Faglighed og finurlige fiksfakserier om trafikplanlægning, trafiksikkerhed og tilgængelighed
(skrevet dels med inspiration fra Søren Navntofts artikel “Rundkørslen – Satans egen karrusel” fra ViaRetro samt dels mit eget fagnotat “Kunst/beplantning i rundkørsler”)
Du krammer dit rat bag den transparente forrude, og du føler dig som kongen af vejen. Dit fartøj skyder en god fart. Du har styr på speedometeret. +5 km/t i forhold til fartgrænsen, men længere fremme knejser et signalanlæg stolt med arme udover kørebanen og lokker med sit grønne lys i alle fire lanterne. Farven der angiver, at du har tilladelse til at fortsætte. Du nærmer dig og rammer ikke helt den indlagte men usynlige dilemmazone. Men nu skifter alle lanterner til faretruende gult, og med din erfaring ved du, at om et øjeblik, faktisk lige præcis 4 sekunder, skiftes signalet til endnu mere gruopvækkende rødt og du må acceptere, at pilen i speedometret skal ned for at hvile på nul.
Du kan nu vælge mellem to muligheder.
De fleste af os kender valget, og fornuftens rapkæftede papegøje på venstre skulder skræpper, at valg nummer 2 er det vi bør vælge – snusfornuftigt. Vi har dog alle ofte taget det første valg, fordi nu gik det jo ligeså godt og trafik – det er noget, vi afvikler. Ikke noget, vi går og samler på.
Valg nummer 1 medfører af og til, at hastigheden bliver lige frisk nok, når signalet passeres, som faktisk ofte tilmed er blevet rødt inden stoplinjen og point-of-no-return er overskredet – eller det som i folkemunde har fået den populære farvebetegnelse: orange, eller taxagrønt på dialekt. Man kan fortryde undervejs og forsøge at få køretøjet standset, inden man passerer signalet. Det kan betyde hylende dæk eller at forhjulene ender solidt plantet ude i fodgængernes hvidmalede felter. Begge dele altid lidt pinligt i tilfælde af, at andre trafikanter er tilstede. Ikke et publikum som sætter pris på ens optræden. I værste tilfælde kan det ende med en anden bil klaskende ind i bagenden på ens vogn – hvis chaufføren skulle være lidt uopmærksom eller i den tro, at vi legede kongens efterfølger.
De signalregulerede kryds har til alle tider været arnested for trafikulykker. Bilister overser de røde signal. Tror modparten stopper for gult og man kan fortsætte sit venstresving og komme ud fra den udsatte position midt i krydset. Glemmer at orientere sig over højre skulder mod de bløde trafikanter på cykelstien. Osv.
Løsningen har mange steder været simpel: Man har lavet en rundkørsel. Et cirkelformet anlæg, hvor flere veje mødes og altså en direkte erstatning af det klassiske signalregulerede vejkryds.
Og vupti, så er antallet af ulykker faldet og alvorlighedsgraden af ulykker, der trods alt sker, er faldet tilsvarende. Sådan i runde tal i hvert fald.
Men som tiderne skifter, findes der på løsninger til atter at give bilisten et valg. Eller flere valg faktisk. Fordi nu har kunstnerne set sig varme på det grønne areal i midten af rundkørslen. Rundkørslerne tilbyder jo ligefrem opsætning af kunst, blomsterinstallationer og lokalpatriotisk propaganda af både æstetisk og informativ art. Så valget består nu i om bilisten skal holde fokus på trafikken eller glæde sig over de kreative kreationer lige der midt i synsfeltet som måske endda fortjener en ekstra omgang med et beundrende blik mod alt andet end trafikken.
Men ikke alle kommunale kulturinvesteringer er lige populære eller fornuftige.
Så hvad er god latin vedrørende opsætning af kunst i rundkørsler – særligt i åbent land? Jeg har lavet følgende anbefaling som svar på dette spørgsmål.
Faste genstande herunder kunstværker placeret i midterøen af rundkørsler i åbent land vil udgøre en øget skadesrisiko, hvis en trafikant overser rundkørslen og påkører midterøen. Brug af midterøen til faste genstande vil ikke leve op til målsætningen om at etablere tilgivende veje. Tilgivende veje forstås som veje, hvor skadesrisikoen minimeres, når der sker trafikulykker.
Derfor anbefaler jeg en restriktiv tilgang til brug af en rundkørsels midterø til faste genstande og kunstværker. Det anbefales således ikke at placere faste genstande eller kunstværker i midterøen af rundkørsler, hvor der er hastigheder på eller over 70 km/t i tilfarterne af hensyn til indretning af veje i åbent land som tilgivende veje og risikoen for alvorlige trafikulykker selvom trafikulykken kun er sket pga. trafikantens valg af for høj hastighed. Målte hastigheder umiddelbart ved helleanlæg i tilfarter bør ikke være højere end 50 km/t.
