Jeg sagde jo, at jeg fik brug for at nummerere denne overskrift. Se Galleri: Ingeniørens skræk – Arkitekten 1.
Info til billedet I Silkeborg har “nogen” fundet på dette “geniale” tiltag. Kan man tillade sig at sige, at det er godt nok dumt? For at få plads til denne bygningsudsmykning i en i forvejen smal gade, har man måtte opstille små granitpullerter i den ene side af fortovet for at undgå at blinde, svagsynede og alle vi andre ikke slår hovedet mod skrumlet. Farvel udligningszone 🙁 Under alle omstændigheder må man tage sig til hovedet.
Farvede lamper sender gulligt lys henover byens gulv. Skarpe stroboskopstråler glimter om kap på byens vægge, på dansende gæster og på ventende silhuetter. Sylespidse skygger borer sig ned i gulvet og svajer hurtigt fra side til side i takt med lysshowet fra oven og fra de bevægelige lyskegler i hvide, gule og blå nuancer, der erstattes af røde lamper, som forsvinder i det fjerne, hvis der ikke bremses op. Skygger deformeres og breder sig ud, opløses og skjuler ejeren. Et orgie af lys bader indretningen og i midten står stangen, klar til den næste danser. Langs væggen venter den glubende sorte masse, der er skjult i det blændende lys. Som om gulvet har slugt pitten, og vejen dertil er at overvinde boblen af lys, kaste sig frygtløs ud over scenekanten og vente på at nogen eller noget griber dig.
Fugten i rummet emmer af besvær og vandet driver af væggene.
Musikken spiller. Bassen drøner og dunker i mellemgulvet. Diskanten sender skrigende impulser til synsnerven om at klemme øjet i, holde sig for ørerne, bøje hovedet, miste fokuseringen, bare komme hurtigt videre. Hurtigt videre i blinde.
Og det er så i det øjeblik man kan opleve standeren i midten af fortovet eller den ikke indhegnede kælderskakt.
Nu skal jeg passe på med ikke at lyde alt for pessimistisk endnu en gang, men et synspunkt på kanten er vel mere forståeligt end sådan lidt vævende forklaringer, der ikke fører nogen vegne. Så derfor!
Hvad sker der på fortovet på de to lokaliteter, som jeg har indsat billeder fra, når mørket falder på, gadelys tændes, billygtelys fræser forbi og hæmmer synsnerven, al byinventar laver skygger, der bevæger sig i takt med lysene fra gade- og billygter? Selv kantstenen kaster en næsten uovervindelig barriere af en skygge. Det regner og alt genskinner. Du har travlt med at komme ind i varmen, huen er trukket godt ned over øjnene og du bare vil hjem i tørvejr. Biler og busser larmer, unge mennesker støjer i busskuret på vej til fest og tiltrækker sig opmærksomhed og regnjakken gnider hæmningsløst mod sig selv med en irriterende skurrende lyd som svar.
Eller bare er dårligt seende eller har et synshandicap.
SÅ er der stor risiko for, at du rammer standeren til færdselstavlen med panden eller falder ned i kælderskakten og slår dig selv fordærvet, fordi standeren er placeret midt i fortovet og kælderskakten mangler et rækværk.
Og dette mine damer og herrer, der nok havde håbet at historien virkelig var fra et frækt show i det pulserende natteliv, er ikke ualmindeligt i danske byer. Det er ganske almindeligt at færdselstavler er placeret uhensigtsmæssigt og at trapper til kælderrum i tidens løb har mistet sit rækværk og i øvrigt ligger i fortovets fliseareal.
Men hvad gør man så for at undgå disse rædsler?
I min ideelle verden opbygges fortovet som illustreret her.
Langs husmuren opbygges en udligningszone fx i chaussesten. Udligningszonen etableres så bred, at sådan noget som husmursudhæng, trapper og kælderskakter ligger inden for chaussestensafgrænsningen. Kælderskakter forsynes naturligvis også med nyt rækværk.
Langs kantstenen mod kørebanen eller cykelstien etableres en inventarzone fx af chaussesten, hvor der kan placeres standere til færdselstavler i passende sikkerhedsafstand til den kørende trafik hhv. 0,3 m til cykeltrafikken og 0,5 m til biltrafikken.
Imellem disse to zoner kan fortovet brede sig med gode fliser, hvor der som minimum er en flade på 0,8 m i bredden, så kørestolsbrugere og rolatorbrugere ikke skal køre eller gå på ujævne chaussesten. Ikke at forglemme at fortovets minimumsbredde i sin helhed bør være 1,5 m (hvor dog 1,3 m er et minimum på strækninger og 1,0 m omkring enkeltgenstande).
Er fortovet ikke etableret under ideelle forhold, så er det straks en anden sag. I sådanne tilfælde kan I finde mit telefonnummer i “Kontakt”-menuen og jeg vil tænde de røde, blinkende advarselslamper og finde en løsning, så I undgår “poledancing” og “stage diving” i jeres by.
