Hold nu fast, inden det her bliver for langhåret. Dette indlæg tager sit udgangspunkt i følgende bekendtgørelsestekst:
BEK nr. 1633 §193:
Parkeringsbåse skal have dimensioner, så relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.
Den jf., der henvises til, er nok denne i BEK nr. 1632 §56, hvor der står følgende:
T 33 Parkeringsbås
Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte linjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred linje. Parkering i afmærkede parkeringsbåse skal ske inden for båsen. I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en bås. Hvor parkeringsbåse er afmærket på eller ved kørebane uden for parkeringsplads, må parkering finde sted uden for en bås, hvis dette ikke strider mod andre bestemmelser.
Andet steds i afmærkningsbekendtgørelsen er bekendtgjort, at der ikke må parkeres på smalle kantlinjer.
Dette er i håndbog om parkering og standsning samt i håndbog om afmærkning på kørebanen – dimensioner oversat til følgende bestemmende/anbefalede mål for parkeringsbåse:
Men her holder lighederne også op. Dam-da-dahhhh….!
For i håndbog om Parkering og standsning anvendes følgende målemetode:
De viste dimensioner for parkeringsbåse er inkl. linjer. Linjerne er 10 cm brede. For linjer mellem to båse måles afstanden fra midten af linjen.
I håndbog om afmærkning på kørebanen om dimensioner en anført en note, hvor der står dette:
De angivne bredder er eksklusiv bredden på den udbrudte kantlinje.
Nu er scenen da for alvor sat til en diskussion, for hvad gælder og hvad er praktikken?
Udgangspunktet må være afmærkningsbekendtgørelsen for det er lovgivning.
Her skal en p-bås dimensioneres, så det relevante køretøj kan holde inden for båsen. Da kantlinjen i en p-bås er smal og der i afmærkningsbekendtgørelsen står, at denne ikke må overskrides eller anvendes som en del af båsen (dvs. at en parkeret bil, der rører kantlinjen, får en bøde), så må båsen være defineret som længde og bredde inden for kantlinjerne. Alt andet vil jo være at tage parkanterne som gidsler, ik?
Men i håndbogen om Parkering og standsning står jo noget andet. JA! Her står at båsen er defineret inklusiv bredden af linjen – i hvert fald en halv en af slagsen.
Tages dette således for gode varer, så må det alt andet lige medføre, at de nævnte dimensioner for parkeringsbåse er indvendige mål af p-båse, hvorfor der skal dimensioneres efter dette princip:
Men det er jo ikke praktikken, når der skitseres p-båse. Er det? Næh, her er det så let at arbejde med de vante mål 2,5×5 m. Men det er jo forkert jf. afmærkningsbekendtgørelsen.
Den nye praktisk vil medføre, at der pr. 25 løbende meter forsvinder én p-bås.
Jamen kan man så ikke bare sænke den anbefalede båsbredde til 2,4×4,9 m. Joh… Men nu leder vi efter fejl, ik. Og det er jo ikke det der står på skitserne. Lad os prøve at køre linen lidt mere ud for hvad der reelt står i vejreglerne i dag.
Vejreglernes skitser af anbefalede mål viser således en normal båsstørrelse på 2,5×5 m. Dette anvendes i praktikken som udvendige mål og anvendes også på skitserne for udvendige mål for ellers passer de anviste mål, der er fælles for håndbog om Parkering og standsning og håndbog om kørebaneafmærkning – dimensioner jo ikke.
Hvis vi prøver at vende de anbefalede mål sådan, lade os sige 45 grader, som dette eksempel:
Så er der angivet nogle mål for båsens udbredelse i et kørebaneareal. En samlet længde for en p-bås etableret som 45 graders p-bås ud i et gadeareal er her angivet som 1,8 m + 3,5 m = 5,3 m
Nu skal du huske tilbage på din trælse trigonometrilærer fra folkeskolen og prøve dig frem med sinusrelationen, hvis du vil kontrollere hvad jeg her fortæller dig. Ellers må du stole på det.
Med målemetode 1 indenfor båsen dvs. ekskl. kantlinje kan der regnes en ”bredde”=1,77 m og en ”højde”=3,54 m, dvs. samlet 5,31 m
Med målemetode 2 dvs. inkl. halv kantlinje kan der regnes en ”bredde”=1,84 m og en ”højde”=3,61 m, dvs. samlet 5,45 m
Husk at de angivne mål i håndbøgernes skitser er ”bredde” = 1,8 m og ”højde” = 3,5 m, dvs. samlet 5,3 m
Som det fremgår af mit regneeksempel her så vil de angivne mål og den anvendte målemetode på skitserne svare bedst til nr. 1 – angivelse af indvendige mål for båsen og dermed ekskl. kantlinje.
Dette er hermed et klokkeklart bevis for, at der er rodet godt og grundigt rundt i målene på skitserne, men værst af alt, så lever dette i praktikken ikke op til afmærkningsbekendtgørelsen. Av!
Dette leder direkte til og får direkte indflydelse på det angivne manøvreareal, der er angivet til 3,2 m. Dette manøvreareal bliver i realiteten 3,06 m dvs. cirka 15 cm smallere. Nu er jeg helt sikkert på, at den helt normale ingeniør, vejprojekterende og parkant slet ikke tænker dette som et problem. Men vejreglerne og afmærkningsbekendtgørelsen er jo vores ansvar som fagnørder, at holde vedlige og udforme, så det der står, rent faktisk passer.
Hvad kan vi så bruge denne taleksercits til? Først og fremmest, at der er fejl i vejreglerne. Det påstod jeg allerede under Eleverede hjerner, men her var I sådan alle … tjaaa… måske.. njaahh.. det tror vi da ikke … osv. Men her er et konkret bevis. Dernæst kan denne gennemgang vise, at vi enten skal lave praktikken vedrørende afmærkning af p-båse og dermed parkeringspladser om, så vi indtænker linjebredden i udformningen eller lave de vejledende skitser om, så alle “forstår”, hvordan parkeringspladser og dermed p-båse dimensioneres.
Fordi lovgivningen (afmærkningsbekendtgørelsen) skal overholdes.
Vil du teste denne tese yderligere, så står jeg gerne til rådighed for sparring i kommentarfeltet. Lad mig høre, hvad du tænker.
