Kan en rundkørsel arte sig?

(skrevet dels med inspiration fra Søren Navntofts artikel “Rundkørslen – Satans egen karrusel” fra ViaRetro samt dels mit eget fagnotat “Kunst/beplantning i rundkørsler”)

Du krammer dit rat bag den transparente forrude, og du føler dig som kongen af vejen. Dit fartøj skyder en god fart. Du har styr på speedometeret. +5 km/t i forhold til fartgrænsen, men længere fremme knejser et signalanlæg stolt med arme udover kørebanen og lokker med sit grønne lys i alle fire lanterne. Farven der angiver, at du har tilladelse til at fortsætte. Du nærmer dig og rammer ikke helt den indlagte men usynlige dilemmazone. Men nu skifter alle lanterner til faretruende gult, og med din erfaring ved du, at om et øjeblik, faktisk lige præcis 4 sekunder, skiftes signalet til endnu mere gruopvækkende rødt og du må acceptere, at pilen i speedometret skal ned for at hvile på nul.

Du kan nu vælge mellem to muligheder.

  1. Træde på speederen for at accelerere! Du vil forsøge at nå det gule lys inden det skifter til rødt.
  2. Acceptere nederlaget, decelerere dit fartøj og bremse helt planmæssigt og kontrolleret op ved stoplinjen, eller 2-3 meter over, mens du kan konstatere at de røde lys vil hovere om et øjeblik.

De fleste af os kender valget, og fornuftens rapkæftede papegøje på venstre skulder skræpper, at valg nummer 2 er det vi bør vælge – snusfornuftigt. Vi har dog alle ofte taget det første valg, fordi nu gik det jo ligeså godt og trafik – det er noget, vi afvikler. Ikke noget, vi går og samler på.

Valg nummer 1 medfører af og til, at hastigheden bliver lige frisk nok, når signalet passeres, som faktisk ofte tilmed er blevet rødt inden stoplinjen og point-of-no-return er overskredet – eller det som i folkemunde har fået den populære farvebetegnelse: orange, eller taxagrønt på dialekt. Man kan fortryde undervejs og forsøge at få køretøjet standset, inden man passerer signalet. Det kan betyde hylende dæk eller at forhjulene ender solidt plantet ude i fodgængernes hvidmalede felter. Begge dele altid lidt pinligt i tilfælde af, at andre trafikanter er tilstede. Ikke et publikum som sætter pris på ens optræden. I værste tilfælde kan det ende med en anden bil klaskende ind i bagenden på ens vogn – hvis chaufføren skulle være lidt uopmærksom eller i den tro, at vi legede kongens efterfølger.

De signalregulerede kryds har til alle tider været arnested for trafikulykker. Bilister overser de røde signal. Tror modparten stopper for gult og man kan fortsætte sit venstresving og komme ud fra den udsatte position midt i krydset. Glemmer at orientere sig over højre skulder mod de bløde trafikanter på cykelstien. Osv.

Løsningen har mange steder været simpel: Man har lavet en rundkørsel. Et cirkelformet anlæg, hvor flere veje mødes og altså en direkte erstatning af det klassiske signalregulerede vejkryds.

Og vupti, så er antallet af ulykker faldet og alvorlighedsgraden af ulykker, der trods alt sker, er faldet tilsvarende. Sådan i runde tal i hvert fald.

Men som tiderne skifter, findes der på løsninger til atter at give bilisten et valg. Eller flere valg faktisk. Fordi nu har kunstnerne set sig varme på det grønne areal i midten af rundkørslen. Rundkørslerne tilbyder jo ligefrem opsætning af kunst, blomsterinstallationer og lokalpatriotisk propaganda af både æstetisk og informativ art. Så valget består nu i om bilisten skal holde fokus på trafikken eller glæde sig over de kreative kreationer lige der midt i synsfeltet som måske endda fortjener en ekstra omgang med et beundrende blik mod alt andet end trafikken.

Men ikke alle kommunale kulturinvesteringer er lige populære eller fornuftige.

