Forfatter: Rud

Hvor passer de egentlig ind? Eller hvordan passer vi dem ind? Eller hvorfor passer de ikke ind? Eller hvilke tiltag skal der gøres for at de passer ind? Hvem er de egentlig? Hvad? Mig? …. Ja, og dig?

Spørgsmålene hober sig op.

Men det væsentligste spørgsmål i dette blogindlæg er hvorfor er det så svært at indtænke mennesker med et handicap i byplanlægningen? Enten mennesker med et permanent handicap eller et midlertidigt handicap. Jeg tænker mest på byplanlægningen i de centrale byområder, men også i planlægningen af adgangen til naturen, adgangen til de bynære parker eller turistattraktioner. Vi er vel efterhånden blevet kloge på mange af de udfordringer, som mennesker med et handicap møder.

Men er vi kloge nok?

Man kan jo spørge sig selv om anbefalingerne er blevet så kompliceret, at vejledningerne i vejreglerne er svære at hitte ud af? Man kan også spørge om de planlæggere, entreprenører, arkitekter mv., der planlægger og etablerer områderne, har spurgt de rette eksperter til råds inden de kaster sig ud i at bygge. Kan man tillade sig at spørge om de fageksperter, der er spurgt til råds, har de rette kompetencer til at vejlede om tilgængelighed, når nu der tilsyneladende opstår så mange uhensigtsmæssigheder, når der etableres bl.a. centrale byområder? Tror nogle få eksperter (måske som jeg selv, når jeg nu kaster mig ud i at skrive et blogindlæg om emnet), at vi altid ved bedre og derfor bare skal knytte sylten og lade kommunerne derude selv begå fejl og forhåbentlig lære heraf? Hvem er de rette eksperter i øvrigt? Er det os med en uddannelse, en certificeret titel eller er det brugerne af arealerne? Skal man ikke i højere grad benytte sig af praktiske erfaringer end stilrene vejledninger?

Man kan også frygte, at det for nogle (ikke for at nævne navne eller fagdiscipliner) måske ikke er nok at lave det enkle, men partout skal finde på noget nyt og revolutionerende hver gang de vender papiret. I øvrigt uden at tænke på funktionaliteten.

Det er meget muligt at ufejlbarlighed og perfektionisme er uopnåeligt, men derfor kan man sagtens håbe på, at tilgængelighed tænktes bedre og mere ind, hver gang der ændres på indretningen af fortove, gangarealer, pladser/torve, trapper og ramper, busstoppesteder, adgange til offentlig service, museer, kulturelle tilbud mv. og måske endda også naturstier, badestrande, skove og vandreruter. Kort sagt det hele. Er det for meget at håbe på, at der anvendes de samme simple og enkle tricks til at forbedre tilgængeligheden hver gang, så gader og stræder bliver lette at læse og bevæge sig i?

Når jeg som tilgængelighedsrevisor bliver bedt om at vurdere tilgængeligheden i et projekt – enten udført eller på tegnebrættet, så er mit udgangspunkt altid følgende formel:

Eller med andre ord:

Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap

Dvs. det er først, når et menneske med en funktionsnedsættelse møder en barriere, at der opstår et handicap. Derfor starter jeg altid med at kigge efter barrierer for den frie bevægelighed eller måske mere konkret på den eller de ruter, som jeg forudsætter er primære.

Når barriererne er opdagede og udpegede, går jeg videre til at vurdere om de almindeligste værktøjer til at styre de to store “dimensionsgivende” trafikantgrupper, nemlig synshandicappede og kørestolsbrugere gennem eller til og fra området mest enkelt, er anvendt bedst muligt. Det er oftest her jeg støder på de største problemstillinger. For hvad er bedst muligt og hvordan anvendes fx taktile felter under ikke optimale og vinkelrette forhold (dvs. som angivet i håndbogen), og i det hele taget på hvor mange forskellige måder kan vejledningerne læses og “ikke læses”.

Når jeg har dannet mig dette billede, så er det tid til at være kreativ. For hvad vil være den mest almindelig brug af lokaliteten? Hvor vil butiksejeren sætte sine varer eller sine skilte? Hvor vil cyklisten placere sin cykel? Hvor vil der opstå konflikter mellem gående og kørende? Hvor kan der opstå tvivl om indretningen og meget mere? Det er nemlig her, at man som ekspert skal vise sit værd. Forestillingsevnen til at forudse konflikter med den indretning, der etableres.

I mine øjne er en rigtig ekspert, den der kan danne sig dette simple men alligevel vildt svære billede af projektet ud fra almindeligt og praktisk brug.

Min opskrift på succes for tilgængeligheden i et projekt er derfor i korte træk denne:

1: Kig efter barrierer
2: Vurder projektets brug af tilgængelighedens værktøjskasse
3: Vær kreativ og vurder fremtidig hensigtsmæssige og uhensigtsmæssig brug

Er du en rigtig ekspert? Lad mig endelig høre, hvis du har synspunkter eller forslag til at forbedre tilgængeligheden i projekter.

Læs meget mere i mit blogindlæg: “5 tilgængelighedshacks”. Der er desuden en masse skøre opdagelser af allerede etableret tilgængelighed i mit Galleri. Se om du kan finde alle de sære forsøg på at indrette med tilgængelighed for øje uden at have rådført sig med en ekspert.

Find navnet og telefonnummeret på et forsøg på en tilgængelighedsekspert i toppen af bloggen under Kontakt.