CO2-reduktion – Thomas Rud

Grøn omstilling

Optisk betoning eller blot systematisk vildledning

Den grønne omstilling! Hvor tids store udfordring. Et udtryk, der har fået vind i sejlene, politikerne til at kredse som gribbe, virksomheder til at omstille produkter og produktion, verden til at svede, økonomien til at sejle og den ganske verdensbefolkning (sådan cirka) til at blive bange på ny. Og det med overordentlig god grund.

Men hvad er egentlig en grøn omstilling? Joh. Det er den danske betegnelse for alle de tiltag rundt om i verden – fra såvel det offentliges, erhvervslivets og fra privat side – som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning.

Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, hvilket bl.a. er en gas som CO2. Dette gøres i vid udstrækning i transportfaget dels ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden en masse andet bl.a. om tilpassede beskatningsregler og sådan nogle ting som en trafikplanlægger ikke skal, bør eller kan vide nok om til at forsyne en blog med fornuftigt indhold.

Men jeg har dog undersøgt lidt til dette formål og fundet frem til at det overordnede succeskriterie for grøn omstilling regnes som en global temperaturstigning på maksimalt 2° C. Det er vedtaget af et stort antal lande, hvis ikke dem alle sammen. En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden. Uha. Og så er den nu at finde på denne blog, hvor alt ellers bliver kritiseret og ødelagt – efter enkeltindividers holdning.

Da kuldioxid eller CO2 ikke nedbrydes naturligt i atmosfæren, behøves handling. Dette vil jeg gerne bidrage til, så vi ikke fremover oplever at vor tids høje koncentrationer vil medføre langvarige og uoprettelige forandringer af klimaet. Vi må gøre noget! Arten og omfanget af de politiske tiltag, som gennem de næste få år eller årtier gennemføres inden for grøn omstilling, vil derfor få vidtrækkende betydning for Jordens klima de næste tusind til titusind år. Jeg melder mig i koret.

Vi gør sgu noget, der også er til gavn for trafiksikkerheden!

Fordi vi har brug for beplantning i trafikken. Vi har brug for, at vejingeniøren ikke kun tænker sort asfalt og flere og mere vej, men også går den modsatte vej og indtænker nødvendigheden af asfalt. Om den er nødvendig. Men også en blanding af, hvad beplantning kan gøre for trafikken, når vejen så endelig står og der er behov.

Hidtil har vi fjernet beplantningen skånselsløst og i vildskab fra sikkerhedszonen, så vi opnår den tilgivende vej. Sikkerhedszonen er sat på formel som beskrevet i indlægget Crossfit -del 1 og vejmyndighederne har nu ryddet rub og stub i denne zone, ud fra hvad vi ved om, hvor galt det kan gå, hvis en bil kører af vejen og torpederer et træ. Men kan vi dog ikke finde en middelvej, så der bliver mere grønt og frodigt langs vejene til glæde for den grønne omstilling, skovrejsningen og dermed miljøet og trafiksikkerheden.

Her kommer derfor nogle bud, der ligger i tråd med anbefalingen om skovrejsning i diskursen om grøn omstilling.

Beplantning og rundkørsler

Beplantning i midterøen af rundkørsler har hidtil været så godt som et no go pga. den øgede risiko for påkørsel og alvorlig tilskadekomst. Jeg har skrevet lidt om det i blogindlægget Årets tåbe 2020, og det står jeg stadig inde for. Men måske kan der findes en lempeligere vej ud fra denne præmis:

Det vil sige at den helt centrale midterø i store rundkørsler faktisk kan eller måske endda bør indholde beplantning så som semistore træer. Der kan altid plantes træer med en stammediameter under 10 cm.

Hermed begrønnes græsarealet, der sikres synliggørelse af rundkørslen og træerne kan suge en masse CO2 ud af luften.

Kryds i åbent land

Kryds i åbent land er traditionelt og potentielt farligere end andre steder i trafikken. Især firevejskryds er noget rod derude, hvor kragerne er vendt. Det kan der være mange årsager til og mange særlige årsager til, men en af årsagerne til nogle ulykker kan tilskrives, at krydset ikke er synligt i god tid og dermed reagerer bilisten for sent ved eventuelt at neddrosle hastigheden.

Det kan omvendt også være herude, at der er så gode sigtforhold at sidevejstrafikanter orienterer sig ad primærvejen før de holder ved vigelinjen for at kunne foretage en rullende start. Det kan, når uheldet er ude, betyde at de overser en trafikant tæt på krydset og kører ud foran vedkommende.

Her er løsningen i begge tilfælde punktbeplantning. Beplantning, så krydset synliggøres på den vidt åbne mark og beplantning, der hæmmer oversigten fra cirka 15 meter før vigelinjen . Dette er også beskrevet før nemlig i blogindlægget Crossfit del 1 under Burpees.

