Når kæpheste aes mod hårene

Når interne uenigheder kvæler konsensus. Når personlige udfordringer udpiner pointer og gode anbefalinger. Når modvilje mod at se andres synspunkter ødelægger det essentielle for almenvellet. Når DJØF’ere eller for den sags skyld tekniske tegnere får for meget magt og anvender den snæversynet. Når lommeregneren er det eneste virkemiddel til god trafiksikkerhedsviden. Når alternativet er så meget bedre end det nedfældede ord. Når der bare gives plads til forskellige holdninger, men det formidlede ensrettes. Når for mange kokke fordærver maden (der skal være plads til en kendt floskel). Når styringen bliver for demokratisk. Når magtcentrummet ligger under for et internt diktatur. Når demokratiet fordærves af den mest højråbene og påståelige. Når rapkæftethed og syrlighed kombineres. Når rådgivere og personlige assistenter får for meget at sige. Når det bare er tid til at holde mund.

Det er alligevel mange når’er, og derfor vil jeg gerne åbne op for et “hvad nu hvis?” istedet. Fordi “hvad nu hvis” er måske ikke så påståelig, ikke så anklagende, ikke så voldsom, og lægger måske i højere grad op til dialog, debat og fælles forståelse.

I min serie om udfordringer i vejreglerne, har jeg endnu en pointe, der i sin grundessens helt sikkert kan findes i kategorien: religionsspørgsmål. Og hvis du spørger, hvad det betyder, og du ikke er vanlig læser her på siden, så vil jeg henvise til blogindlægget “Et religionsspørgsmål“. Med denne viden i baggagen vil du være bedre rustet til at se min pointe i det lys, som jeg ønsker. Det er måske intimiderende, men prøv for min skyld.

Fordi der jo som bekendt er uoverensstemmelser på tværs af de danske vejregler. Det er måske naturligt. Måske er det forventeligt med så digert et værk. Måske er det uheldigt i forhold til at yde den bedste rådgivning for de håbefulde sjæle, der begiver sig ud i at søge viden i vejreglerne, og forventer at finde ensartede anbefalinger. Det er jo en umulighed at søge viden et sted, for så at få at vide, at samme viden bare anderledes findes et andet sted af samme forfatter.

Denne gang vil jeg slå mit falkeblik ned på den tilbagetrukne stoplinje. Det er en anbefaling, der i min verden er logisk. Det er logisk og et godt trafiksikkerhedsvirkemiddel, at stoplinjen for cyklister ligger 5 meter foran stoplinjen for biler i signalregulerede kryds, hvor der er cykelsti eller cykelbane, fordi det øger muligheden for at bilister kan se en cyklist ved stoplinjen, når der bliver grønt og de skal svinge til højre og dermed krydse cyklisters bane. Det er især logisk, fordi høje køretøjer såsom lastbiler, hvor chaufføren sidder højere og skal kigge skråt ned, kan have udfordringer med at se cyklister, hvis der ikke er denne afstand. Dette er naturligvis set med de briller, at der ikke er lavet signaltekniske spidsfindigheder såsom førgrønt for cyklister eller separat fase for cyklister for at undgå samme situation. Det er samtidig her vigtigt og logisk, at der er anbefalet en så klar og entydig afstand. Det giver tryghed og ensartethed.

Anbefalingen ser således ud på skitseform i håndbogen om Vejkryds i by.

Fremført cykelsti i signalregulerede kryds, Håndbog om Vejkryds i By. Vejreglerne.

Denne anbefaling er samtidig at finde i den publikation, der hedder “Håndbog, Trafiksikkerhed – Effekter af vejtekniske virkemidler, 2. udgave” eller mere mundret rapport nr. 507.

Selvom sidstnævnte rapport angiver nogle udfordringer med at sikre signifikans for tiltaget, så slår logikken i mine øjne kolbøtter. Med bedre synlighed kan ulykker mellem højresvingende biler og ligeudkørende cyklister fjernes eller i hvert fald minimeres. Denne manglende signifikans kan måske findes i, at ikke alle cyklister holder ved stoplinjen, når signalet skifter til grønt eller skyldes andre distraktorer, der ikke i undersøgelsen af dette er fundet værdige at inkludere. Hvem ved? Dette har jeg jo også beskæftiget mig med i en anden blogtekst. Læs fx “Ugler i mosen“.