Så hvad er god latin vedrørende opsætning af kunst i rundkørsler – særligt i åbent land? Jeg har lavet følgende anbefaling som svar på dette spørgsmål.

Faste genstande herunder kunstværker placeret i midterøen af rundkørsler i åbent land vil udgøre en øget skadesrisiko, hvis en trafikant overser rundkørslen og påkører midterøen. Brug af midterøen til faste genstande vil ikke leve op til målsætningen om at etablere tilgivende veje. Tilgivende veje forstås som veje, hvor skadesrisikoen minimeres, når der sker trafikulykker.
Derfor anbefaler jeg en restriktiv tilgang til brug af en rundkørsels midterø til faste genstande og kunstværker. Det anbefales således ikke at placere faste genstande eller kunstværker i midterøen af rundkørsler, hvor der er hastigheder på eller over 70 km/t i tilfarterne af hensyn til indretning af veje i åbent land som tilgivende veje og risikoen for alvorlige trafikulykker selvom trafikulykken kun er sket pga. trafikantens valg af for høj hastighed. Målte hastigheder umiddelbart ved helleanlæg i tilfarter bør ikke være højere end 50 km/t.

Det anbefales i stedet at etablere midterøen med en højde på mindst 2 m og/eller beplantning som supplement, der lukker vejrummet. Beplantningen må ikke have dimensioner, der svarer til en fast genstand.

Vælges der en mere lempelig tilgang til brug af midterøen i rundkørsler i åbent land til udsmykning med kunstgenstande bør dette ske under afvejning af flere forhold. De kørte hastigheder op til rundkørslen bør ikke være for høje eller vejene op til rundkørslen give anledning til at kunne køre med høje hastigheder.

  • Er den målte 85% fraktilhastighed i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +20 km/t bør der gennemføres tiltag for at sænke hastigheden, men samtidig frarådes brug af midterøen til faste genstande.
  • Er den målte 85% fraktilhastighed i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +10 km/t anbefales det at gennemføre tiltag til at sænke hastigheden, men samtidig bør brug af faste genstande begrænses mest muligt og helst undgås.

Desuden bør en kunstgenstand så vidt mulig være eftergivelig eller etableret med brudled og ikke have for stor godstykkelse. Yderligere bør genstanden placeres uden for de farligste zoner af en midterø, hvilket betyder at rundkørsler i åbent land med en midterø under 30 m i diameter ikke bør benyttes til faste genstande ligesom at zonen af midterøen bør ligge udenfor den linje som sekundærhellen begrænsningslinje giver.

Det anbefales heller ikke at bruge midterøen til kunstværker, hvis cykeltrafikken færdes i cirkulationsarealet på cykelsti eller cykelbane, da et kunstværk kan fjerne opmærksomheden fra cykeltrafikken. Cykeltrafikken bør ligge i eget tracé udenom rundkørslen.

For rundkørsler i byer gælder i princippet samme anbefaling. Kunst i midterøen vil medføre en negativ distrakter, der fjerner fokus fra trafikken og måske særligt fra de bløde trafikanter. Så kan kunstværket nok så meget bidrage til at lukke vejrummet eller nedsætte hastigheden.

Hvis du vil læse, hvor galt det kan gå, når sådan en anbefaling her rammer gaden, så læs blogindlægget “Årets tåbe 2020”. Eller du kan også give dit besyv med i kommentarfeltet, hvis du har en anbefaling til kunst i rundkørsler.

Årets tåbe 2020

Jeg er nomineret til Årets Tåbe 2020. Stolt over at blive bemærket på trods af titlen, men trods alt bemærket.

Lad os prøve at se på nomineringen…

Nogle gange bliver man som selvindforstået trafiksikkerhedsekspert overhalet af virkeligheden. Virkeligheden er … ja dagligdagen for mange. Den kritiske sans, som mange i dette land har lært at tage i brug, når de har stærke holdninger til et emne, bliver til et våben som under dække af ytringsfriheden kan nedfældes i et læserbrev og sendes til pressen. Med dette veloverståede arbejde, kan forfatteren af læserbrevet læne sig tilbage og ellers godte sig over at få bragt sin version af virkeligheden ud i mediesphæren. Så kan man som uddannet et eller andet råbe nok så højt om titler, erfaring, uddannelse, teori, praktik, magt og alt det andet, der bl.a. har dannet mig gennem de sidste 10 år som fungerende trafiksikkerhedsrevisor, 17 år som trafikplanlægger og 23 år i faget (mere eller mindre). Jeg kan ikke slå 70 års livserfaring gange 2 og udokumenteret navlepilleri.

