kan der også siges om skitsens kvalitet, inden jeg vil lade jer læsere tage stilling.
For krydset vil aldrig dimensioneres som det vidste, hvor venstresving fra den nordlige sekundærvej vil have umådelig svær ved kunne lade sig gøre for tunge køretøjer og hvor den ene venstresvingsbane på primærvejen er væsentligt smallere end den anden, hvilket gør hele disponeringen af krydset henved umulig. Og så er der kørebaneafmærkningen, hvor noget så simpelt som skraveringen af spærrefladen ikke er korrekt udført mellem ligeudbane og venstresvingsspor på primærvejen. Ligeledes vises linjedimensioner ikke som det gøres i virkeligheden.
Afleverer en rådgiver sådan en skitse til en kommune eller gud forbyde det til Vejdirektoratet, så har man som rådgiver sjældent en stor stjerne der mere. Og så kan det findes i de danske vejregler. Jamen dog.
Nå, kære læsere. Er dette noget værre fluekn****ri eller skal vi til at tale med store bogstaver til dem, der godkender de danske vejregler og sender dem ud til almenheden? Kommentarfeltet er åbent for konstruktive svar på dette spørgsmål.
Enig med Thomas Rud i at der er god grund til granskning af materialet i vejreglerne.
Der kan findes mange “sjove” anbefalinger og anvisninger, hvor man nogle gange tænker at Vejdirektoratet faktisk selv har svært ved, at skue helt ud til kanterne i deres regelverden, og derfor ikke helt – lever op til egne regler.
Når håndbøger i vejreglerne laves, så sendes den opdaterede eller nye håndbog rundt i det der kaldes grænsefladegranskning mellem relevante vejregelgrupper, som reelt er dem, der laver opdateringerne. De kan have udbudt opgaven til en rådgiver. Det er så vejregelgruppens opgave at følge tilblivelsen af håndbogen. Dermed har Vejdirektoratet som myndighed udliciteret opgaven til vejregelgrupperne og her til repræsentanterne i vejregelgruppen og i sidste ende måske en rådgiver. Men, når det så er sagt, så er det måske netop her i grænsefladegranskningen at vi ikke er grundige nok til at finde de uoverensstemmelser håndbøgerne imellem, som netop er fokus i dette blogindlæg. Vejreglerne er et digert værk, og det er en stor opgave at kunne se på tværs og finde fejlenene. Derfor er det også vigtigt at denne blog består og finder fejl efter fejl, som det så er op til vejregelgrupperne at rette, når de glade og oplyste læser denne blog eller andre relevante blogs, hvis der findes andre ledestjerner derude.