Det anbefales i stedet at etablere midterøen med en højde på mindst 2 m og/eller beplantning som supplement, der lukker vejrummet. Beplantningen må ikke have dimensioner, der svarer til en fast genstand.
Vælges der en mere lempelig tilgang til brug af midterøen i rundkørsler i åbent land til udsmykning med kunstgenstande bør dette ske under afvejning af flere forhold. De kørte hastigheder op til rundkørslen bør ikke være for høje eller vejene op til rundkørslen give anledning til at kunne køre med høje hastigheder.
Desuden bør en kunstgenstand så vidt mulig være eftergivelig eller etableret med brudled og ikke have for stor godstykkelse. Yderligere bør genstanden placeres uden for de farligste zoner af en midterø, hvilket betyder at rundkørsler i åbent land med en midterø under 30 m i diameter ikke bør benyttes til faste genstande ligesom at zonen af midterøen bør ligge udenfor den linje som sekundærhellen begrænsningslinje giver.
Det anbefales heller ikke at bruge midterøen til kunstværker, hvis cykeltrafikken færdes i cirkulationsarealet på cykelsti eller cykelbane, da et kunstværk kan fjerne opmærksomheden fra cykeltrafikken. Cykeltrafikken bør ligge i eget tracé udenom rundkørslen.
For rundkørsler i byer gælder i princippet samme anbefaling. Kunst i midterøen vil medføre en negativ distrakter, der fjerner fokus fra trafikken og måske særligt fra de bløde trafikanter. Så kan kunstværket nok så meget bidrage til at lukke vejrummet eller nedsætte hastigheden.
Hvis du vil læse, hvor galt det kan gå, når sådan en anbefaling her rammer gaden, så læs blogindlægget “Årets tåbe 2020”. Eller du kan også give dit besyv med i kommentarfeltet, hvis du har en anbefaling til kunst i rundkørsler.
Det er alligevel en del snot. Og jeg må sige, at der findes meget “snot” derude, sådan populært sagt i disse post influenza-tider.
Jeg kunne også have skrevet: “Tak dog dem med god kat”. Det ville også have været passende i dette blogindlæg. Jeg er jo hundemenneske, så dem der har kat og en god en af slagsen, de fortjener virkelig et tak. Behold bare jeres katte.
Eller hvad med: “Latter er et tal”. Jeg griner selv mest på nitallerne. Det er sådan en nasal lyd i ganen, der godt kan kilde. Ligesom The Knight of Ni fra Monty Python. Grineren. Hvilket tal griner du af?
Eller: “Ryd sne, rensdyr”. Eller: “Russerdressur”. Eller: “Trolde med lort”. “Spansk snaps”. “Kontrol-lort nok”. “SOS”.
Åh nej. Skribenten er gået i selvsving. Igen. Vi forstår ikke noget…
Den skarpe mednørd vil jo allerede nu have indset, at alle disse fuldstændigt mærkelige udsagn er det, der hedder palindromer. Det er sætninger, der kan læses både forfra og bagfra. Prøv selv!
Og hvorfor skal vi så lære om palindromer på en blog omhandlende bl.a. trafikplanlægning. Joh… ser du. Det skal du fordi min næste pointe handler om de manglende “palindromer” i trafikplanlægningen… Fanfare…
Ok. Du er helt lost. Det ville jeg måske også være, hvis jeg ikke vidste, hvad jeg tænker på. Så her kommer cluet.
Parkeringsvejvisning i de større danske byer, der har et centrum af en ok størrelse med mange parkeringsanlæg omkring og i centrum og mange ikke stedkendte besøgende, lider i rigtig mange byer under, at der er gjort en del ud af at få parkanterne ind på anlæggene, men ikke effektivt nok væk igen og hurtigst muligt ud på det overordnede vejnet. Der savnes ordentlig geografisk vejvisning væk fra parkeringsanlæggene mod det overordnede vejnet.
Jeg vil i denne anledning derfor gerne anbefale at tænke vejvisningen i centrum af de større byer som palindromer. Bilister, der besøger centrum, og dem der vejvises for, leder jo primært efter et p-anlæg med en ledig p-bås til lige netop dem. Deres mål er således et parkeringsanlæg fra indfaldsvejen og fra centrum vejvisningen. De ledes måske fra indfaldsvejen til en ringrute eller en p-ring. Fra ringen mod et p-anlæg eventuelt med oplysninger om ledige p-båse. De finder anlægget og p-båsen. Princippet er dette:
Så kan man sagtens stoppe op og overveje om parkanten, der nu er blevet til en fodgænger, dog ikke har behov for at finde fra sin p-bås på p-anlægget til sit mål, der måske er gågaden. Dvs. opsætning af en form for synlig informationsø på det nu synlige og fundne p-anlæg. Det kan overvejes, at der fra informationsøen med stivejvisning eller andre serviceoplysninger udstikkes en anbefalet rute for fodgængere til gågaden og evt. et synligt kendetegn for p-anlægget, så fodgængeren uden brug af den ene eller anden app kan finde tilbage til selvsamme p-anlæg. Nå. Det var et sidespring men et “kært træk”.