Dette eksempel på et F-kryds må ikke bruges direkte til udformning , men kun anvendes principielt vedr. beplantningen. Krydset kan eventuelt overses fra sidevejen, hvis der ikke foretages andet end som vist i eksemplet. Vær derfor ekstra påpasselig med denne udformning.

Kanalisering og fartdæmpere

Beplantning kan bidrage til at et særlige vejforløb herunder en særlige hastighedsgrænse visualiseres for bilisten, sådan helt uden at sætte en tavle op eller ja (undskyld Rådet for Sikker Trafik) uden endnu en vejplakat med et budskab, der er glemt om lidt. Plakaterne er ikke unødvendige, bevares.

Igen får vi helt naturlig og miljøvenlig hjælp fra beplantningen. Træer kan opsættes så uheldig optisk vildledning fjernes. Beplantning kan bidrage til at understøtte kurver eller sågar en kanalisering og dermed køresporsforsætning. Beplantning kan også effektivt samles i en gruppe omkring en fartdæmper og på denne vis understøtte tilstedeværelsen af et bump eller en hævet flade. Bilisten kommer til at se en fortætning i vejbilledet, der understøtter det der foregår på asfalten foran bilen.

Se mere om udformning af stibomme herunder belysning andet sted på bloggen.

Lukning af vejrum

Oftest anvender vejingeniøren spærrebom O45 eller tilsvarende til at vise trafikanten, at vejen er lukket for enden. Der kan anvendes O42 retningspil for enden af en sidevej med en primærvej på overlæggeren, hvis dette skønnes nødvendigt for at bilister ikke overser krydset. Dette fx efter en længere lige strækning eller umiddelbart efter et skarpt sving og derefter T-krydset. Ellers kan der anvendes pilvejvisningstavler til at give samme effekt og refleksion i lygtelys, så bilisten opfatter vejen som lukket eller med kursændring i et T-kryds.

Men vejingeniøren tænker måske ikke nærmere over den baggrund som baggrundsafmærkningen står foran. Den kan ændre sig alt efter vejr og vind og solindfald.

Her må jeg supplere, at beplantning som baggrundsafmærkning er en fortrinlig løsning. Så er vejingeniøren og bilisten nemlig sikker på, at baggrunden ikke ændrer sig mere end, hvad årstiden tillader.

Korridorfølelse

Fartdæmpning af veje er typisk forbundet med bump, hævede flader, køresporsforsætning og lignende, men en del af fartdæmpningen og indtrykket af fart er faktisk forbundet med omgivelserne. Jeg forstår godt, at dette ikke nødvendigvis er soleklart på nethinden, da håndbog om fartdæmpere ikke indeholder stort meget mere om beplantning som fartdæmper end en halv til hel sides penge. Viden om visuelle fartdæmpere er åbenbart på trods ikke blevet sønderlig bedre end for 40 år siden. Og det måske med god grund, da beplantning langs vejen jo ofte anses som en trafiksikkerhedsrisiko. Men det er nok mere af princip end af egentlig erfaring i mange henseender.

En korridorfølelse fx på en indfaldsvej til bymæssig bebyggelse kan bidrage til at bilisten opfatter ændringen af omgivelserne og nudges til at sænke farten.

Byporte

Som i ovenstående illustration kan korridoren føre hen til en byzonetavle, hvor beplantning kan bidrage til visuelt at understøtte overgangen fra land til by – og i princippet omvendt.

Foruden strategisk placering af beplantningen som en visuel fartdæmper kan træerne suppleres med buske og virke støjdæmpende for de nærliggende husstande.

Lad mig her på kanten af den grønne omstilling konkludere, at meget kan gøres for at bringe træet tilbage i trafikplanlægningen. Vær stadig opmærksom på om træet udgør en trafiksikkerhedsrisiko dvs. gerne med en stammediamter under 10 cm og en placering uden for sikkerhedszonen, men måske er ikke alle steder lige farlige at færdes med et træ i rabatten som nabo til vejen.

Nu har jeg bevæget mig på kanten af tvetydige anbefalinger længe nok, så hermed gives ordet frit til at skyde på min idé om gentænkning af beplantningsplanlægningen langs veje. Hvad mener du? Kan vi hjælpe den grønne omstilling på vej med disse anbefalinger?

Justering af lyssignaler – en win-win sag

Vejdirektoratet er gået i gang med finjustere trafiksignalerne på deres anlæg, så de passer bedre til flowet i trafikken. Det er til glæde for både bilister og miljø, for med færre stop kan både trængslen og CO2-udledningen begrænses.

