Det er alligevel en del snot. Og jeg må sige, at der findes meget “snot” derude, sådan populært sagt i disse post influenza-tider.
Jeg kunne også have skrevet: “Tak dog dem med god kat”. Det ville også have været passende i dette blogindlæg. Jeg er jo hundemenneske, så dem der har kat og en god en af slagsen, de fortjener virkelig et tak. Behold bare jeres katte.
Eller hvad med: “Latter er et tal”. Jeg griner selv mest på nitallerne. Det er sådan en nasal lyd i ganen, der godt kan kilde. Ligesom The Knight of Ni fra Monty Python. Grineren. Hvilket tal griner du af?
Eller: “Ryd sne, rensdyr”. Eller: “Russerdressur”. Eller: “Trolde med lort”. “Spansk snaps”. “Kontrol-lort nok”. “SOS”.
Åh nej. Skribenten er gået i selvsving. Igen. Vi forstår ikke noget…
Den skarpe mednørd vil jo allerede nu have indset, at alle disse fuldstændigt mærkelige udsagn er det, der hedder palindromer. Det er sætninger, der kan læses både forfra og bagfra. Prøv selv!
Og hvorfor skal vi så lære om palindromer på en blog omhandlende bl.a. trafikplanlægning. Joh… ser du. Det skal du fordi min næste pointe handler om de manglende “palindromer” i trafikplanlægningen… Fanfare…
Ok. Du er helt lost. Det ville jeg måske også være, hvis jeg ikke vidste, hvad jeg tænker på. Så her kommer cluet.
Parkeringsvejvisning i de større danske byer, der har et centrum af en ok størrelse med mange parkeringsanlæg omkring og i centrum og mange ikke stedkendte besøgende, lider i rigtig mange byer under, at der er gjort en del ud af at få parkanterne ind på anlæggene, men ikke effektivt nok væk igen og hurtigst muligt ud på det overordnede vejnet. Der savnes ordentlig geografisk vejvisning væk fra parkeringsanlæggene mod det overordnede vejnet.
Jeg vil i denne anledning derfor gerne anbefale at tænke vejvisningen i centrum af de større byer som palindromer. Bilister, der besøger centrum, og dem der vejvises for, leder jo primært efter et p-anlæg med en ledig p-bås til lige netop dem. Deres mål er således et parkeringsanlæg fra indfaldsvejen og fra centrum vejvisningen. De ledes måske fra indfaldsvejen til en ringrute eller en p-ring. Fra ringen mod et p-anlæg eventuelt med oplysninger om ledige p-båse. De finder anlægget og p-båsen. Princippet er dette:
Så kan man sagtens stoppe op og overveje om parkanten, der nu er blevet til en fodgænger, dog ikke har behov for at finde fra sin p-bås på p-anlægget til sit mål, der måske er gågaden. Dvs. opsætning af en form for synlig informationsø på det nu synlige og fundne p-anlæg. Det kan overvejes, at der fra informationsøen med stivejvisning eller andre serviceoplysninger udstikkes en anbefalet rute for fodgængere til gågaden og evt. et synligt kendetegn for p-anlægget, så fodgængeren uden brug af den ene eller anden app kan finde tilbage til selvsamme p-anlæg. Nå. Det var et sidespring men et “kært træk”.
Fodgængeren bliver på et tidspunkt atter bilist og skal nu væk fra p-båsen på p-anlægget igen. Men nu vender byen helt omvendt og vejen dertil ligner ikke vejen derfra. Det vil herfra været fordelagtigt og CO2-besparende – ikke at forglemme -, at der opsættes geografisk vejvisning fra p-anlægget mod en eventuel ringrute og fra ringruten mod det overordnede vejnet fx indfaldsvejen.
Og således sluttes palindromet for et besøg i centrum. Superservice og så klimavenligt som en tur i bil til centrum nu en gang kan være.
Den helt skarpe kommune kan jo også nedbringe søgetrafikken på særligt belastede p-anlæg ved at have p-vejvisning mellem p-anlæg, så et forgæves besøg på et anlæg hurtigt kan glemmes ved, at der er vejvist mod det næste p-anlæg eller reserveudlæg. Et lille tvist på palindromet.
Det er således vigtigt med “retur ruter” i den samlede parkeringsvejvisningsplan. Hov, der var vist lige endnu et palindrom.
