Adgangsregulering – Thomas Rud

Hvem andre end ingeniører elsker bare forkortelser? Så er der nemlig meget få, der overhovedet ved, hvad vi taler om, og det får os til at fremstå kloge, vidende og aldeles værd at spørge til råds. Det burde imponere selv den mest inkarnerede arkitekt. Se bare her, hvad vi efterhånden kan fremtrylle af forkortelser: Forkort din dag.

Nu er der så kommet nye forkortelser til samlingen. PALET, FES og MOS. Er det ikke herligt? Benyt dem med omhu og med respekt, da det nemlig er væsentligt for trafiksikkerheden.

Jeg skal her rebreake, hvad forkortelserne dækker over. Det er nemlig yderst interessent og ny viden i de ellers godt indarbejdede principper for trafiksikkerhed, der bygger på tilfældighedernes spil. Vi har at gøre med ny viden, der kan udrydde et af mit fags hvide pletter. Det vil fremover komme os alle til gavn. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Ser du! Nu kommer det. Fanfare.

PALET: Private fællesveje, Andet, Landbrugsejendomme, Erhverv, Tankanlæg

FES: Flerfamiliehuse, Enfamiliehuse, Sommerhuse

MOS: Mark, Offentlig sti, Skov

Jeg forestiller mig, at du lige nu sidder og prøver at vurdere om jeg virkelig har tabt sutten, eller bare har nået den der aldersgrænse, hvor antallet af hjerneceller forsvinder som dråber fra himlen under monsunen eller som saltkrystaller på en god æggemad.

Pointen er indlysende, og noget jeg faktisk allerede har skrevet om en gang her på bloggen, men hvor netop denne viden blev omtalt som et ikke nærmere defineret tilfældighedsprincip. Nu er tilfældighedsprincippet undersøgt og defineret. Derfor er jeg i dag en yderst glad mand.

Hvis du vil gøre mig den tjeneste at læse dette blogindlæg, så jeg er fri for at beskrive problemstillingen igen: Adgangsregulering

Jeg vil her undgå at udvande konklusionen, men blot gengive den, så mængden af vejgrøftsmudder ikke vælter ned over pointen.

“Undersøgelsen viser, at nogle typer af vejadgange forværrer trafiksikkerheden på den overordnede vej i et større omfang, mens andre typer af vejadgange forværrer trafiksikkerheden i et mindre omfang eller slet ikke. Meget peger i retning af, at det er mængden af trafik på selve vejadgangen, og ikke typen af vejadgang, som er væsentlig for, hvor meget vejadgangen påvirker trafiksikkerheden på den overordnede vej: Jo mere trafik på vejadgangen, desto større påvirkning. I administration af vejadgange bør man derfor fokusere på vejadgange med større trafikmængder fx adgange til private fællesveje, landbrugsejendomme, erhverv og tankanlæg.
Undersøgelsen dokumenterer også, at en ekstra vejadgang giver anledning til en væsentlig større ulykkesmæssig stigning på en overordnet vej med stor trafikmængde end på en overordnet vej med en beskeden trafikmængde. Hvis muligt bør det tilstræbes, at nye vejadgange etableres på veje med forholdsvis lidt trafik. På overordnede veje med meget trafik bør man være påpasselig med at etablere nye vejadgange, og ligeledes være påpasselig med at ”opgradere” eksisterende vejadgange til vejadgange, der giver kraftigt øgede trafikmængder.
Endelig dokumenterer undersøgelsen, at en vejadgang medfører nogenlunde samme procentuelle stigning i ulykker på en ulykkesbelastet vej som på en sikker vej. Men den absolutte stigning i antallet af ulykker vil være større på en ulykkesbelastet vej end på en sikker vej, hvis trafikmængden ellers er den samme på de to veje. En vej kan fx være ulykkesbelastet pga. mange vejadgange, skarpe kurver, stejle bakker osv. Om muligt bør det tilstræbes, at nye vejadgange etableres på sikre veje. På ulykkesbelastede veje bør man være påpasselig med at etablere nye vejadgange, og ligeledes være påpasselig med at ”opgradere” eksisterende vejadgange til vejadgange, der giver kraftigt øgede trafikmængder.”
Trafitec, Vejadgange og trafiksikkerhed, 2021 – Vejadganges virkning på antallet og typer af trafikulykker i det åbne land

Så her kan du se lige præcis, hvorfor dette gør mig meget glad. Nu mangler vi blot, at denne viden indarbejdes i vejreglerne og håndbogen om Trafiksikkerhedsprincipper. Men tøv ikke med at anvende denne viden, når du laver eller ønsker at opgradere dine vejadgange i åbent land uden at male for store skønmalerier og uden så meget fis i denne grønne og bæredygtige tid, hvor det er muligt at fjerne selv små mængder mos fra gamle tankegange og tommelfingerregler.

Et simpelt tak i kommentarfeltet er nok i denne omgang.

