For nogle uger siden mistede vi den forhenværende professionelle cykelrytter Chris Anker Sørensen i en tragisk ulykke i Belgien. Myndighederne har frikendt sig selv og chaufføren af den varebil, der påkørte Chris Anker. Dermed tillægges skylden ham selv, hvor tragisk det end måtte være. Dette indlæg skal ikke tillægge nogen en skyld, men jeg vil gerne kommentere på det jeg ser ud fra de billeder, som har været bragt af ulykkesstedet i diverse danske medier.
De to billeder her viser krydset henholdsvis set cirka fra bilistens synsvinkel og fra cyklisternes synsvinkel. Det mit øje fanger er følgende:
Hvordan kan det være, at man i Belgien må afmærke det vi i Danmark kalder et cykelfelt (S21) på tværs af en kørebane, hvor cyklisterne har vigepligt. I Danmark vil denne afmærkning være i modstrid med afmærkningsbekendtgørelsens (BEK nr. 1633) §190.
hvordan kan det være, at man i Belgien må opsætte en tavle for bilister, der svare til en E17 bare med en cyklist på. E17 er afmærkningen af et fodgængerfelt og viser, at bilisten har vigepligt, fordi der er afmærket et fodgængerfelt på tværs af kørebanen. Det er der naturligvis ikke her, men i stedet afmærket et cykelfelt.
Hvordan kan det være, at der ikke er opsat en stibom på tværs af cykelstien. Det er en helt naturlig foranstaltning i Danmark, når en sti i eget tracé skal passere en kørebane uden for kryds.
Så er det hele sagen om vigepligtsmarkeringen er synlig nok for cyklisten, men det bliver en subjektiv vurdering herfra og derfor ligegyldig.
Her gik jeg og troede, at vi i Europa var så kloge, at vi havde fælles internationale regler på sådanne nogle forhold som færdselsregler, færdselstavler og kørebaneafmærkning og i det hele taget trafiksikkerhedsforanstaltninger. Men det har vi jo så åbenbart ikke. Faktisk er de hermed dokumenteret, så godt som vidt forskellige på dette område.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over denne udformning eller om Chris Anker ikke var eller var bekendt med belgiske afmærkningsregler kontra de danske, men jeg finder det skræmmende, at der kan være fuldstændigt modrettede regler i to lignende europæiske lande, der rigtig meget gerne vil fremme cyklismen.
Så alle jer derude, der vil hoppe på cyklen rundt omkring i Europa. Se jer for. Uopmærksomhed på egen sikkerhed i trafikken, kan koste jer livet.
Det er så populært at lave en power ranking. Power ranking er, når en såkaldt ekspert rangerer noget ud fra sit eget synspunkt. Det kan være en rangering af de ti bedste fodboldspillere i Europa, de ti flotteste byer at tage på ferie i eller de ti bedste restauranter at besøge i Edinburgh, hvis man absolut vil spise haggis. Det er typisk en rangering, som man kun kan være uenig i. Det er altid et godt udgangspunkt for en diskussion.
Så derfor vil jeg prøve at lave en power ranking af de ti “bedste” observationer i skilte- og afmærkningen, dvs. problemstillinger som jeg hyppigst er stødt på, når gader og stræder, veje og kryds besigtiges, og som derfor kan få en venlig kommentar i en revisionsrapport.
No. 10 – Spejl dig aldrig i denne
Cykel og pil vender modsat hinanden. “Javel, det er kun kosmetisk”, vil nogle nok sige, men ikke desto mindre ser det skide dumt ud. Og der er faktisk en regel for, hvordan cyklen vender på tavlen.
Cyklen på stitavler og stivejvisning samt på undertavler vises den retning som pilen vender. Sker færdslen ligeud, så vendes cyklen mod venstre.
No. 9 – Bevæg dig gerne mod strømmen, men lav det korrekt
På en ensrettet vej, hvor der etableres modstrøms cykelbane skal banen som minimum i kryds etableres med dobbelt spærrelinje frem til stoplinjen/vigelinjen.
Se mere i BEK nr. 1633 §116 stk. 3.
No. 8 – Alle veje fører til …
D16 angiver valgfri passage omkring hellen, men her hvor passagen så at sige ikke er valgfri, fordi du kommer to forskellige steder hen hhv. ligeud eller til venstre, så må tavlen ikke anvendes. I stedet anvendes N43 til markering af skilleheller.