Beregninger viser, at CO2-udledningen på et mellemstort trafikanlæg kan mindskes betydeligt. For et trafikanlæg med 20.000 biler i døgnet kan reduktionen være på 365 ton om året. Samtidig har målinger vist, at justering på trafiksignalanlægget i krydset Hillerødmotorvejen-Overdrevsvejen i Hillerød har betydet en samlet daglig rejsetidsbesparelse for alle trafikanterne i krydset på gennemsnitlig 30 timer.
VEJ-EU, 24. marts 2021

Der skal lyde en klar opfordring herfra til alle vejmyndigheder, der har signalanlæg kørende: Få nu givet jeres signalkryds et servicetjek som Vejdirektoratet nu endelig gør på deres anlæg! De gamle anlæg, der er at finde rundt omkring, har et væsentligt potentiale ved en modernisering til at skabe bedre trafikflow, færre forsinkelser og daglige rejsetidsbesparelse samt CO2-reduktion. Tja… Alt det som står i citatet herover. Læg hertil en række dårligdomme på trafikantadfærden så som utålmodighed, vejvrede, rødkørsel, manglende overholdelse af vigepligt, jaywalking, lovligegyldighed, fejllæsning og frustration. Alt det vi normalt peger fingre af som trafikantens fejl kan i mange tilfælde skyldes, at signalanlægget har undermineret sin egen tilstedeværelse ved at være gammeldags, umoderne og uforståelig. Husk på at kærlighed kommer af forståelse, som beskrevet i blogindlægget “Et religionsspørgsmål“.

Men…!

Når I nu er igang med at kigge de små dioder i styreapparaterne efter, så tag gerne en trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor i hånden. Vis revisoren jeres anlæg og få et par uvildige øjne på hele krydset dvs. både placeringen af signalstandere, signallanterne og i øvrigt al afmærkning og skiltning omkring krydset. Dvs. alle forhold, der gør signalkrydset trygt og trafiksikkert og ikke mindst et entydigt sted at færdes. Der er ikke noget værre for en bilist eller en trafikant at færdes i et kryds, hvor man skal lede efter den korrekte trafikantadfærd og prøve sig frem. Det giver anledning til fejltolkning og i værste tilfælde trafikulykker. I kan tilmed få en guide til at indrette signalkrydsene tilgængeligt dvs. få lagt en plan for placering af lydfyr, taktile fliser, retningspile, kantstenslysninger og alt det, der får netop signalkrydset, som er en af de bedste steder for synshandicappede at krydse vejen, til at spille max.

I kan også få lidt hjælp i denne ikke udtømmende, men dog alligevel ret grundigt overvejede liste.