You cannot pass….I am a servant of the Secret Fire, wielder of the flame of Anor. You cannot pass. The dark fire will not avail you, flame of Udûn. Go back to the Shadow! You cannot pass.
Gandalfs citat, da han blokerer vejen for Balrog’en, Ringenes Herre

Gandalf står ikke vagt om alle vejadgange langs de danske hovedveje, men måske burde han. Regulering af vejadgange og styring af anvendelse af tilstødende arealer til vejen er nemlig ganske vigtig for at minimere risikoen for trafikulykker.

Således skriver håndbogen Trafiksikkerhedsprincipper:

Veje med direkte facadeadgang har i almindelighed ulykkesfrekvenser på op mod det dobbelte af veje med få adgange. Norske undersøgelser viser, at hvor der er randbebyggelse med intensiv aktivitet, kan ulykkesfrekvensen være helt op til 10-20 gange så høj som på veje med få adgange. Antallet af adgange til vejen bør derfor holdes på et minimum. En halvering af det oprindelige antal
adgange og tilhørende trafik kan medføre ulykkesreduktioner på 25-30 %.

Nye trafikveje bør som udgangspunkt have en adgangsbegrænsning, der også omfatter markoverkørsler. Antallet af ulykker i forbindelse med markoverkørsler og udkørsler fra private ejendomme er betragteligt, og omfatter især påkørsler bagfra, frasvingningsulykker og vigepligtsulykker. Også nye lokalveje, der har karakter af lokale fordelingsveje, bør kun have direkte facadeadgang, hvis der i hvert enkelt tilfælde er tungtvejende grunde til det. Tilslutninger af lokalgader bør undgås i nærheden af kryds mellem overordnede veje for at begrænse antallet af mulige konfliktpunkter. Afhængigt af bl.a. vejtype findes i vejreglerne yderligere anbefalinger om valg af krydstype, krydsafstand og facadeadgang. Vejadgange bør ikke placeres i eller nær skarpe kurver. Dette gælder både horisontale (< 1.000 m radius) og vertikale kurver. Især placering af vejtilslutninger i indersiden af skarpe horisontale kurver, på stejle stigninger eller ved bakketoppe kan give problemer på grund af bl.a. oversigtsbegrænsninger, varierende hastigheder for bil og tung trafik mv. Husk at oversigtskravene for adgange til ejendomme er de samme som for vejtilslutninger. Blinde sideveje bør være forsynet med vendemuligheder for at undgå bakning ud på befærdede veje.

Kan en væsentlig grund til det spredte og tilfældige ulykkesbillede, der efterhånden ses, nu hvor hovedparten af trafikulykker og lokaliteter med ulykkeskoncentrationer er udbedret, skyldes, at der ikke er sket en systematisk oprydning i antallet af vejadgange til overordnede veje i åbent land.

Jeg vil påstå, at der ikke er den landkommune i det ganske land, der ikke bør se på muligheden for at begrænse antallet af vejadgange til det overordnede vejnet og på den måde forebygge de trafikulykker, der sker efter et ikke nærmere defineret tilfældighedsprincip.

Et princip for nedlæggelse af vejadgange er illustreret på den følgende figur:

Fordelene ved at lukke vejadgange er mange og bl.a. følgende (ikke udtømmende liste):
– Færre og mindre hastighedsforskelle på det overordnede vejnet
– Færre konfliktpunkter
– Bedre mulighed for at etablere trafiksikre forhold for svingende trafik
– Bedre mulighed for at opretholde gode oversigtsforhold på færre kryds
– Øget fremkommelighed
– Minimere antallet af F-kryds (firevejskryds, der erfaringsmæssigt er et problem for trafiksikkerheden)
– Minimere generne ved gennemfartskørsel på mindre veje
– Holder bilister på det overordnede vejnet i længere tid
– Evt. bedre vejæstetik og mindre skæmmende skiltning
– Mindre vejvedligholdelsesudgifter
– Mv.

For at vise princippet i praksis har jeg taget et udsnit af et tilfældig vejnet i en tilfældig kommune og vurderet potentialet for adgangsregulering til det overordnede vejnet.

Et tilfældigt sted i Danmark. De røde streger indikerer mulige vejlukninger for at minimere antallet af sideveje/adgange. Billedet viser ikke antallet af markoverkørsler. Dermed er potentialet større end vist på kortudsnittet.

Dette forslag vil teoretisk kunne fjerne/nedlægge 15 vejadgange på et vejnet på cirka 4 km uden nævneværdigt at begrænse lokalområderne fra at kunne komme nemt til det overordnede vejnet.

Men jeg indrømmer gerne, at tiltaget vil have mere end en svær gang på jord og vil nok føre til massive lokale protester. Så hvordan kan en kommune slippe afsted med at forbedre trafiksikkerheden med formlen om adgangsregulering? Giv et bud i kommentarfeltet og lad os eventuelt lære af dine erfaringer.