En blind container

Info til billedet
Her i gågaden i København ved Trinitatis Kirke møder man denne indretning.
Bemærk den for arkitekter flotte, men for ingeniører absolut ikke anbefalelsesværdige ledelinje, der fører synshandicappede lige lukt ind i den røde metalvæg. Nu mangler vi bare at Københavns renovation åbner containeren, så vi kan hjælpe de synshandicappede videre på kommunens regning!
For bloggens skarpe læser afslører billedet også, at en spøgefuld sjæl har forsøgt med malede ledelinjer i samme stil som den implementerede i belægningen, at føre synshandicappede over containeren. Jeg vil som tilgængelighedsrevisor gerne stille spørgsmålstegn ved om det virker efter hensigten.