Husk at en bilist bør opfatte tilfarten til signalkrydset, som skulle bilisten køre gennem en portal. Portalvirkningen opnås ved at der står flere signalstandere og er flere lanterner ved stoplinjen end i bagkant af krydset. Alle trafikanter skal som bekendt kunne se mindst to signaler fra stoppositionen – også de steder hvor der er mange kørespor i tilfarten. Alt dette kan forhindre utilsigtet rødkørsel.
Husk de høje signaler med ekstra juice i pæren. De hjælper på erkendelsen af signalkrydset i dårligt og ikke sigtbar vejr samt i øvrigt, dvs. i de perioder hvor vejret kan have en indflydelse på, at der sker trafikulykker. Den ekstra juice på signallanterne kan måske samtidig bidrage til færre bagendekollisioner. Hvem ved?
Signalstandere placeres til venstre for fodgængerfelter og ikke længere væk fra fodgængerfeltets ydre kant end 20 cm. Således kan både den synshandicappede, kørestolsbrugeren, den ældre og barnet, nå en evt. trykknap for anmeldelse, samt placere sig der, hvor der er fodgængerfelt. Det giver også en kærlig nudging til at placere sig korrekt. Standeren forsynes helst med lydfyr og retningspil (se evt. BEK 1633 §§254-258). Lydfyr gavner synshandicappedes mulighed for at gå lige gennem fodgængerfeltet (dvs. en lydpejling) og retningspilen fortæller bl.a. om der mødes støttehelleanlæg undervejs.
Husk også på cyklisten. En fodhviler ved stoplinjen medvirker foruden til en god komfort for afventende cyklister og hurtig igangsættelse også til at fodgængere vælger at gå til en placering ved fodgængerfeltet og ikke jaywalker ud foran fodgængerfeltet. Et lille nudge. Det er også win-win.
Flyt biltrafikkens stoplinjen væk fra fodgængerfeltet og cykelstiens stoplinje – meget gerne 5 meter. Det medvirker til at højresvingende biler og særligt lastbiler kan se cyklister og i tilfarter med flere spor at en sen fodgænger, der krydser i fodgængerfeltet, kan erkendes tidligere, hvis andre biler ved stoplinjen blokerer udsynet. Hermed undgås/minimeres risikoen for de dødelige personpåkørsler.
Hvis du har et forholdsvis moderne signalanlæg med trafikstyring, så er der nok spoler i vejen. Vær sikker på at disse spolers placering er opdateret og placeret jf. den gældende hastighed på strækningen. Således undgår du, at der er sket ændringer hvorved fx biler kommer i dilemmasituationer frem mod krydset. Skal jeg fortsætte med at køre eller bremse ved skift til den farlige gule farve? Disse dilemmasituationer er ofte dem, der giver anledning til venstresvingsulykker (hvis dilemmadiget valgte at fortsætte med at køre) men også mange bagendekollisioner, da bagfra kommende bilister vurderer dilemmaet anderledes (hvis dilemmadiget valgte at bremse).
Støtteheller for fodgængere etableres med flisebelægning og ikke i asfalt, så det er muligt for synshandicappede at føle med fodsålerne, at de står på sikker grund og ikke på kørebanen, hvis de ikke skulle nå over. Det giver også andre fodgængere en større tilbøjelighed til at blive stående på støttehellen, hvis der bliver rød mand fremfor at fortsætte sin gang til modsatte fortov. Det er igen et nudging-tiltag med god effekt. Fodgængeren føler sig mere sikker på et fliseareal end asfalt i et støttepunkt.
Venstresvingsbaner, der ikke er separatregulerede, forsynes med sekundær stoplinje i det centrale krydsområde. Dette burde minimere risikoen for, at venstresvingende overser deres vigepligt for modkørende trafikanter. Selvom tiltaget ikke ligefrem er beskrevet godt i de danske vejregler, så giver den der tværafmærkning en visuel afgrænsning af venstresvingsbanen og øget opmærksomhed på at placere sig korrekt, når bilisten holder ‘palle’ derude midt i krydset i en forholdsvis sårbar position. Igen lidt a la nudging.
Sørg for at to modkørende venstresvingende har oversigt til ligeudkørende. Det kan være problematisk, hvis ligeudbanen er forsat mod højre for at give plads til venstrsvingskanaliseringen eller bare kurver forkert frem mod krydset. I dette tilfælde bør det overvejes at etablere et ‘slips’ i tilfarten mellem ligeudbane og venstresvingsbane (se evt. figur 4.24 i håndbogen om Vejkryds i byer).
Få suppleret standerne med rigelige mængder af påbudstavlerne D15,3 eller kantpladerne N42,3. Selvom det kan virke overflødigt med al den skiltning, da der jo etableres helleanlæg og signalstandere mv., så medvirker tavlerne blot til et entydigt billede, når bilisten nærmer sig et kryds og skal manøvrere ind i de rigtige baner. Jo mere kompliceret krydset er, des vigtigere er påbudstavlerne og kantpladerne. Tavlerne er reflekterende i lygtelys og derfor synliggøres den korrekte placering yderligere i mørke og dårligt vejr især for de bilister, der er blevet gjort halvblinde af lyssignaler eller modkørendes billygter. Det er fast anbefalet afmærkning og dermed standard, men efterlev nu standarden i stedet for at spare.
Husk også på at en generel opstramning af et signalkryds både kan virke hastighedsdæmpende på biltrafikken og gøre det muligt at overskue andre trafikanter i krydset. Fx ses det ofte at et fodgængerfelt er placeret langt fra krydset. Det har den negative effekt, at biltrafikken ikke i nær samme grad har fokus på krydsende fodgængere i forhold til at de lige har haft fokus på cyklister. Læg dertil at bilisten ved “fri bane” på cykelstien er igang med at accelerere op, hvorfor en påkørselshastighed kan være større og dermed medfører større alvorlighedsgrad på en fodgænger. Et kompakt kryds virker ikke nær så diffus som et bredt kryds kan gøre. Men det vil være en vurderingssag til trafiksikkerhedsrevisoren fra kryds til kryds.
En flisebelægning på fortovet omkring krydset skal naturligvis indrettes med taktile fliser som retningsflisen og evt. opmærksomhedsflisen. Skrevet i et andet blogindlæg (“Tilgængelige indretning eller snubletrin for normalbesværede” eller i “5 tilgængelighedshacks“) kan der rejses tvivl om L-formen ud fra særlige forhold, men det er nu en gang anbefalingen i vejreglerne. Jeg anbefaler som minimum et retningsfelt og retningsfeltet etableres mindst 90 cm bredt og afbryder naturligvis en langsgående taktil ledelinje eller langsgående chaussestensbånd i fortovet som en del af en naturlig ledelinje. Retningsflisen føres hele vejen bagud til bagkant fortov.

Når alle disse råd er listet op (ikke udtømmende men godt på vej), så skal det naturligvis indskydes, at et signalkryds har sin egen identitet og der kan være forhold, der taler for andre anbefalinger end ovenfor listet. Derfor er det frugtbart at invitere trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisoren på kaffe først til en finpudsning af de uvildige øjne. Jeg ser frem til invitationen. Find mig i menuen “Kontakt“.