Fodgængeren bliver på et tidspunkt atter bilist og skal nu væk fra p-båsen på p-anlægget igen. Men nu vender byen helt omvendt og vejen dertil ligner ikke vejen derfra. Det vil herfra været fordelagtigt og CO2-besparende – ikke at forglemme -, at der opsættes geografisk vejvisning fra p-anlægget mod en eventuel ringrute og fra ringruten mod det overordnede vejnet fx indfaldsvejen.
Og således sluttes palindromet for et besøg i centrum. Superservice og så klimavenligt som en tur i bil til centrum nu en gang kan være.
Den helt skarpe kommune kan jo også nedbringe søgetrafikken på særligt belastede p-anlæg ved at have p-vejvisning mellem p-anlæg, så et forgæves besøg på et anlæg hurtigt kan glemmes ved, at der er vejvist mod det næste p-anlæg eller reserveudlæg. Et lille tvist på palindromet.
Det er således vigtigt med “retur ruter” i den samlede parkeringsvejvisningsplan. Hov, der var vist lige endnu et palindrom.
Ja, jeg er med på at der kun er tre mørke heste på billedet, men dette indlæg handler altså om de ti. Ikke direkte forstået som 10 mørke heste eller 10 vilde heste eller hvordan vi nu skal oversætte det, men direkte som ordsproget på engelsk hentyder til. Nemlig 10 outsidere. Det store danske leksikon fortæller betydningen som en hest, hvis muligheder i et kommende væddeløb ikke kendes eller er meget vanskelige at bedømme, og anvendes i overført betydning om en kandidat, som ved valg eller stillingsbesættelse menes at have mulighed for at slå favoritten.
SÅ nu kommer et blogindlæg om 10 kandidater til … kandidater, hvis muligheder i et væddeløb kan slå favoritten, som er ukendt… eller er ansatte i samme hestestald… nah… som er svære at bedømme i en stillingsbesættelse… Argh. Fuck det. 10 outsiderproblemstillinger som jeg ikke kender svaret på eller er i tvivl om svaret på. Værsgo.
1: Hvis der ikke må anvendes S21 cykelfelt fra sekundærveje i signalregulerede kryds pga. BEK nr. 1633 §190 sammenholdt med §61 uden at skue mod §204 (dette er omtalt i blogindlægget “Rystelser i grundvolden”), så må der vel for pokker heller ikke etableres fodgængerfelter smallere end 4,0 m jf. §189 stk. 4 på den gennemgående vej, der defineres som primærvejen. For hvis signalet er ude af drift, så er der jo tale om et fritliggende fodgængerfelt. Eller hva?
2: Hvem har vigepligt i prioriterede T-kryds på tværs af sidevejen, hvor der ikke er gennemført fortov men fortov i niveau med kørebanen. Biler eller fodgængere? Der er jo vigelinje for biler, mens fodgængere skal betræde kørebanen. Jeg ved med sikkerhed, at fodgængere tror biler har vigepligt. Det står jo hvidt på gråt med hajtænderne. Jeg ved også, at bilister kun mener at de har vigepligt for den kørende tværgående trafik. Hvem har ret? Hvem får ret? Hvem er insisterende nok i sin færdsel?
3: Hvordan videreføres cykelbokse, når der er cykelfelt og ikke separatreguleret venstresving? – Tænk ud af cykelboksen. Fordi et S21 Cykelfelt skal jo regulere den sekundære konflikt mellem svingende biler og ligeudkørende cyklister. Men hvis cykelfeltet placeres på venstre side af cykelboksen og dermed regulerer konflikten mellem cyklister og de venstresvingende biler, og der ikke placeres et cykelfelt i forlængelse af cykelstien eller cykelbanen op til krydset, så er der jo ikke reguleret en konflikt mellem højresvingende biler og ligeudkørende cyklister, der kommer i fart. Jeg indsætter lige et billede
Blev det tydeligere, hvad jeg mener? Nej? Ok. Konklusionen herfra er:
Cykelbokse er noget skrammel. Ud med den igen.
