Det er bare lort

På årets første dag skal vi naturligvis snakke om lort. Ikke om abdiceringer, konger og kabaler. Ikke om nytårsskihop eller x-faktor, men om lort. Og velkommen i øvrigt til 2024.

For et par år siden indledte jeg året med at skrive, at jeg helligede året til kun at tale positiv. Kun lave nyttige, positive, bæredygtige og glade indlæg på bloggen. Der skal måske en smagsdommer til at vurdere, om jeg levede op til det nytårsforsæt hele vejen igennem 2022 (heldigvis fik jeg afreageret i 2023), men nuvel. Jeg forsøgte og det er tanken, der tæller.

Nu går jeg så i modsatte grøft. I år starter jeg med lort. For hvad er lort. Mundlort eller dårlige tekster, der bare er lort. Nej, sådan er jeg slet ikke. Jeg er generelt et positivt menneske, der søger mod de gode råd og den ordentlige tone, selvom det åbenlyst er lort. Det er sådan og har altid været sådan at ingen gider høre på skældud, se et surt fjæs eller tale med en rådgiver, der bare lukker lort ud. Derfor er det ikke en farbar vej.

Men jeg starter alligevel med lort. Bare lort. Fordi årets første blogindlæg skal handle om toiletter. Pis og lort. Det er, hvad der typisk havner der. Som regel. Ingen tager egentlig noget med derfra, bortset fra måske et smørret og lettet smil på læben og en forsvundet trykken på blæren. Andre vasker hænder.

Men det er ikke hvilke som helst toiletter, jeg gerne vil drøfte her på årets første dag, hvor nogen finder det nødvendigt at bruge toilettet til andet end pis og lort. Det er de reserverede offentlige toiletter, som jeg gerne vil give et skud på oplysningsskalaen. Og det handler om tilgængelighed.

Hvis du møder et offentligt toilet, så er det oftest sådan, at der er en mandesektion og en kvindesektion. Til jer, der bekender jer til andre definitioner af jer selv, I ved nok bedst selv, hvilket af de to symboler I helst vil benytte jer af. Den diskussion skal ikke tages her.

Det plejer at være sådan, altså med sektionsinddelingen, fordi mænd er så heldige at kunne klare noget af deres nødvendige vandladning i urinale og det er de måske for blufærdige til at dele med deres kvindelige modstykke. En anden overvejelse kan være, at mænd typisk, for at være høflige og renlige, lige løfter låget, så der ikke kommer snavs på brættet. At de så glemmer at løfte låget ned igen er en anden sag, men altså også væsentlig, hvis vi på lang sigt vil undgå en 3. verdenskrig. Der er selvfølgelig afarter af forklaringer på, hvorfor der er denne opdeling, typisk ligefra spørgsmål om hygiejne til tradition til andre formål med offentlige toiletter og meget andet, men det er faktisk slet ikke hensigten med dette blogindlæg, så der lod jeg mig lige distrahere. Der er stadig lidt procenter i mit blod, men nu er jeg klar i hovedet igen.

Der er nemlig også typisk en anden og tredje part i inddelingen af offentlige toiletter, og det er toilettet med handicapskiltet, der for letheds skyld er afbilledet som en person i en kørestol. Det kan der naturligvis ligge en masse symbolik i, men det er nu sådan vi definerer en handicappet på piktogramniveau. En person i en kørestol. Jeg tror alle forstår symbolet, men måske ikke betydningen.

Og det er her blogindlæggets pointe skal skinne igennem for dig, der gerne, laaangt om længe, vil oplyses om, hvorfor du allerede har læst så langt som her til. Nemlig, at der altså findes andre handicappede end kørestolsbrugere og disse er – sørme så – også omfattet af skiltet med kørestolsbrugeren.

En person med et psykisk handicap, eller et usynligt handicap må også benytte det reserverede handicaptoilet. Fx er der personer, der har stomi, hvor det kan være tvingende nødvendigt at de kommer hurtigt på toilet og ikke skal og kan hænge i en toiletkø. Der kan være personer med kronisk nervøs mave, og deres handicap består simpelthen i, at de anser det som en barriere for en tur i gågaden, hvis de ikke hurtigt kan få adgang til et toilet. Enten er der et offentligt tilgængeligt toilet eller også burer de sig inde derhjemme og kommer ikke afsted. Det kan vi ikke byde nogen. Når de skal, så skal de simpelthen.

Derfor skal du ikke lade dig forulempe, hvis du ser en fuldt ud funktionsdygtig gående komme ud fra et handicaptoilet. Det er højst sandsynligt fordi de bærer på et usynligt handicap.

Naturligvis pålægger det alle os andre en vis ordentlighed. Vi kan ikke påberåbe os et midlertidig akut handicaptilfælde, fordi vi altså skal tisse mere end de andre i køen. Vi er alle ordentlige mennesker, der sørger for ikke at benytte handicaptoilettet af ren dovenskab eller selvophøjelse, fordi der kan komme en handicappet, der akut har behov for at benytte toilettet.