D16 vs. N43
No. 7 – Snæversynet
Dette er en tavle A43-Indsnævret vej (i dette tilfælde A43,3 – Indsnævret vej i højre side).
Tavlen må ikke anvendes som advarsel om, at vognbaneantallet reduceres. Dette afmærkes med E16 Vognbaneforløb eller med en vigepligtstavle hhv. B18 og B19 alt efter, hvem der skal vige for hvem.
Man kan vel som tommelfingerregel sige, at mange fejlagtigt tror at de sorte streger på tavlen angiver kørebanekanten, men de angiver kørespor.
No. 6 – Forbudt, forbudt og atter forbudt
Der opleves ofte brug af forkert forbudstavle i forhold til den restriktion som ønskes.
C 19 Indkørsel forbudt anvendes kun, hvor trafik i modsat retning er tilladt, og der må i øvrigt ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt. Dvs. hvis indkørsel med cykler og lille knallert er tilladt mod kørselsretningen, så må C 19 ikke anvendes.
C 21 Kørsel i begge retninger forbudt betyder… Kørsel i begge retninger forbudt. Tavlen skal altid opsættes for begge færdselsretninger.
C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt, C22,2 Motorcykel forbudt, C 23,1 Lastbil forbudt og C 23,2 Bus forbudt. For alle tavler gælder indkørselsforbud for den angivne køretøjstype. Andre køretøjer må gerne køre ind som fx hvis kørsel med cykler tillades dvs. som erstatning for C19.
No. 5 – Kan du den lille tabel?
Tabelvejvisere eller tabelorienteringstavler bør ikke anvendes på sekundærvejen før prioriterede, vigepligtsregulerede kryds (og i øvrigt heller ikke før rundkørsler). Tavlen kan være misvisende i forhold til vigepligtsreguleringen forude.
Brug i stedet diagramorienteringstavlen, hvis der er behov for forvarsling af vejvisningen fra sekundærvejen i krydset. Her kan vigepligtsforholdene synliggøres med stregtykkelser.
No. 4 – Spærretid
Vi har haft den tidligere på bloggen. Nemlig solen. Men det gælder faktisk alle spærreflader.
Overkørbare arealer fx i forbindelse med tilgængelighedskrævende køretøjers manøvrering i kryds må ikke afmærkes som spærreflade. Overkørbare arealer etableres som hævet asfalt eller i en anden belægning.
En lille finte er, at der i mindre kryds såsom ved overkørsler gerne må afmærkes spærreflade med punkteret linje, så bilister til og fra overkørslen kan krydse spærrefladen. MEN… Kun her.
No. 3 – Fritliggende fodgængere
Fritliggende fodgængerfelter skal jf. afmærkningsbekendtgørelsens §189 stk. 4 være 4,0 m bredt. Desuden skal de belyses og afmærkes med E17 i begge sider før fodgængerfeltet set i kørselsretningen.
Husk afmærkning på en eventuel cykelsti og husk at sætte standere mindst o,3 m fra cykelstikant og 0,5 m fra kørebanekant.
No. 2 – Helle for at pege på påbudet …
Ved hastigheder under 60 km/t og på støttepunkter bør der ikke anvendes N42,2 kantplade under D15,3 Påbudt passage. Ulempen ved kantpladen er, at D15,3 kommer så højt op at små trafikanter, der krydser på hellen, ikke kan se trafikken forbi tavlen. Desuden kan kantpladen skjule fodgængere på hellen for bilister.
No. 1 – Hold til højre
Pilvejvisere i kryds placeres som tommelfingerregel altid til højre for den svingende trafikant. Ellers vil der være risiko for at vejvisningen skjules bag en afventende trafikant fra sidevejen. Der er dog enkelte undtagelser. Jf. vejreglen for Tavletyper på almindelige veje er opsætningsvejledningen følgende:
Skulle der ikke være plads på det anbefalede krydshjørne, så sæt hellere vejvisningstavlen på en høj stander, så vejvisningen er synlig over en holdende bil.
Og så er der naturligvis alle de andre betænkeligheder som fra tid til anden kommenteres i mine trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner.
Power rankingen er løbet tør for krudt, men DU kan holde liv i vurderingen. Er du uenig i min power ranking, så giv gerne lyd. Kommentarfeltet er til for det samme.