Nomineringen til årets tåbe udspringer af en rapport, som jeg udarbejdede i mit daglige virke som trafiksikkerhedsekspert og -revisor for en kommune i det sydlige Danmark. Rapporten omhandlede en trafiksikkerhedsvurdering af kunst og andre faste genstande i midterøen på 1-sporede rundkørsler i åbent land. Med baggrund i et vejregelforberedende notat fra Vejdirektoratet om trafiksikkerheden forbundet med kunst i rundkørsler og vejreglerne via håndbog om Rundkørsler i åbent land, tog jeg min tommestok i baglommen og drog ud og så på 9 rundkørsler med kunst eller beplantning i denne kommune. Mine konklusioner var at lægge mig i slipstrømmen af Vejdirektoratets anbefaling og vurdere at midterøen i rundkørsler er et vejareal og derfor bør friholdes for påkørselsfarlige genstande på trods af det indbydende og uudnyttede, lækre areal. Men også præcisere hvilke kriterier, der skal til, hvis kommunen ville vælge en mere lempelige tilgang til det at kunne placere kunst og beplantning i rundkørsler. Metoden blev testet på de 9 besigtigede rundkørsler og gav anledning til justeringer og et enkelt afslag på ønske om at opsætte en 4 m lang, 1,5 m høj og 10 cm tyk stålkonstruktion af en speedwaycykel i en rundkørsel, der i forvejen var semipræget af historiske trafikulykker og i øvrigt alt for høje gennemsnitshastigheder på vejene omkring rundkørslen. Ærgerligt men nødvendigt.

Sådan en kritik eller et afslag skal man tilsyneladende ikke servere til en række borgere i denne kommune og i dette lokalsamfund, har jeg nu erfaret.

Jeg vil tillade mig her at bringe to uredigerede læserbreve fra JydskeVestkysten, dog uden forfatterkredit, hvilket ikke vil være iht. GDPR-bestemmelserne, men citaterne kan findes på JydskeVestkystens online platform med forfatterkredit (PS: det er ikke mig selv):

Trafikalt. Kunst i rundkørsler kan være dødbringende

Læserbrev fra JydskeVestkysten den 27. april 2020: Nu er det vel bilistens kørsel, der kan være dødbringende!

Kunstværket foretager sig jo ikke noget. Men den der naive trafiksikkerhedsrevisor får saftsusemig travlt. Der er kunst i hundredvis af rundkørsler. Der skal bruges mange millioner på at fjerne genstandene. Men det sætter da gang i beskæftigelsen efter coronapausen.

Hvad med de huse, der ligger for enden af en vej, der munder ud i en tværvej? Vi er jo en del, der kan huske bilen, der krydsede Nørregade og nærmest væltede huset over for. Vi skal vel logisk set også have fjernet betonværnene ved veje med skarpe sving. De er jo farlige.

Politiet må også have forbud mod at standse bilister på landeveje for at idømme bøder. Det er jo dødsensfarligt, når der holder to biler i det ene spor, når sikkerhedsrevisoren kommer drønende rundt for at kontrollere rundkørsler.

Men som cyklist, der jævnligt overhales af vilde bilister, forstår jeg selvfølgelig, at det er vigtigere at beskytte disse stakler end den svage, ja, den stillestående på eget areal. Tænk, hvis jeg cyklisten stod og hvilede mig på en rundkørsel uden et kunstværk, ja, så var jeg selv ansvarlig for at blive skadet. Men jeg vil gerne være med til at indstille revisoren til tåbeprisen 2020.

