I gågaden i Skagen er belægningen jo nydelig. Flotte gangstrøg og en tydelig inventar- og udligningszone. Tilmed er der offentligt WC til dem, der har et færdselshandicap i den retning (hvilket ofte er en glemt og tabubelagt barriere i bybilledet – altså at nogle mennesker ikke tør gå mere end 50 m væk fra et toilet). Jeg bliver helt glad, når jeg ser sådan et sted.
Men der er også dilemmaer i udformningen. Dilemmaet består i, at samme flise på gangarealet er anvendt hen over kørebanen/sivegaden. Da der er tale om en sivegade, hvor biltrafikken har adgang og fortrinsret, så er denne udformning jo på grænsen til at give plads her på bloggen under titlen “ikke entydige vigepligtsforhold”. At det så netop i Skagen er mindre væsentligt pga. dels hastighedsniveau og dels gadens visuelle fremtoning i det hele taget, viser jo bare, at det med at følge vejregler og anbefalinger såsom ikke at bruge samme flise på kørebane som på fodgængerarealer, kan være en balancegang mellem det ingeniørmæssige regelsæt og de arkitektoniske frihedsidealer. Til en anden gang vil jeg opfordre arkitekten til at lege med en anden flisetype i næsten samme farve som kørebanebelægningen men anderledes fra gangbanebelægningen i et krydsningspunkt som dette. Så kan vi ikke komme nærmere det i mine øjne perfekte.
