For nogle uger siden mistede vi den forhenværende professionelle cykelrytter Chris Anker Sørensen i en tragisk ulykke i Belgien. Myndighederne har frikendt sig selv og chaufføren af den varebil, der påkørte Chris Anker. Dermed tillægges skylden ham selv, hvor tragisk det end måtte være. Dette indlæg skal ikke tillægge nogen en skyld, men jeg vil gerne kommentere på det jeg ser ud fra de billeder, som har været bragt af ulykkesstedet i diverse danske medier.
De to billeder her viser krydset henholdsvis set cirka fra bilistens synsvinkel og fra cyklisternes synsvinkel. Det mit øje fanger er følgende:
Hvordan kan det være, at man i Belgien må afmærke det vi i Danmark kalder et cykelfelt (S21) på tværs af en kørebane, hvor cyklisterne har vigepligt. I Danmark vil denne afmærkning være i modstrid med afmærkningsbekendtgørelsens (BEK nr. 1633) §190.
hvordan kan det være, at man i Belgien må opsætte en tavle for bilister, der svare til en E17 bare med en cyklist på. E17 er afmærkningen af et fodgængerfelt og viser, at bilisten har vigepligt, fordi der er afmærket et fodgængerfelt på tværs af kørebanen. Det er der naturligvis ikke her, men i stedet afmærket et cykelfelt.
Hvordan kan det være, at der ikke er opsat en stibom på tværs af cykelstien. Det er en helt naturlig foranstaltning i Danmark, når en sti i eget tracé skal passere en kørebane uden for kryds.
Så er det hele sagen om vigepligtsmarkeringen er synlig nok for cyklisten, men det bliver en subjektiv vurdering herfra og derfor ligegyldig.
Her gik jeg og troede, at vi i Europa var så kloge, at vi havde fælles internationale regler på sådanne nogle forhold som færdselsregler, færdselstavler og kørebaneafmærkning og i det hele taget trafiksikkerhedsforanstaltninger. Men det har vi jo så åbenbart ikke. Faktisk er de hermed dokumenteret, så godt som vidt forskellige på dette område.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over denne udformning eller om Chris Anker ikke var eller var bekendt med belgiske afmærkningsregler kontra de danske, men jeg finder det skræmmende, at der kan være fuldstændigt modrettede regler i to lignende europæiske lande, der rigtig meget gerne vil fremme cyklismen.
Så alle jer derude, der vil hoppe på cyklen rundt omkring i Europa. Se jer for. Uopmærksomhed på egen sikkerhed i trafikken, kan koste jer livet.
Det er sommer og jeg er nok på ferie et sted i Danmark eller Europa, hvor vindene nu en gang blæser hen. Jeg har derfor forberedt lidt grøntsager, mineralvand og letsaltede rodfrugter til jer, der følger bloggen.
Jeg faldt over en artikel i en nordjysk avis med følgende indhold (gengivet i 1:1 – dog anonymiseret for personnavne):
Når bilisterne kører mod Hobro, har de den seneste tid kunnet se en meget fremtrædende tekst på en skråning, hvor der står VOLSTRUP GOLF. Men indehaveren af golfanlægget modtog for et par uger siden påbuddet om at fjerne reklamen på golfbanen i sin e-boks, da Vejdirektoratet havde vurderet, at reklamen var ulovlig.
– Vi modtog meddelelsen om, at der ikke måtte opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte og lysreklamer eller andre anordninger eller reklameøjemed, siger indehaveren af Volstrup Golf.
Jeg håber dog ikke, det kommer så langt. Jeg mener, at man som offentlig myndighed til en start må være villige til at indgå i en dialog. [Indehaver, Volstrup Golf].
Indehaveren forstår ikke, hvorfor det er så slemt.
– Det er ikke en reklame for et stjerneskud til 89 kroner. Det er trods alt navnet på vores golfklub, siger indehaveren.
Han har også direkte henvendt sig til Vejdirektoratet og opfordret til dialog.
– Jeg har spurgt, hvis ikke man kan gøre sådan her, hvordan kan det så lade sig gøre, siger indehaveren.