Trafik. Endnu en dødbringende trussel

Læserbrev fra JydskeVestkysten den 1. maj 2020: Så skete det ulykkeligvis igen. En bilist påkørte et krondyr på Esbjergmotorvejen mellem 68 Vejen og 69 Brørup.

Selv hvor der findes skiltning, hjælper det ikke nok, for krondyr lader sig jo ikke sammenligne med læseheste, og med tanke på hvilken vanskelig situation det stiller en vis trafiksikkerhedsrevisor i, så må vi nok belave os på, at alle krondyr bliver afskaffet. Præcis lige som de dødsensfarlige kunstværker og træer i (blandt andet) Vejens rundkørsler.

Det betyder ikke, at der skal sås tvivl, om de stygge får skal afskaffes ved samme lejlighed, fordi de lusker rundt på markerne og opfordrer de søde ulve til at kaste sig ud i drabsorgier. Det kan man nok kalde farligt, men slet ikke sammenlignet med den nu kendte dødsensfarlige trafiksikkerhedsoverskyggende kunst.

Ak ja… det var vel nok en “kløgtig” øjenåbner, vi der fik fra dansk topspecialiseret trafiksikkerhedsekspertise, såsom …revisor og politi. Nu ved vi alle i det mindste, hvad der er dødsens farligt på gader og stræder.!

Men… måske lige bortset fra Vagn Sørensen, formand for Udvalget for teknik og miljø, der åbenbart kun har mod til at pippe om, at andre kommuner har farligere kunst end Vejen!

Helt ærligt Vagn Sørensen. Nu må du træde i karakter og sætte dig i respekt, og hvor svært det end må være…. vise bare en flig af kritisk sans overfor en ikke specielt kyndig trafiksikkerhedspatrulje, der argumenterer højt henover enhver rundkørsel (læs: ud i det blå). Hvad enten vi er folkevalgte eller embedsfolk, bør vi vist alle lægge os på sinde, at man ikke nødvendigvis har ret, fordi man har en titel eller magt.

Hermed må jeg indrømme, at jeg med disse verbale lussinger hellere må pakke mit gode grej, mine 23 års erfaring, mine velovervejede og velmenende råd og lade mig overvælde af almenvellets formuleringsevner og konsekvensudredninger.

Og så alligevel ikke. Fordi dette blogindlæg har naturligvis en pointe, der ikke bare er at sætte ballerne frem i klaskehøjde.

Disse to læserbreve er skrevet af henholdvis en tidligere og nu pensioneret erhvervsleder og en folkevalgt kommunalpolitiker, der er løsgænger men udbryder fra DF. Jeg må dog forbavses over deres manglende tiltro til, at nogle mennesker trods alt har lidt bedre indsigt i erfaringer vedrørende trafik for ikke at tale om fagligt indsigt i trafiksikkerhed herunder geometrisk udformning af vejarealer og trafikantadfærd end blot en holdning, der er dannet fordi en beslutning ikke gik deres vej (i første omgang i hvert fald).

