Denne udformning af en dobbeltrettet cykelsti umiddelbart op til et cirkulationsareal gør mig meget bange på en hel masse forskellige parametre. For det første fordi det er pivfarligt.
Tak til Google.
Faglighed og finurlige fiksfakserier om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed
Denne udformning af en dobbeltrettet cykelsti umiddelbart op til et cirkulationsareal gør mig meget bange på en hel masse forskellige parametre. For det første fordi det er pivfarligt.
Tak til Google.
Spørgsmålet er om denne model af en rundkørsel er flyvende eller en død fisk i dansk kontekst? Er det helt fis i kasketten eller skal vi tænde udrykningen og grave dybere. Ikke mindst er spørgsmålet om vi kan lære noget af den hollandske model blandet med en engelsk stil.
Disclaimer: Se venligst bort fra, at bilerne konsekvent kører forkert rundt i rundkørslen. Det samme gør cyklisterne heldigvis, så det er der forholdsvis god konsensus omkring. Jeg er bange for, at det er meningen, men det er ikke kopieringsværdigt i Danmark. Heller ikke lokalt.
Jeg har nummereret ni steder i indretningen, som jeg synes er interessante.
1 – Tiki taka:
Der er afmærket en kantet kantlinje i en zone på vejgrenene i begge sider af både tilfarts- og frafartsspor. Kantlinjen er vel et forsøg på et signalere ønsket om lav hastighed. Afmærkningen er interessant, da den ikke er anvendt i dansk kontekst. Er det noget vi kan drible videre med i Danmark?
2 – Swush:
Kantstenen omkring midterøen er i forhold til dansk standard udskiftet fra en 10 cm høj kantsten til et chaussestensbælte, der er malet som en lang O41 baggrundstavle. Den supplerer de opsætte D11-tavler, men giver en supergod synlighed af både midterø, overkørbart areal foruden den anbefalede kørselsretning i cirkulationsarealet. Er det noget som vi bør kopiere i Danmark, eller blot skylle idéen ud med badevandet?
3 – Trekantsdrama:
Cykelringen er placeret cirka 5 meter fra bilernes cirkulationsareal, men krydsningspunkterne mellem cykelsti og vejgrene er udført med vigepligt for biltrafikken. I stedet er konflikten afmærket med et V11-symbol på kørebanen. I hver fald i én frafart. Idéen må være først at få svingende biler ind på et areal (de 5 m), hvor de ikke generer den øvrige cirkulerende biltrafik, dvs. lidt som et svingspor. Dernæst hvor krydsning af cykelstien sker så vinkelret som muligt og oversigten til cyklister dermed er god og ikke sker i et eventuelt tiliset/vandperlende sidespejl. Måske bør afmærkningen med dobbeltlinje 1-1-0,1 også bemærkes. Er dette en anbefalelsesværdig måde at indrette og afmærke konflikten mellem en svingende bil, bagfrakommende biler og tværkørende cyklister? Kan alle tre parters trafiksikkerhed forbedres så simpelt?
4 – Thumbs up:
Jeg bemærker indretningen for fodgængere og særligt synshandicappede, hvor der er gjort et nummer ud af at indfange de svagsynede med en udvidet L-form. I England er det måske ikke passende at anvende L-ordet for svagsynede? I forhold til dansk kontekst, så er disse fliser opmærksomhedsfelter, altså knopfliser alle steder, men de lange indfangningsfelter er ikke spejlet, men placeret modsat hinanden. Effekten af det er naturligvis at to samtidigt krydsende svagsynede fodgængere fra hver sin retning ikke ramler sammen eller kommer til ufrivilligt at indgå i en kårekamp med mobilitystok i samme side af fodgængerfeltet. Men er det eneste grund eller overser jeg noget? Kan vi sige tommel op til denne indretning eller må det antages at være en fejl i designet?
5 – En anderledes dimension:
Hvis vi prøver at bevæge os videre på et eksistentielt grundlag, så ser jeg, at fodgængerfelterne er afmærket med forskellige dimensioner sådan generelt i hele rundkørslens univers. Jeg har noteret afmærkningen af fodgængerfelt på tværs af kørespor og på tværs af cykelsti. Spørgsmålet er om det er meningen, at dimensionen er forskellige dvs. linjebredden er forskellige for at få plads til mindst to linjer i et spor eller det blot er tilfældigheder – og flere fejl, måske arkitektfejl. Det er jo sket før. Med umiddelbart fjerner det ikke synligheden og betydningen af fodgængerfeltet. Der er for mig ingen tvivl om, at dette er et fodgængerfelt. I DK er en linje i et fodgængerfelt 0,5 m bred – punktum. Kan vi sætte et anderledes punktum i de danske vejregler, så vi undgår at der opstår situationer, hvor der blot er én linje i fodgængerfeltet på tværs af cykelstier mellem fortov og første støttepunkt? Det giver nemlig ingen antydning af fodgængerfeltets tilstedeværelse. Jeg er lidt i frit fald gennem kosmos på denne.