Derfor er min opfordring, at du ikke dømmer folk, der benytter handicaptoilettet, men blot lader dem gøre det. Men du bruger naturligvis ikke selv handicaptoilettet, hvis du ikke har en lægeattest på, at du har behov for at komme hurtigt på toilettet.

Lad mig høre og jeg har kørt med klatten, pisset på pointen eller leget lige lovlig med lorten. Hvis du er trængende for at komme af med noget, så er kommentarfeltet åbent for konstruktive forslag og pointer, men ikke mundlort. Jeg vil ikke ha’ det.

Ulovligheder

Lad os atter påføre de runde Onkel Anders nørdebriller og kigge dybt i afmærkningsbekendtgørelsen med Far for at fire på, at jeg atter kommer til at fremstå som en sur, dum og måske bedrevidende ingeniør. Væn jer til det, for jeg rammer nok rigtigt i mindst halvdelen af tilfældende.

Lad os sætte til Søs og se på sagerne.

Således bekendtgøres det i vores alle sammens “bibel”: Afmærkningsbekendtgørelsen (nr. 1632) i tillægget nr. 1055 af 2018, §56 (uddrag):

T 33 Parkeringsbås

Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte kantlinjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred kantlinje. Ved parkering i afmærkede parkeringsbåse skal køretøjet parkeres inden for båsen…

I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en bås…

Olé!

En parkeringsbås er dermed som anført, afmærket med smal kantlinje. Parkeringsbåsen er defineret som arealet indenfor kantlinjerne. Kantlinjerne må ikke regnes med i p-båsen. Vi må derfor som parkanter på en parkeringsplads med afmærkede smalle kantlinjer finde os i, at det med denne paragraf i hånden er ulovligt at parkere på kantlinjen med hjulet og naturligvis også udover kantlinjen. Dvs. udenfor båsen. Samme regler må alt andet end også gælde for kantlinjen i forkant og bagkant af p-båsen. Der står jo at køretøjet ved parkering skal være at finde inden for kantlinjerne. Når en parkeringsbås ikke er lukket med kantlinje, gælder det at båsen er defineret ud for enderne af kantlinjerne mellem båsene – som hvis man trak en sytråd eller snubletråd mellem kantlinjeenderne. Ellers ville en ikke-lukket p-bås i princippet være uendelige lang. Og det er jo noget vås.

En p-bås har jf. håndbogen Anlæg for parkering og standsning dimensionen 2,5 x 5 m som anbefalet mål. En Lille Per-sonbil vil således ikke have nogen som helst problemer med at parkere indenfor båsen. Vejdirektoratets typekøretøj er 1,85 m bred og 4,8 m lang. Typekøretøjet er således heller ikke nogen stor blå elefant på hjul og vil også kunne parkere fornuftigt indenfor båsen med nogenlunde plads til at holde sig fra kantlinjerne, åbne døre, stige ud, gå rundt om bilen, anvende fortovet til og fra køretøjet ligesom alle de andre parkanter, der nu har forladt deres køretøj og skal til at blande sig med de øvrige fodgængere. Fodgængere, der måske er ankommet til byen i bil eller på cykel eller måske i bus, fordi de er blinde eller svagsynede.

Måske ligger parkeringsanlægget med 90 graders p-båse eller en anden vinkling op ad et fortovsareal, hvor der måske/måske ikke er etableret en ledelinje, som de blinde kan følge, fordi det er deres chance for at finde rundt i byen på gangarealerne.

Når alt dette er sagt og udpenslet, hvorfor ser vi så denne situation så hyppigt.

Køretøjet her holder jo med al synlighed ind over kantstenen, der er p-båsens afgrænsning i bagkant. Ind over en måske taktil ledelinje for synshandicappede (selvom den ikke er taktil her på billedet). Jf. føromtalte paragraf er det jo ulovligt at holde udenfor p-båsen. Dette bør alt andet end medføre en præ-Mie i forruden på bilen til betaling for forkert parkering? Eller hvad?  

Denne situation er absolut ikke ualmindelig at støde på, og giver bare en masse gener på gangarealer, der ligger i bagkant af vinklede parkeringsbåse hhv. 90, 75, 60, 45 og 30 grader. Især smalle gangarealer. Skal parkeringsvagter og politi ikke til at være mere på mærkerne, så denne uartighed fjernes fra parkanters adfærd?

Hvad mener I derude? Er jeg helt ude i sneen, på landet, på japansk eller til søs, eller er jeg på toppen, med fuld musik i solen og nu i højt humør?

Gi’ aldrig op, men hvis I er på hjemmebane her og i stor stil har styr på dette emne, så send mig en kommentar med på vejen, så jeg må gå tilbage til naturen eller i byen, måske på vild ferie og finde på nye narrestreger.