Så burde den ged jo være barberet endegyldigt. Eller hvad?

Nej, ikke helt. For ved du hvad? Det er her jeg bliver oprigtigt bedrøvet og min indledende brandtale når sig selv og slutter ring. Nogle har i den håndbog, der hedder “Afmærkning på kørebanen, Tværafmærkning” gjort sig den ulejlighed at være upræcis i sin anbefaling. Her er, hvad denne håndbog ønsker at vise:

Håndbog om afmærkning på kørebanen, tværafmærkning.

I stedet for en afstand på 5 meter mellem stoplinjer, er det pludselig 5 meter i forhold til fodgængerfeltet, hvilket så i praksis betyder, at der kun er 4 meter mellem stoplinjer.

Hvorfor denne uoverensstemmelse? Det er jo fuldstændig overflødigt, at jeg skal sidde her og bruge tid på uoverensstemmelsen. Spild af tid for dig, at du læser dette blogindlæg. Hvorfor? Fortæl mig hvorfor.

Vejreglerne bør udvise ensartethed. Alt andet er i min verden problematisk. De, der har et problem med at give sig på visse punkter for at sikre ensartetheden i vejreglerne, burde finde sig et andet sted at være. Det er min personlige holdning, og da jeg er enehersker og ganske grum diktator her på bloggen, vil jeg nu opfordre til en demokratisk proces i kommentarsporet. Giv dit besyv med på denne problemstilling, der helt sikkert ikke er enestående i mit forsøg på at vise en uoverensstemmelse. Er det helt umuligt at blive enige og vise vores enighed udadtil?

Hvad nu, hvis vi kan blive enige?

Insiderviden

Dette er årets mest interessante og banebrydende blogindlæg til dato. For hvem vil ikke gerne have insiderviden. Hvem vil ikke gerne være den første, der hører fløjten fra en whistleblower. Få viden om fortrolige oplysninger fra en inderkreds med tæt tilknytning til indviede personer. Lækket til nogen uden for kredsen, der må bruge oplysningerne til, hvad end de ønsker. Du får hermed oplysninger fra en ‘ukendt’ kilde. Det kan være hvem som helst, der har lækket informationen. Det er svært for rette myndigheder at gribe ind og bevise, at der er tale om et læk, hvorfra det er lækket, hvad pointen med lækket er, hvem modtagerne er og om de aktivt vil benytte informationen til noget skadeligt – måske endda og ligefrem landsskadeligt. Vil det give problemer og hvor går grænsen egentlig fra en insider til en dygtig spekulant eller måske ligefrem en dygtig rådgiver med en personlig agenda?

Kære mednørd. Du er den heldige, der nu får adgang til insiderviden.

I min serie om vejreglernes udfordringer med at holde på formerne, kommer her endnu et skud fra hoften. Husk på, at dette ikke nødvendigvis er den evige sandhed. Ikke er et bevis på usammenhæng eller at denne blogtekst indeholder det fulde billede af begivenhedernes gang eller endda korrekt gengivelse af fakta. Derfor skal du med lidelsen: ‘bedrevidenhed’ gerne lægge en kommentar til blogindlægget, dvs. hvis du har nyttige informationer, så hit med dem. Så kan vi få fakta på det rene og pege fingre de rigtige steder hen.

Vejreglerne er udstyret med et væld af enslydende referencer, der alle har det til fælles, at de er angivet som krav.

Håndbog om Krydsninger mellem stier og veje:

Størrelsen af lpc sikrer, at en cyklist eller knallertkører kan nå at bremse for et køretøj på vejen, som ikke overholder vigepligten…

Håndbog om Stikryds:

Det sikres at trafikanter, der nærmer sig et stikryds, kan opdage det i så god tid, at de i givet fald vil kunne nå at standse, uanset om de har vigepligt eller ej.

Håndbog om Vejkryds i byer:

I ligeudbaner skal der være stopsigt, også forbi ventende trafikanter, svarende til planlægningshastigheden gennem krydset.

