Tag: Standerplacering

En kort, en lang, en trekant, en stang

…en ‘ambulance’, der siger ding-dang.

Sådan er teksten til den populære og lettere sjofle børnesang da ikke? Eller! Det kunne den måske ligeså godt være, hvis der kunne udjævnes et par stavelser.

Fordi man kan ikke gå en tur i en dansk by uden at finde forbløffende mange eksempler på, at det med at opsætte standere til færdselstavler vist har været op til entreprenørens forgodtbefindende og ikke gennemtænkt fra en ingeniør med viden om tilgængelighed (og delvis trafiksikkerhed).

Her kommer nogle råd til at placere standerne.

1) En taktil og særlig ledelinje friholdes typisk 0,5 meter til begge sider fra kanten af ledelinjen. De nyeste regler tilsiger dog, at på den ene side af ledelinjen bør der være 0,8 meter. Dette således kørestolsbrugere, rollatorbrugere mv. kan køre her og ikke rumle afsted på den taktile del og stadig passere eventuelle standere.

2) En gangbane fx indrettet som naturlig ledelinje har ikke standere i arealet. Slet ikke standere, der falder i et med omgivelserne (læs grå) og i en højde, der ikke sådan fanger øjet. Tilmed er det en rigtig dårlig ide at placere standere sådan at en eventuel påkørsel (som fodgængere eller cyklist) medfører, at man falder ud på kørebanen.

3) En stander eller andet, der kan opfattes som en pullert, steler mv. bør ikke stå tættere på cykelstikant end 0,3 meter og ikke tættere på kørebanekant end 0,5 meter. Dette skyldes dels risikoen for, at standeren fanger et cykelstyr eller slår spejle af en bus eller en lastbil.

4) Standere langs kantsten mod kørebanen bør stå i det, der hedder inventarzonen, hvilket er et areal, typisk et chaussestensareal, der afgrænser en zone uden for gangarealet. Dermed vil en fodgænger, der ikke ser så godt ikke gå ind i en stander (-ere) hver gang de må placeres af hensyn til de gældende regler for strækningen.

5) trappeskakter, trapper og standere under smalle forhold fx i bygader placeres i bagkant fortov i det der kaldes en udligningszone. Det kan være endnu et chaussestensareal. Udligningszonens væsentligste formål er igen at hjælpe synshandicappedes færdsel gennem gaden ved at de går på en gangbane, der er friholdt for udstyr, inventar mv. I udligningszonen udlignes bygningsfremspring mv.

6) En standers færdselstavle placeres altid i en højde til underkanten af tavlen på mindst 2,2 meter, hvis der er gangbane eller cykelsti nedenunder.

Se mere om dette i blogindlægget “Indianerklipning”

7) Kæder mellem standere er bare ‘so last year’. Det er naturligvis ingen hemmelighed, at de skal undgås. For alt i verden. Der er simpelthen bare så mange måder at de kan overses på, så det er dumt at prøve.

8) Ja. Og så er der alle de andre mulige og umulige måder at placere standere på, der bare ved sin blotte tilstedeværelse simpelthen er for dumt.

Jeg sætter en stand still periode på dette blogindlæg, hvis du måtte have sindsoprivende eksempler på standerplaceringer eller lignende, der bare er træls eller du da sagtens kan leve med nogle af disse eksempler ovenfor.

Poledancing og stage diving

Farvede lamper sender gulligt lys henover byens gulv. Skarpe stroboskopstråler glimter om kap på byens vægge, på dansende gæster og på ventende silhuetter. Sylespidse skygger borer sig ned i gulvet og svajer hurtigt fra side til side i takt med lysshowet fra oven og fra de bevægelige lyskegler i hvide, gule og blå nuancer, der erstattes af røde lamper, som forsvinder i det fjerne, hvis der ikke bremses op. Skygger deformeres og breder sig ud, opløses og skjuler ejeren. Et orgie af lys bader indretningen og i midten står stangen, klar til den næste danser. Langs væggen venter den glubende sorte masse, der er skjult i det blændende lys. Som om gulvet har slugt pitten, og vejen dertil er at overvinde boblen af lys, kaste sig frygtløs ud over scenekanten og vente på at nogen eller noget griber dig.

Fugten i rummet emmer af besvær og vandet driver af væggene.

Musikken spiller. Bassen drøner og dunker i mellemgulvet. Diskanten sender skrigende impulser til synsnerven om at klemme øjet i, holde sig for ørerne, bøje hovedet, miste fokuseringen, bare komme hurtigt videre. Hurtigt videre i blinde.

Og det er så i det øjeblik man kan opleve standeren i midten af fortovet eller den ikke indhegnede kælderskakt.

Nu skal jeg passe på med ikke at lyde alt for pessimistisk endnu en gang, men et synspunkt på kanten er vel mere forståeligt end sådan lidt vævende forklaringer, der ikke fører nogen vegne. Så derfor!

Hvad sker der på fortovet på de to lokaliteter, som jeg har indsat billeder fra, når mørket falder på, gadelys tændes, billygtelys fræser forbi og hæmmer synsnerven, al byinventar laver skygger, der bevæger sig i takt med lysene fra gade- og billygter? Selv kantstenen kaster en næsten uovervindelig barriere af en skygge. Det regner og alt genskinner. Du har travlt med at komme ind i varmen, huen er trukket godt ned over øjnene og du bare vil hjem i tørvejr. Biler og busser larmer, unge mennesker støjer i busskuret på vej til fest og tiltrækker sig opmærksomhed og regnjakken gnider hæmningsløst mod sig selv med en irriterende skurrende lyd som svar.

Eller bare er dårligt seende eller har et synshandicap.

SÅ er der stor risiko for, at du rammer standeren til færdselstavlen med panden eller falder ned i kælderskakten og slår dig selv fordærvet, fordi standeren er placeret midt i fortovet og kælderskakten mangler et rækværk.

Og dette mine damer og herrer, der nok havde håbet at historien virkelig var fra et frækt show i det pulserende natteliv, er ikke ualmindeligt i danske byer. Det er ganske almindeligt at færdselstavler er placeret uhensigtsmæssigt og at trapper til kælderrum i tidens løb har mistet sit rækværk og i øvrigt ligger i fortovets fliseareal.

Men hvad gør man så for at undgå disse rædsler?

I min ideelle verden opbygges fortovet som illustreret her.

Langs husmuren opbygges en udligningszone fx i chaussesten. Udligningszonen etableres så bred, at sådan noget som husmursudhæng, trapper og kælderskakter ligger inden for chaussestensafgrænsningen. Kælderskakter forsynes naturligvis også med nyt rækværk.

Langs kantstenen mod kørebanen eller cykelstien etableres en inventarzone fx af chaussesten, hvor der kan placeres standere til færdselstavler i passende sikkerhedsafstand til den kørende trafik hhv. 0,3 m til cykeltrafikken og 0,5 m til biltrafikken.

Imellem disse to zoner kan fortovet brede sig med gode fliser, hvor der som minimum er en flade på 0,8 m i bredden, så kørestolsbrugere og rolatorbrugere ikke skal køre eller gå på ujævne chaussesten. Ikke at forglemme at fortovets minimumsbredde i sin helhed bør være 1,5 m (hvor dog 1,3 m er et minimum på strækninger og 1,0 m omkring enkeltgenstande).

Er fortovet ikke etableret under ideelle forhold, så er det straks en anden sag. I sådanne tilfælde kan I finde mit telefonnummer i “Kontakt”-menuen og jeg vil tænde de røde, blinkende advarselslamper og finde en løsning, så I undgår “poledancing” og “stage diving” i jeres by.