En tanke. Hvad er det? Eller hvad er tænkning? Det kunne være som det store internet skriver, at tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke. Tænkning er en del af kognitionen og vedrører primært processer relaterede til hukommelse, forestillinger og bearbejdning og forståelse af sindsindtryk. Dette er hentet fra Wikipedia.
Hvis vi skal forstå, hvor tanker kommer fra, er det oplagt at kigge på hjerneaktivitet. Hjernen er lavet af neuroner, der udveksler elektroniske signaler alt fra 20 til 1.000 gange i sekundet. Det er meget aktivitet, og det meste af det når aldrig til overfladen for at blive en bevidst tanke.
Meget af den underbevidste aktivitet skyldes, at hjernen forsøger at få mening ud af de mange input, den får. Men der er forskel på tanker og perception. Vi kan for eksempel tænke over ting, der ikke er direkte foran os, eller ting som måske ikke engang eksisterer.
Vi og jeg kan derfor ikke give et entydigt svar på, hvor tanker præcis kommer fra, og hvorfor du og jeg har så svært ved at styre dem, men alligevel opfordrer jeg dig til at prøve at gætte mine tanker.
Hvis du skal gætte, hvad jeg tænker, så står du dermed nok overfor en pænt svær opgave. Det er jo i sig selv ganske svært at styre sine egne tanker, så hvorfor skulle du kunne det – medmindre du er decideret tankelæser eller hvis du ligefrem er Jan Hellesøe. Noget er det, er tricks. Måske er det hele. Det ved kun Jan selv. Men du er nok ikke tankelæser, men alligevel opfordrer jeg dig med dagens blogindlæg til at gætte mine tanker.
Lidt ligesom vejregelgruppen for vejafmærkning gør.
Et svar, der nok hjælper dig på vej, kunne være:
“Det står naturligvis i afmærkningsbekendtgørelsen?”
Se. Det er rigtigt, ikke. Du er allerede nu godt på vej til at gætte, hvad jeg tænker.
Et andet svar kunne være:
“Det er tegneteknisk og blot en anbefaling”.
Jeg forestiller mig, at du nu er så klar til at gætte, så du slet ikke behøver den sidste ledetråd, men den kommer alligevel her:
“Vejreglerne er primært kun vejledende”.
JA! Nu er den der, ikke? Så sig frem. Hvad tænker jeg på?
…
…
…
…
Nå nej. Du er lidt ligesom jeg. Jeg kan sgu ikke gætte, hvad andre tænker, og derfor vil jeg gerne hjælpes på vej. Især hjælpes de steder, hvor man egentlig reklamerer med at kunne få hjælp. Der hvor man forventer at kunne få hjælp. Såsom i den eksempelsamling, der hedder Afmærkning på kørebanen. I min serie af uhensigtsmæssigheder i vejreglerne tillader jeg mig at lægge dette blogindlæg op til udbredelse i fagkredse. Fordi en eksempelsamling om kørebaneafmærkning skal da være informativ og kunne bruges som eksempel. Den skal vise, hvordan det skal se ud hele vejen rundt vedrørende kørebaneafmærkning. Det er nemlig sådan for de fleste, at hvis de ser et eksempel, og der ikke står soleklart, hvilke dimensioner der er valgt, så begynder de at gætte eller antage. Man begynder at måle på de ikke målebare skitser for at se, om man kan sjusse sig frem til et mål, der får den tegning, man selv sidder med og skal have færdig eller kontrollere, til at se rigtig ud. Som bestilleren – eller vigtigst – som bilisten forventer i underbevidstheden. Vejanlæg skal jo gerne fremstå entydige og vante, så man som trafikant ved, hvordan man skal gebærde sig.
Men, for at gøre en lang historie kort. Det er altså ikke tilfældet i eksempelsamlingen for afmærkning på kørebanen, selvom den lægger godt fra land.
I alle de små til store krydstyper, som de roder sig ud i, er der ingen benævnelser som viser, hvad man skal gribe og gøre i. Ingen afmærkningstyper. Ingen tekst, der løfter sløret for den viste afmærkning. Der er tilmed fejl i enkelte eksempler – se blot figur 3.25 – og led efter fejlen, der ikke stemmer med BEK nr. 1633 §190 stk. 2 eller figur 3.35, der ikke følger §206 i selv samme bekendtgørelse. Det kunne også være figur 8.1a og 8.1b , der er endog meget kriminel i forhold til afmærkning af fritliggende fodgængerfelt, der ikke ser ud til at være 4,0 meter bredt og ovenikøbet ikke er afmærket på tværs af cykelstien.
Det er derfor som om afmærkningsgruppen gerne vil have os alle til at gætte, hvad de tænker om alle eksemplerne. Gætte os til dimensioner på kørebaneafmærkning. Joh, jeg kan da bare læse lidt i indledning og få de meste basale linjetyper angivet, og jeg kan da se, hvor de placerer V21-symbolerne og vigelinjen mv., men det er slet ikke nok, og slet ikke som jeg gerne så en eksempelsamling om kørebaneafmærkning. Nemlig, at den viser eksempler og angiver linjetypen for de linjer, der er vist på skitsen. Og at det er korrekt, hvad der er skitseret. Det er da logisk.
Måske er det bare mig, men andet steds i vejreglerne er det anbefalet, at man holder sig fra vigepligtsregulerede F-kryds. Mest i åbent land, men dog alligevel, holder sig fra dem. Kunne dette fx synliggøres ved at skrive sådan en lille anbefaling ind ved de eksempler, der omhandler F-kryds? Så er de, der laver vej, nemlig godt hjulpet på vej. Eller er det for meget besvær at tænke andre anbefalinger ind, der hvor man viser konkrete anbefalinger til trafiksikker indretning og afmærkning.
Nu tænker jeg, at du tænker. “Hold da op! Det havde jeg slet ikke tænkt over”. Men måske er det fordi, at jeg er tankelæser og ved, at det her lige nøjagtigt var den viden, som du havde behov for, så du kan komme videre i dit liv. Send mig gerne en venlig tanke for dette blogindlæg, men allerhelst så skriv det ind i kommentarfeltet, så vil jeg sende dig en kærlig tanke. Jeg tænker, at du gør dig tanker, om ikke andet.