Vejdirektoratet: ”Vi vil ikke have sydeuropæiske tilstande”
Hos Vejdirektoratet, som har bedt Volstrup Golf om at fjerne det tydelige navn i græsset, begrunder man påbuddet med ønsket om ikke at få sydlandske tilstande i det sydlige Himmerland.
– Det er klart, at vi skal sætte grænsen et sted, for ellers risikerer vi, at der kommer tilstande som på de sydeuropæiske landeveje, og det ønsker vi ikke, siger en afdelingsleder fra Vejdirektoratet.
På spørgsmålet om, hvorvidt Vejdirektoratet er villige til at indgå i dialog er afdelingslederen positiv.
– Vi er meget villige, og vi mener også, at der har været en dialog, men den har selvfølgelig foregået gennem e-boks, så derfor har den nok virket langsom for golfklubben, siger afdelingslederen fra Vejdirektoratet.
Ifølge påbuddet skulle teksten på golfbanen være fjernet i fredags, ellers ville indehaveren, risikere at blive anmeldt til politiet.
– Jeg håber dog ikke, det kommer så langt. Jeg mener, at man som offentlig myndighed til en start må være villige til at indgå i en dialog, siger indehaveren.
Nordjyske Stifttidende (dog redigeret i forhold til personnavne)
Info til billedet Det famøse “skilt”, der vækker Vejdirektoratets vrede. [Nordjyske Stifttidende]
Der er flere ting ved denne situation, som jeg finder værd at lægge op på min blog.
Først og fremmest er det jo tydeligt for enhver, at sceneriet her ved golfbanen er fortryllende. Vejen kurver, græsset er grønt, der ligger en rødstensvilla med hvide sprosvinduer i siden af vejen og vindmøllerne drejer på bakketoppen, effektivt, energivenligt og dansk. Det er da idyllisk.
I det lidt mere trafikfaglige hjørne, så er der vist ret høje rabatkanter i kurven (>5 cm), der kan vidne om dårlige vedligeholdelse af vejen og evt. give anledning til trafikulykker ligesom kurvens radius heller ikke i mine øjne er suppleret godt nok med kurveafmærkning, selvom kantpælene, da yder en vis form for vejledning i kurveforløbet. Det kan diskuteres om der er stopsigt ved 80 km/t pga. beplantningen i indersiden af kurven, men det bliver en vurderingssag.
Hvad værre er, så er vejens forløb frem mod kurven i lige linje understreget visuelt med beplantningen i baggrunden. Beplantningen står henover bakketoppen og kan derfor i tusmørke, dvs. aftenlys og mørke fremstå som en tydelig kant, der visuelt kan fungere som en optisk ledning af trafikanterne på vejen. Når der så samtidig står flotte vindmøller i baggrunden som tager opmærksomheden fra bilisterne, kan denne kombination give anledning til, at bilister overser kurven og enten kører af vejen eller opdager kurven for sent og dermed kommer over i modsatte kørespor. Det giver selvsagt stor risiko for trafikulykker i kurven enten som eneulykker ved afkørsel til venstre eller frontalulykker. Lige sådanne to ulykketyper som vi på landsplan forsøger at komme til livs.
Javist, så er der afmærket et stednavn i græsset, der kun vil have en gavnlig effekt på hastigheden dvs. bilister vil sænke farten for at se det flotte mesterværk.
Jeg deltog en gang i et seminar på universitetet, hvor en gut fra Vejdirektoratet afholdt oplæg om projekteringen af motorvejen ved Skanderborg. Det var et godt oplæg og ja, det er længe siden. Vejdirektoratet var så glade for linjeføringen, da de havde formået at føre motorvejen direkte mod Skanderborg Kirke som et smukt pejlemærke i horisonten. Herefter smøg motorvejen sig i respektafstand højre om kirken og fortsatte i det uvisse. Dengang var Vejdirektoratet glade og lykkelige for, at de havde formået at placere et stykke infrastruktur sådan, at bilister kunne nyde omgivelserne og se smukke landskaber.