Håndbog om Planlægning af vejkryds i åbent land:

I prioriterede vejkryds skal der være stopsigtlængde i alle ligeudspor på primærvejen, også forbi ventende trafikanter, svarende til den dimensionerende hastighed gennem krydset…

Håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer:

Værdierne i figur 7.4 benyttes sammen med øjepunktshøjden og objektpunktshøjden til at beregne de nødvendige minimumsradier i linjeføring og længdeprofil, idet det skal sikres, at stopsigt i standselængdens afstand altid er til stede. Beregningen af standselængden i figur 7.4 svarer til en kraftig bremsning på lige og vandret vej med en decelerationsværdi på 3,7 m/s2.

Og så videre…

Hvis der ikke kan opnås en stopsigtelængde fx til en vigelinje, så skal vigepligten forvarsles, eller hastigheden nedskiltes eller andet, der afbøder den manglende stopsigt og dermed begrænsede standselængde. Det er sådan set helt lige ud ad landevejen-viden. Kald det blot insiderviden.

Fordi det er nemlig en væsentlig ulykkesrisiko og skadesrisiko herunder risiko for væsentlig øget skadesgrad, hvis en bil ikke kan nå at standse eller bremse tilpas ned inden en kollision. Det kan med blot en forskel på 10 km/t betyde forskel mellem liv og død for en cyklist eller en fodgænger, der påkøres. Det er ikke uvæsentligt for sandsynligheden for at overleve som cyklist, om bilen kørte 40 km/t eller 50 km/t på kollisionstidspunktet. Det er faktisk skræmmende.

Men, men, men…

Jf. håndbog om Tracéring i åbent land gælder følgende:

Ethvert nyt vejanlæg skal som minimum have stopsigt for alle trafikanter. Stopsigt beregnes på baggrund af den dimensionerende hastighed Vd.

Et uddrag fra nyeste håndbog ser således ud:

Den kvikke læser vil bemærke, at denne tekst er i grøn boks og fremgår kun som et forslag til ny bekendtgørelsestekst. Faktisk har denne boks været grøn helt tilbage fra udgaven af håndbogen, der kom i 2013. Kravet om stopsigt og dermed kravet om at ethvert vejanlæg skal etableres med mulighed for at biler skal kunne nå at standse inden en kollision ved en given skiltet eller generelt gældende hastighed, er kun foreløbig. Det har været i proces i snart 10 år. Det er kun en tekst i vejreglerne og som alle ved, er vejreglerne blot vejledende. Der er dermed intet krav om denne stopsigtelængde og dermed er det ikke et lovkrav. Det kan dermed ikke være et skal, men forbliver blot et bør.

Se det er et problem.

Hvad der yderligere i mine øjne udgør et problem er, at der tydeligt og i rød boks i håndbogen om Tracéring i åbent land står, at indholdet i netop dette afsnit om sigtforhold SKAL overholdes på statsveje.

Hvor stiller det os henne? Hvor stiller det kommunerne? Hvor stiller det Politiet, der skal godkende projekter efter lovgrundlaget?

I princippet kan en kommune se stort på kravet om stopsigt fx i skarpe kurver, selvom det er en væsentlig trafiksikkerhedsrisiko ikke at efterleve stopsigtelængder. Men hvis det bliver billigere blot at bygge en vej uden stopsigt og fx uden at ekspropriere en privatejet hæk, så er det da det, kommunen i mange tilfælde gør.

En væsentlig grund, som I alle bestemt skal gå stille med dørene med, er, at et krav som dette som regel følges af en pose penge, så kommunernes budgetter ikke lider overlast af et nyt centralt krav. Jeg vil vende den om og så sige, hvis staten virkelig vil forbedre trafiksikkerheden og ikke blot udbasunere visioner og holdninger uden reel handling, så er dette krav om stopsigt et rigtigt godt sted at starte.

Se det er insiderviden med potentiel landsskadelig virkning og ikke mindst et problem for trafiksikkerheden i Danmark.

Hvad vil du gøre nu med denne viden? Like eller lække videre?

Eleverede hjerner…

(Reference: “Les Revenentes”, hr. G. Perec)

Hej!

Herhjemme kedes jeg med en nedsmeltet, kremeret hjerne. Cellen er ens. Den klemte nerve er enstrenget. Jep! Verden drejer, men det er et helvede. Spejlet er den bedste ven. De eneste, jeg ser, er vel den drengede serverdesk, der beser den fejlende enhed MS Edge med engelske termer, eller pedellen Peter, der fejer hvert eneste bjerg med grene ned ved hjemstedet. Ekstremt stressende. Jeg er helt svedt. Never the less gennes jeg frem efter en lederhenvendelse med vejledende tenders ved Vejle, Vejen eller Lejre eller hvem der ellers er med. Der er pengesedler flere steder end jeg selv ser.