Bataljer om de små detaljer

Ikke for at gå i detaljer, men ofte spændes livremmen så langt ind på et projekt, at man måske glemmer de gode råd, der også kan ligge i at få sit projekt tilgængelighedsrevideret før projektet implementeres og igen efterfølgende, når projektet står fiks og færdig, men inden entreprenøren sætter det sidste punktum. Gi’ derfor tilgængeligheden en chance. Mange gange er det blot finpudsning af de sidste detaljer, der skal til for at undgå at projektet leder til fejltrin, hovedrysten efter et fald, store spørgsmålstegn om hvorfor det gik så galt og alle de andre bataljer.

Jeg har samlet denne lille liste af detaljer, der ofte når at se dagens lys inden de måske rettes.

Gribelister på trapper

Bør altid afsluttes med et 30-40 cm lang vandret stykke. Dette giver mennesker, der har brug for gribelisten, en sikker landing og de der ikke kan se, en indikation af at bunden/toppen af trappen er nået, og de kan forvente at der ikke er flere trin. Det er god stil.

Inventar på ledelinjen

Det er jo ikke et særsyn at se butikker stille udstillingsvarer ud på ledelinjen. Det har jeg vist skrevet om før her på bloggen (Farmacjøut), men når selv kommunens egen drift-afdeling ikke ved, hvad de taktile fliser gør, så står det slemt til. Det ville være en supergod idé at lade informationen sive til drift-afdelingen for slet ikke at tale om at informere butiksejere, hvis der anlægges en fin og flot taktil ledelinjen forbi deres butik, herunder fortælle dem, hvorfor den er der.

Gråt i gråt er aldrig godt

Måske lægges fine flotte insitu støbte betonfliser, men når alt andet i gaderummet etableres med samme grålige nuance, så bliver det svært at se niveauforskellene inden det er for sent. Da projektmateriale til revision sjældent kommer i de rette farver, så vil det give meget god mening at se på projektet, når det er udført. Denne detalje som vist kan løses med at male eller afmærkes betonkanten, der fører ud i gaderummet i en mørk farve, som de lidet kønne arkitektoniske kummer med forskellige græsser i baggrunden.

Trappeskakter

Trappeskakter placeres i udligningsarealet mod husmuren og afskærmes med hegn. Placeres de som vist her i en del af en gangzone, så er der risiko for alvorlige faldulykker. Udvid udligningszonen eller lav en bedre afskærmning.

Nedløbsriste i fodgængerfelter

Det giver lidt sig selv, at nedløbsriste ikke skal ligge i et fodgængerfelt. Dels naturligvis pga. at der ikke skal være et lavpunkt i belægningen, hvor der færdes fodgængere, men ligeså meget for at undgå at blinde med mobilitystok ikke står på næsen, hvis stokken fanges i risten.

Midlertidige forhold

Det vil være ganske umuligt for en svagsynet at færdes igennem sådan en opstilling som vist her. Midlertidige forhold lukkes af og der findes en alternativ rute igennem vejarbejdet, eller også tænkes fodgængeres forhold i anlægsfasen igennem inden arbejdet igangsættes, så denne kaossituation ikke opstår.

Placering af ledelinjer

Nogle gange kan man undre sig over, at der ikke har stået bare en enkelt fliselægger eller tilsynsførende kommunemedarbejder og sagt til sig selv: Det her ser da lidt mærkeligt ud. Kan det virkelig passe? Men jo. Helt nye projekter fødes stadig med uhensigtsmæssige forhold for synshandicappede.

Vejarbejder

Jeg sværmer igen om de der tilsynsførende kommunemedarbejdere. Vejarbejder, der får lov at ligge hen dels med forkert og væltet afmærkning, dels med et stort hul i fortovet, dels med opbragt materiale udenfor afspærringen og hvis man ser lidt længere frem, så med samme dårlige stil ved fodgængerfeltet, der tvinger fodgængere til at krydse ved siden af feltet, så har man altså i mine øjne store problemer med at tage vi andres helbred og førlighed seriøst.

Jeg kunne fortsætte med mindre detaljer som husk nu asfaltramper, hvor fodgængere skal krydse kørebanen eller hvor der kantstensparkering, så man kan komme til og fra sin bil på hjul og hvad med standere til færdselstavler langs kantsten i smalle gader i stedet for at placere den på forkrøppet stander i udligningszonen? Ville det ikke også være rigtigt at afslutte chaussestensbåndet i fortovet, når der er etableret opmærksomhedsfelt?

Så hermed skal en soleklar opfordring lyde: Få nu hjælp fra en certificeret tilgængelighedsrevisor til dine projekter fra start til slut, så du får et par uvildige øjne på tilgængeligheden i dit projekt. Det er jo træls, når der opstår bataljer om de sidste små detaljer, der får et projekt til at blive rigtigt godt.

Du finder telefonnummeret til en tilgængelighedsrevisor i menuen Kontakt her på bloggen.