Jeg hopper tilbage til Volstrup Golfs græsplæne. For er dette ikke samme metode? Er dette ikke netop oplevelsen af landskabet. Er der forskel på en kirke og en golfbane eller i hvert fald kunst i græsset? Når teksten nu er så kort.
Jeg synes jo at det er noget pjat, at Vejdirektoratet gerne må, når de selv projekterer, men når en indehaver af en golfbane bruger den nærliggende infrastruktur til at promovere beliggenheden af sin golfbane på smuk og kreativ vis, så bliver det forbudt med nogle stive regler i en bekendtgørelse. Sydlandske tilstande: næppe. I så fald burde Vejdirektoratet også få fjernet de mange skilte i 20 meters højde for IKEA, Bauhaus, Rosengårdscentret og de rullende reklamesøjler fra de store indfaldsveje i de store byer. I min verden er dette netop en besynderlig rigid tankegang, som jo desværre nok har direkte forbindelse til mine elskede vejregler.
Hvad med denne løsning:
Vejdirektoratet får styr på vejens vedligehold dvs. rabatsanering og laver en bedre kurveafmærkning i ydersiden af kurven foruden med retningspile også fx med et beplantningsbælte uden for vejens sikkerhedszone som vist i blogindlægget “Grøn omstilling“. Det kunne tilmed være beplantning (med en mindre stammetykkelse end 10 cm), der rager godt op, tager udsigten til både den kreative græskunst men også den uheldige optiske ledning – beplantningskanten i horisonten. De flotte vindmøller skal nok vise sig bag sådan en beplantning alligevel. Hermed er Vejdirektoratet fri for at fremstå rigide i deres beslutninger, fri for at involvere Politiet og kan gøre noget, der er til gavn for trafiksikkerheden.
"Det er tonen, som skaber musikken"
Stærkt inspireret af Rolf Dobelli - Kunsten at tænke klart - kapitel 43 - Framing
Hvad vil du helst? 1) Forbedre trygheden 2) Forbedre trafiksikkerheden
Hvad vil du helst? 1) Reducere antallet af personskader i trafikulykker med 50 %, eller 2) Reducere antallet af personskader i trafikulykker med 9 styk
Hvad vil du helst? 1) Etablere tilgivende veje 2) Friholde sikkerhedszonen for faste genstande
Hvad vil du helst? 1) Etablere selvforklarende veje 2) Etablere veje, hvor der er muligt via skiltning af se oplysninger om fællesskabets forventning til din hastighed, placering, vigepligt, opmærksomhedssteder
Hvad vil du helst? 1) Etablere shared spaces 2) Etablere kaostrafikarealer, hvor der gælder regler om gensidig hensyntagen mellem biler, cykler og fodgængere
Hvad vil du helst? 1) Etablere ensartede vejarealer, hvor trafikantadfærden er ensartet 2) Etablere uensartede vejarealer, hvor ny vejafmærkning forvirrer så meget så trafikanternes adfærd er svær at forudsige, men vi forventer at alle sænker farten og reagerer positivt og tager højde for medtrafikanter
Jeg kan røbe så meget så stort set alle svarmuligheder i hver gruppe kan være den samme (eller lige gyldig) bortset fra i en gruppe, hvor jeg lader pointen med dette blogindlæg skinne igennem. Kan du gætte hvilken gruppe det er?
Som overskriften tilsiger er det tonen, der skaber musikken eller med andre ord er det netop ordene, der skaber rammen for, hvad vi læser og forstår. Det er måske endda omgivelserne, der medfører hvad vi opfatter og reagerer på. Det er også vores personlighed, der giver vores adfærd.
Der kan i bund og grund lægges utroligt meget i det udsagn: Det er tonen, der skaber musikken. I et orkester skal der ikke meget mere end en dårlig violinist til at ødelægge melodien. En ukoncentreret slagtøjsmusiker til at ødelægge rytmen. En uerfaren dirigent til at ødelægge helhedsbilledet. Det samme gælder i øvrigt for et heavy metal band, hvor dog fejlene kan skjule sig i larmen.
