Shine a light…

Info til billedet
I Hadsten er denne indretning fundet på en sti i eget tracé. Jeg er tilbøjelig til at foreslå en øjeblikkelig ændring af lygtepælenes placering af hensyn til cyklisters førlighed. Der skal blot en sprunget pære til, at denne tur ned ad bakke med god fart på cyklen ender hovedkulds med panden på en belysningsmast.
En belysningsmast placeres naturligvis mindst 0,3 m fra kanten af cykelstien. Sæt igang.

Endnu et godt light-produkt

Info til billedet
Her ved en stitunnel i Hadsten er der gjort en smule ekstra ud af belysningen. Flot og indbydende og belysning i den anbefalede 2,5 meters højde. Der er naturligvis belysning i tunnellen, men ligeledes i begge ender udenfor tunnellen, så cyklister og fodgængere i mørke kan føle sig oplyste og trygge. Måske en kantlinje gennem tunnellen placeret, hvor frihøjden er 2,2 m ville kunne hjælpe?