Jeg må her opfordre og uddybe følgende:
– at vi trafiksikkerhedsrevisorer elsker at have travlt med at trafiksikre de danske veje til glæde for den danske befolkning, så færre kommer til skade eller i værste tilfælde dræbes i trafikken. Det skal måske her understreges at ét trafikdræbt menneske foruden de ulykkelige menneskelige konsekvenser, koster samfundet omkring 12 mio. kr. (sådan i gennemsnitstal). Kan bare én dræbt i trafikken i en rundkørsel i hele Danmark spares ved at fjerne en kunstgenstand, så er det min påstand at min tid og kommunernes økonomi til dette er tjent hjem. Men det er heller ikke gængs viden, så alt forladt.
– at den pågældende kommune for alt i verden ikke må lytte til rådet om at fjerne autoværn fra vejene, da konsekvensen de pågældende steder garanteret er værre for en forulykkende bilist end at påkøre “betonværnet” selvom vi alle godt ved eller tror vi ved, at det også gør avs. Jeg har ikke prøvet det.
– at man selvfølgelig godt ved som bilist, at ser man en Politi-motorcyklist antaste en bilist og får bilen bragt til standsning, så nedsætter man selv sin hastighed og tager hensyn til situationen og en politimand i funktion. Det er logik – også for erhvervsledere herunder tidligere erhvervsledere.
– at Politiet straks rykker ud og fjerner eventuelle cyklister fra rundkørslers midterø, fordi det rent faktisk er ulovligt at færdes derude. Den pågældende cyklist bør erhverve sig en klækkelig afgift for at opføre sig tosset og måske endda også have sin ret til gå rundt blandt vi andre dødelige op til revision.
– at påkørsel af råvildt er farligt og når en bilist ser en advarselstavle med vildt på vejen selvfølgelig kører efter forholdene dvs. at man er særlig opmærksom på vildt på vejen, især hvis det er skumringstid eller lige omkring overgangen mellem vinter- og sommertid, da de kære dyr jo ikke render rundt med et armbåndsur ved kloven. Mennesket burde være den klogeste af de to individer.
– at ulve og får ikke har noget som helst med trafik at gøre, men da ulvene er indvandrere fra sydligere himmelstrøg, og nogle har et anstrengt forhold til netop indvandringen, så kan der jo være en underliggende grund til at netop disse “trafikanter” inddrages i en diskussion om kunst i rundkørsler.
– at eksperter naturligvis bør spørges og at en trafiksikkerhedsrevisor er en certificeret titel. Dette inkluderer også Politiet, der er eksperter på mange områder, men først og fremmest en myndighed, som man bør udvise respekt omkring.
– at den pågældende formand for Udvalget for Teknik og Miljø fremstår med overbevisning som den intelligente i denne sammenhæng, da han har helt ret. Der er kommuner derude, der har farligere kunst i rundkørsler end denne kommune. Det er bare om at få det fjernet i en fart inden vi slår flere bilister ihjel.
– at den udarbejdede rapport har dybe rødder i erfaringsmateriale, faglige tekster fra mange andre nationale såvel som internationale studier, besigtigelse samt i vejreglerne, hvilket tydeligt fremgår af rapportens indledning. Men dette er der nok i forvildelsen sprunget let og elefant henover for at dykke ned i konklusionen. Men jeg forstår godt begrundelsen, at skribenten af læserbrevet intet har forstået og fagteksten kan fremstå med en masse fremmedord.
– og slutteligt at en titel bunder i en uddannelse – ikke blot et valg om at være professionel holdningsytrer – og rent faktisk giver både faglig stolthed, indsigt, klogskab og noget at have sine ord i, og dermed også magt til at anbefale det mest hensigtsmæssige ud fra en vurdering af det samlede hele.

Så for at gøre en lang smøre kort, så hvis dette – gud må forbyde det – er den generelle holdning eller i hvert fald en holdning, der kryber frem i krogene vedr. trafiksikkerheden i Danmark, så er der dæleme lang vej til at vi kan gøre det uacceptabelt at færdes i trafikken som hovedløse høns og skabe trafikfarlige situationer.

Jep. Hertil slut blev jeg lidt spids. Det var ikke min mening, da der ingen faglig belæg er for nogle af mine udtalelser – det var kun min holdning med en tilknyttet begrundelse.

Så med denne holdning i baghovedet må jeg desværre sende nomineringen retur til skribenterne af disse to læserbreve. De fortjener prisen mere end jeg. Tillykke og tak for jeres indspil. Det er altid fornøjeligt men også til tider skræmmende at blive mødt af virkelighedens Danmark.

Jeg har også et kommentarfelt her på bloggen, som jeg ikke er bange for at bruge, hvis tonen dog holdes sober og ikke nedladende. Giv los (åh nej, dette er jo et uddød dyr i DK. Det må være en kunst at få den bragt tilbage til naturen, så også den kan indgå i debatten på linje med kronhjorte, ulve, får, cyklister der glaner på midterøen i rundkørsler, fulde mennesker på bænke der vælter ned og slår sig selv ihjel og lignende).

Stribe af Morten Ingemann. Det giver vist det bedste billede af essensen vendt på hovedet.