Tja… I et symfoniorkester er rollerne veldefineret, fordi musikerne går på scenen med hvert sit instrument og vi forventer ikke at de skifter pladser undervejs eller gør noget andet end, hvad de er uddannet til og følger de øvrige musikere. Desuden er de veluddannede inden de får deres stol i orkesteret.
I trafikken er situationen anderledes. For det første findes der erfarne bilister, lidt for erfarne bilister, lidt for selvbevidsterfarne bilister, uerfarne bilister og bilister med hovedet under armen (læs: det er faktisk ligegyldigt, hvor erfarne de er). Derudover går man også på scenen med sit eget instrument. Der er sammenligningen relevant. Men vi kan ikke være sikker på, at alle vil eller kan eller opfatter musikken ens. Derfor er det min påstand, at det er ganske vigtigt, at rammen er fastlåst, rytmen er ens, nummeret er veldefineret, dirigenten er veltrænet, erfaringsrig og streng, så de der vil, kan eller som i øvrigt bevidst udfordrer musikken, ikke kan gøre det. Sagt på en anden måde. Jeg opfordrer til, at der ikke er fri leg med afmærkningsbekendtgørelsen eller vejbygningshåndbogen eller for den sags skyld hastigheden.
Jamen er det muligt? Svaret er nok desværre nej. Det er ikke muligt og måske endda slet ikke ønskeligt at have en gennemkontrolleret plan for vej- og stiudbygning. Ikke desto mindre så er dette utopia for trafik, trafikafvikling og trafikantadfærd måske ikke længere væk end, at vi hver især gør os den tanke, at gøre det bedste vi kan for at opnå harmoni.
Når det så er sagt, så mener jeg at vi der er uddannet og som har ansvaret for at indrette færdselsarealer og ansvarlig for pengene til at realisere det, har et stort ansvar for at gøre vores bedste – hver dag og med hvert projekt. Vi har et ansvar for, at det der bygges er så ensartet som muligt. Der sidder nogle ‘røvere’ rundt omkring og forestiller sig at de sidder med de vises sten om en afmærkning og implementerer den, fordi de har ansvaret over en sum penge, men jeg må her advare om at netop den ikke forventede eller kendte afmærkning får nogle trafikanter til at handle som ønsket og andre til at handle uønsket. Der findes desværre ikke én løsning, der kan håndtere alle trafikanters opfattelse og strømline reaktionen. Til gengæld findes der beviseligt metoder til at håndtere trafikanttypernes placering og fart ganske håndgribeligt, så de bl.a. tilpasser en lav hastighed og dermed en mulighed for at reagere overfor andres adfærd.
Lad os følge de regler, der allerede findes og ikke eksperimentere os frem uden reelt selv at følge op og evaluere effektivt om, hvorvidt vores løsning giver ensartet trafikantadfærd.
Lad os få styr på, at der ikke er tvetydige anbefalinger derude i vores regler, der gør at vi mister forståelsen og mister modet til at følge rytmen.
De der beviseligt ikke vil og formår at gøre sig fortjent til at færdes på egen hånd, skal ikke have muligheden. Stop med at være naiv og tro at det løser sig med en færdselstavle eller to. Eller sågar en bøde med rabat, hvis de tilfældigvis falder i en fotofælde eller Politiet får afsat ressourcer til en pågribelse.
Du skal være klar over, at vi ikke kan udtrykke os uden en ramme og at alle forhold er underlagt en form for ramme. Uanset om rammen er dine dejlige daglige kolleger i kommunen, dine rådgivningsvenner på kontoret, vejreglerne, Politiet. politikere eller eksperterne, der bestemmer, hvilket du absolut stoler på. Alle er underlagt en ramme for deres bevæggrunde. Det gælder i øvrigt også dette blogindlæg, der nok ikke har de store muligheder for at påvirke verdenens gang derude. Men tak for at du læste så langt og lyttede til klagesangen og alle de blå toner.