Jeg spenderer en vej her, klemmer en helle der, beregner steder med stenmel efter egne beskedne evner eller veksler begreber med Else. Hende med den sexede stemme. Flere Excel-dele ekstenderer. Kedlen med te emmer. Jeg deler rettelser med Jeppe, mens jeg bestemmer det der berettes. Sender beskeder med pelleterede engle. Nej! Slet denne seneste tekst. Ser en “heks” eller “hejre”, der mestrer enkelheden med en frelst tv-presse, der leverer emner med egne stemmer. Ellers vender jeg fede termer med den generelle frelser, pc’en. Den redder verdenen. Dette her er hermed blevet en meget mere peppet tekst.

Centeret er strengt nedlempet med jerntremmer. Det er en bet. Dessertstedet er belejret med mennesker, der fejrer de fregnede men blege ben. Det hede nederdele-dress lettes, mens herrerne gemmer deres senede eller fede ben. Mennesker, der vender neglen ned ved selv de mest enkle regler. Hjerner, der decelereres ekstremt ved de fleste regler, der serveres med pressen. Nej! Meget mere leg herhjemme letter hjertet. Letter dellerne bedre end en western med stjernelegenden Lee V. Cleef.

Jeg kender en leg. En leg jeg belemrer jer venner med her, mens feberen deler mennesker eller deles mellem mennesker. Dette her er vel et event med den slemme, pelsede legehelt, hr. T. R. Jensen. Hmmm… Jep, det er “me sjelv”.

Jeg beder jer lege med. Legen er enkel. Det er en gemmeleg. En bette fed secret. Leg med én, fem eller seks medlemmer eller flere. Femten, seksten eller tres. Leg med eller se med eller del beskeden mellem venner, bekendte, levende svenskere, fregnede pennevenner, tretten jenter, celebre ledere eller hvem der ellers menes med denne leg. Selv en regent med en benet hest, ser jeg gerne beskeden delt med. Send en SMS, Frede! Jeg leger gerne med de fleste.

Hermed serveres reglerne. De er ret regelrette.

Vejreglerne…

Er de beregnende, drevne, fejlbevendte, dekreterede, snerrende remme, belemrende, eksede, stedse eller tjekkede? Eller med slemme eksempler? Er det bedst med slettede regler? Er det rent mel eller hverken eller?

Flere delegerede men vegeterede mennesker mestrer hver regel med en bekvem evne, men ser ej fejlene. De dementerer hellere. De freder tests eller ser elementer ved enkeltheder, der ej er der. De ejer reglerne, plejer dem. Cementerer reglerne ved hver enkel term. Men tjekker de dem selv?

De, der kender vejreglerne, ved bedre. De ved fejlene er der. De kender dem.

Flere deler vejreglerne, men er reglerne blevet gennemset? Testes eksemplerne? Jeg ser der er fejl med eksemplerne. Fejl, der pletter det, der er reglerne ved veje, heller eller hjemlede regler med mere. Men er det slemt? Hvem ved!  

Med denne reference ser jeg gerne vejreglerne testet. Gemmelegen er denne: Led efter fejl med vejreglerne. Test eksemplerne med et gennemgreb her eller der. Det er en sejr med jer, nemme elever. Ensemblets helte her er jer. De reelle “nerds”. Det er jer, der ser flere fejl end enkle mennesker, der let glemmer det de ser. Se efter steder der hverken er enkle eller fremmer det bedre eksempel. Hellere “tsetsekneppe” vejreglerne end frede dem. Hellere kende enkelthederne end kende en reference med fejl. Det mener jeg.

Én med en bedre hjerne end jeg, ser det jeg mener. Det er de eleverede hjerner, der ser bedre. Er der et menneske med her, der ser fejlene eller leder jeg ej det rette sted?

Send gerne en besked eller en meddelelse her eller senere med de fejl, der er. Jeg ser med. Dette er en reel hjernetest med den stegte sveske.

LEG MED! Be be…

Dette er en leg med e… Er De med eller ej?