4: Kan en cykelbane være smallere end 1,5 inkl. kantlinje blot man afmærker med V21 Cykelsymbol? Der er jo en verden eller i hvert fald lovgivning til forskel på en cykelbane og en bred kantbane. Cykelbanen er nul putte parkering på, mens dette tillades på kantbanen. Så hvordan skal man forholde sig til det? Kan 20 cm være så vigtige på denne jord?
5: Hvad er vigepligtsforholdene mellem buspassagerer og cyklister ved et busstoppested med cykelsti, hvis der er etableret en bushelle, men denne er smallere end 1,5 m. Det er jo ikke anbefalingen at busheller skal være smallere end 1,5 m. Så hellere undvære. Men… Der er jo ikke plads til en barnevogn eller en kørestolsbruger på 1,5 meter flisebelægning ved udstigning. Kan man pådutte cyklister vigepligt for dem og ikke de andre udstigere, der godt kan være på en smal bushelle? Skal cyklisten skynder sig at stikke en finger i vejret og mærke hvilken vej vinden blæser eller blot – “gud forbyde det” – vise hensyn? Spørgsmålet er: Hvad er vigepligtsforholdene ved et busstoppested med en for smal bushelle?
6: Hvordan skal cyklen vende på U5 Undtaget-tavlen under E19 i ensrettede gader, hvis cyklist mod ensretningen er tilladt? I hæfte 5 om Oplysningstavler fra 2006 vises et eksempel med cykelsymboler, der viser mod ensretningen på Undtaget tavlen, men i den efterfølgende opdatering og fremad er cykelsymbolet vendt med ensretningen på U5-tavlen? Er du også forvirret på et højere plan? Derfor indsætter jeg lige et udklip.
Kan du se det? Så hvordan skal cyklen vende? Med eller mod ensretningen.
7: Når vi nu er ved dette fine udklip ovenfor med eksempler på brug af E19, U5, C22.1 samt modstrøms cykelbane i kryds vedrørende ensrettede gader, hvorfor skal der så ikke være en modstrøms cykelbane-afmærkning med Q44/Q44 ved C22,1-tavlen? Dermed i krydset med ensretningen. Her vil der jo opstå en potentiel konflikt mellem venstresvingende biler fra sekundærvejen og indkørende cyklister mod ensretningen. Og hvad hvis sidevejen undervejs på den ensrettede gade lå i siden med modstrøms cykelbanen? Skulle der så lokalt afmærkes Q44/Q44 på tværs af sidevejen, naturligvis punktet i selve krydsningspunktet. Er der nogen, der kan se lyset?
8: Jf. BEK nr. 1633 §190 stk. 4 skal der afmærkes S21 forbi sideveje, hvis cykelstibelægningen er ført igennem krydset. Jf. håndbogen om Længdeafmærkning og kantlinjers anvendelse må der ikke afmærkes kantlinje forbi mindre betydende veje (prioriterede kryds) inden for tættere bebygget område. Er der i et kryds afmærket med S 21 Cykelfelt, erstatter denne afmærkning kantlinjen. Hmmm…
I håndbog om Tværafmærkning står der følgende: En undersøgelse udført af Danmarks TransportForskning har dokumenteret, at cykelfelt afmærket på tværs af sideveje ved mindre kryds eller overkørsler har en positiv effekt på uheld mellem ligeudkørende cyklister og venstresvingende bilister.
Det er dog meget sjældent jeg ser, at der afmærkes S21 Cykelfelt forbi mindre sideveje/overkørsler. Normalt slipper kommunen afsted med et enkelt V21 symbol. Men hvorfor ikke? Der står jo “skal” i bekendtgørelsen. Det er en bindende bestemmelse.
9: Jf. håndbogen Parkering og standsning afsnit 2.3 Trafiksikkerhed anbefales det at udføre/vende p-båse i siden af ensrettede veje således at bilisten skal bakke deres køretøj ind i p-båse. Dvs. at fx 45 graders parkeringsbåse skal vendes modsat kørselsretningen. Desværre virker denne anbefaling ikke just intuitiv på bilister og den er måske svær at overbevise om i virkelighedens verden. Hvad mener du? Er det logik for perlehøns?
10: Spærreflader må ikke anvendes som overkørselsarealer. Det er faktisk slet ikke noget jeg er i tvivl om, men det er man ude i virkeligheden. Jf. BEK nr. 1633 §176 anvendes punktering af kantlinjen på spærreflader kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Dermed ikke hvis et modulvogntog eller sættevogntog liiiige en gang i mellem skal lufte skørterne henover spærrefladen ved sideveje eller afmærkede kanaliseringsanlæg. Det er forbudt, så lad dog være med at afmærke sådan!
Hvad siger I derude? Kan I svare for outsiderne eller vil I argumentere for noget andet end det jeg her har vredet ud af hjernebarken? Jeg sidder på tynde krikker for at få respons på disse spørgsmål.