Lad os atter påføre de runde Onkel Anders nørdebriller og kigge dybt i afmærkningsbekendtgørelsen med Far for at fire på, at jeg atter kommer til at fremstå som en sur, dum og måske bedrevidende ingeniør. Væn jer til det, for jeg rammer nok rigtigt i mindst halvdelen af tilfældende.
Lad os sætte til Søs og se på sagerne.
Således bekendtgøres det i vores alle sammens “bibel”: Afmærkningsbekendtgørelsen (nr. 1632) i tillægget nr. 1055 af 2018, §56 (uddrag):
T 33 Parkeringsbås
Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte kantlinjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred kantlinje. Ved parkering i afmærkede parkeringsbåse skal køretøjet parkeres inden for båsen…
I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en bås…
Olé!
En parkeringsbås er dermed som anført, afmærket med smal kantlinje. Parkeringsbåsen er defineret som arealet indenfor kantlinjerne. Kantlinjerne må ikke regnes med i p-båsen. Vi må derfor som parkanter på en parkeringsplads med afmærkede smalle kantlinjer finde os i, at det med denne paragraf i hånden er ulovligt at parkere på kantlinjen med hjulet og naturligvis også udover kantlinjen. Dvs. udenfor båsen. Samme regler må alt andet end også gælde for kantlinjen i forkant og bagkant af p-båsen. Der står jo at køretøjet ved parkering skal være at finde inden for kantlinjerne. Når en parkeringsbås ikke er lukket med kantlinje, gælder det at båsen er defineret ud for enderne af kantlinjerne mellem båsene – som hvis man trak en sytråd eller snubletråd mellem kantlinjeenderne. Ellers ville en ikke-lukket p-bås i princippet være uendelige lang. Og det er jo noget vås.
En p-bås har jf. håndbogen Anlæg for parkering og standsning dimensionen 2,5 x 5 m som anbefalet mål. En Lille Per-sonbil vil således ikke have nogen som helst problemer med at parkere indenfor båsen. Vejdirektoratets typekøretøj er 1,85 m bred og 4,8 m lang. Typekøretøjet er således heller ikke nogen stor blå elefant på hjul og vil også kunne parkere fornuftigt indenfor båsen med nogenlunde plads til at holde sig fra kantlinjerne, åbne døre, stige ud, gå rundt om bilen, anvende fortovet til og fra køretøjet ligesom alle de andre parkanter, der nu har forladt deres køretøj og skal til at blande sig med de øvrige fodgængere. Fodgængere, der måske er ankommet til byen i bil eller på cykel eller måske i bus, fordi de er blinde eller svagsynede.
Måske ligger parkeringsanlægget med 90 graders p-båse eller en anden vinkling op ad et fortovsareal, hvor der måske/måske ikke er etableret en ledelinje, som de blinde kan følge, fordi det er deres chance for at finde rundt i byen på gangarealerne.
Når alt dette er sagt og udpenslet, hvorfor ser vi så denne situation så hyppigt.
Køretøjet her holder jo med al synlighed ind over kantstenen, der er p-båsens afgrænsning i bagkant. Ind over en måske taktil ledelinje for synshandicappede (selvom den ikke er taktil her på billedet). Jf. føromtalte paragraf er det jo ulovligt at holde udenfor p-båsen. Dette bør alt andet end medføre en præ-Mie i forruden på bilen til betaling for forkert parkering? Eller hvad?
Denne situation er absolut ikke ualmindelig at støde på, og giver bare en masse gener på gangarealer, der ligger i bagkant af vinklede parkeringsbåse hhv. 90, 75, 60, 45 og 30 grader. Især smalle gangarealer. Skal parkeringsvagter og politi ikke til at være mere på mærkerne, så denne uartighed fjernes fra parkanters adfærd?
Hvad mener I derude? Er jeg helt ude i sneen, på landet, på japansk eller til søs, eller er jeg på toppen, med fuld musik i solen og nu i højt humør?
Gi’ aldrig op, men hvis I er på hjemmebane her og i stor stil har styr på dette emne, så send mig en kommentar med på vejen, så jeg må gå tilbage til naturen eller i byen, måske på vild ferie og finde på nye narrestreger.