6 – Point taken:
Cyklister møder en omvendt hajtand, når de kører fra cykelringen og skal passere fodgængerfeltet. Jeg forestiller mig, at det skal symbolisere, at cyklisten skal forstå, at de har vigepligt for krydsende fodgængere. Det er jo implicit en del af betydningen i fodgængerfelter, at andre trafikanter har vigepligt for fodgængere, men vil det være så farligt at skabe lidt dobbeltkonfekt og så eksperimentere med at vende hajtanden om. Det kan jo godt virke lidt afskrækkende at cykle ind i gabet på en haj. Er dette den korrekte betydning af afmærkningen og kan vi supplere vores katalog af godkendte afmærkningssymboler med dette? Hvad synes I?
7 – Fart (tøhø):
Nu er det jo en engelsk rundkørsel, så jeg vil undlade at bruge ordet “fart” mere, men på i hvert fald én vejgren er der afmærket med fartdæmpning. Ups… hehe. Nå ja. Nedsat hastighed med en færdselstavle afmærket på kørebanen. Farten må derfor … ej undskyld. Hastigheden må derfor antages at være lav i både tilfart og frafart… Argh… stop nu. I begge retninger guides bilister til at nedsætte farten. Ak… Nedsætte hastigheden. Er det muligt at få danske bilister til at lystre og sænke sin fart i både tilfart og frafart? Fuck det. Nu har jeg p(r)uttet nok ind i bloggen om dette. Kan dette fungere gnidningsfrit og lydløst eller er det blot duftfri luftkasteller?
8 – Er vi på linje?:
Tilsyneladende suppleres fodgængerfeltets tværafmærkning med en punkteret linje som foring omkring feltet. Jeg har ligget søvnløs over betydningen af denne afmærkning, da jeg faktisk har svært ved at komme overens med betydningen og effekten. Jeg antager, at det måske er afslutningen af tiki taka feltet eller en form for respektafstand, så trygheden i fodgængerfeltet opretholdes for krydsende fodgængere. Måske kan du hjælpe mig her? Er der en mening med galskaben? Kan vi forliges over betydningen?
9 – Red asfalten:
Rød asfalt på cykelstien og cykelringen er jo tæt på at være vejmyndighedernes og Politiets største stridspunkt i flere danske kommuner. Dels fordi det er så hammerdyr en belægning, flere steder er ret grovkornet, så en tur i asfalten giver alvorlig asfalteksem, samt ikke har en plads i den danske afmærkningsbekendtgørelse (læs blogindlægget: “Er et rødt mindretal, der gerne vil være blåt, farligt”). Her er blå stadig den “rigtige” farve, hvilket man langt hen ad vejen jo kun kan give bekendtgørelsen ret i. Men er rød asfalt det næste om vi skal have gjort plads til i den danske vejlovgivning, så vi kan opretholde den gode effekt af farvet belægning, som vi tidligere har set med blå cykelfelter?
Lad dig endelig inspirere af denne udformning til en rundkørsel i flyvende hollandsk design. Eller mine kommentarer til, om der er potentiale for læring. Giv også gerne dit skud på flere observationer i designet, som jeg har overset. Kommentarfeltet er til fri afbenyttelse, men undlad venligst at køre i ring om de samme emner.
(skrevet dels med inspiration fra Søren Navntofts artikel “Rundkørslen – Satans egen karrusel” fra ViaRetro samt dels mit eget fagnotat “Kunst/beplantning i rundkørsler”)
Du krammer dit rat bag den transparente forrude, og du føler dig som kongen af vejen. Dit fartøj skyder en god fart. Du har styr på speedometeret. +5 km/t i forhold til fartgrænsen, men længere fremme knejser et signalanlæg stolt med arme udover kørebanen og lokker med sit grønne lys i alle fire lanterne. Farven der angiver, at du har tilladelse til at fortsætte. Du nærmer dig og rammer ikke helt den indlagte men usynlige dilemmazone. Men nu skifter alle lanterner til faretruende gult, og med din erfaring ved du, at om et øjeblik, faktisk lige præcis 4 sekunder, skiftes signalet til endnu mere gruopvækkende rødt og du må acceptere, at pilen i speedometret skal ned for at hvile på nul.
Du kan nu vælge mellem to muligheder.
De fleste af os kender valget, og fornuftens rapkæftede papegøje på venstre skulder skræpper, at valg nummer 2 er det vi bør vælge – snusfornuftigt. Vi har dog alle ofte taget det første valg, fordi nu gik det jo ligeså godt og trafik – det er noget, vi afvikler. Ikke noget, vi går og samler på.
Valg nummer 1 medfører af og til, at hastigheden bliver lige frisk nok, når signalet passeres, som faktisk ofte tilmed er blevet rødt inden stoplinjen og point-of-no-return er overskredet – eller det som i folkemunde har fået den populære farvebetegnelse: orange, eller taxagrønt på dialekt. Man kan fortryde undervejs og forsøge at få køretøjet standset, inden man passerer signalet. Det kan betyde hylende dæk eller at forhjulene ender solidt plantet ude i fodgængernes hvidmalede felter. Begge dele altid lidt pinligt i tilfælde af, at andre trafikanter er tilstede. Ikke et publikum som sætter pris på ens optræden. I værste tilfælde kan det ende med en anden bil klaskende ind i bagenden på ens vogn – hvis chaufføren skulle være lidt uopmærksom eller i den tro, at vi legede kongens efterfølger.
De signalregulerede kryds har til alle tider været arnested for trafikulykker. Bilister overser de røde signal. Tror modparten stopper for gult og man kan fortsætte sit venstresving og komme ud fra den udsatte position midt i krydset. Glemmer at orientere sig over højre skulder mod de bløde trafikanter på cykelstien. Osv.
Løsningen har mange steder været simpel: Man har lavet en rundkørsel. Et cirkelformet anlæg, hvor flere veje mødes og altså en direkte erstatning af det klassiske signalregulerede vejkryds.
Og vupti, så er antallet af ulykker faldet og alvorlighedsgraden af ulykker, der trods alt sker, er faldet tilsvarende. Sådan i runde tal i hvert fald.
Men som tiderne skifter, findes der på løsninger til atter at give bilisten et valg. Eller flere valg faktisk. Fordi nu har kunstnerne set sig varme på det grønne areal i midten af rundkørslen. Rundkørslerne tilbyder jo ligefrem opsætning af kunst, blomsterinstallationer og lokalpatriotisk propaganda af både æstetisk og informativ art. Så valget består nu i om bilisten skal holde fokus på trafikken eller glæde sig over de kreative kreationer lige der midt i synsfeltet som måske endda fortjener en ekstra omgang med et beundrende blik mod alt andet end trafikken.
Men ikke alle kommunale kulturinvesteringer er lige populære eller fornuftige.
Så hvad er god latin vedrørende opsætning af kunst i rundkørsler – særligt i åbent land? Jeg har lavet følgende anbefaling som svar på dette spørgsmål.
Faste genstande herunder kunstværker placeret i midterøen af rundkørsler i åbent land vil udgøre en øget skadesrisiko, hvis en trafikant overser rundkørslen og påkører midterøen. Brug af midterøen til faste genstande vil ikke leve op til målsætningen om at etablere tilgivende veje. Tilgivende veje forstås som veje, hvor skadesrisikoen minimeres, når der sker trafikulykker.
Derfor anbefaler jeg en restriktiv tilgang til brug af en rundkørsels midterø til faste genstande og kunstværker. Det anbefales således ikke at placere faste genstande eller kunstværker i midterøen af rundkørsler, hvor der er hastigheder på eller over 70 km/t i tilfarterne af hensyn til indretning af veje i åbent land som tilgivende veje og risikoen for alvorlige trafikulykker selvom trafikulykken kun er sket pga. trafikantens valg af for høj hastighed. Målte hastigheder umiddelbart ved helleanlæg i tilfarter bør ikke være højere end 50 km/t.
Det anbefales i stedet at etablere midterøen med en højde på mindst 2 m og/eller beplantning som supplement, der lukker vejrummet. Beplantningen må ikke have dimensioner, der svarer til en fast genstand.
Vælges der en mere lempelig tilgang til brug af midterøen i rundkørsler i åbent land til udsmykning med kunstgenstande bør dette ske under afvejning af flere forhold. De kørte hastigheder op til rundkørslen bør ikke være for høje eller vejene op til rundkørslen give anledning til at kunne køre med høje hastigheder.
Desuden bør en kunstgenstand så vidt mulig være eftergivelig eller etableret med brudled og ikke have for stor godstykkelse. Yderligere bør genstanden placeres uden for de farligste zoner af en midterø, hvilket betyder at rundkørsler i åbent land med en midterø under 30 m i diameter ikke bør benyttes til faste genstande ligesom at zonen af midterøen bør ligge udenfor den linje som sekundærhellen begrænsningslinje giver.
Det anbefales heller ikke at bruge midterøen til kunstværker, hvis cykeltrafikken færdes i cirkulationsarealet på cykelsti eller cykelbane, da et kunstværk kan fjerne opmærksomheden fra cykeltrafikken. Cykeltrafikken bør ligge i eget tracé udenom rundkørslen.
For rundkørsler i byer gælder i princippet samme anbefaling. Kunst i midterøen vil medføre en negativ distrakter, der fjerner fokus fra trafikken og måske særligt fra de bløde trafikanter. Så kan kunstværket nok så meget bidrage til at lukke vejrummet eller nedsætte hastigheden.
Hvis du vil læse, hvor galt det kan gå, når sådan en anbefaling her rammer gaden, så læs blogindlægget “Årets tåbe 2020”. Eller du kan også give dit besyv med i kommentarfeltet, hvis du har en anbefaling til kunst i rundkørsler.