Rud – Side 47 – Thomas Rud

Ingeniørspørgsmål (?)

Hvor mange minutter varer et boligkvarter?

Kan ordblinde falde i staver?

Hvor bred er en snæver vending?

Krymper bomuldsmarker, når det regner?

Hvorfor er der kun ét monopoltilsyn?

Hvorfor sidder limen ikke fast på indersiden af tuben?

Hvorfor er en pegefinger præcis samme størrelse som dit næsebor?

Kan tykke mænd få tynd mave?

Hvorfor er en boksering firkantet?

Hvorfor bliver en person der spiller på piano kaldt pianist, når en der kører race ikke bliver kaldt en racist?

Hvorfor sømmer man låget fast på en kiste?

Hvorfor hedder det “myldre-tid” når alle bilerne kører langsomt?

Hvis der er nul grader udenfor i dag og det bliver dobbelt så koldt i morgen, hvor koldt bliver det så?

Burde krematorier give rabat til brandofre?

Hvorfor hedder det en nummerplade, når der er bogstaver på den?

Hvorfor hedder det en endeskive, selvom det er den første skive af brødet?

Da man første gang opfandt uret, hvordan vidste man så hvad det skulle stilles til?

Hvor kører bussen “ikke i rute” hen?

Hvis teflon sikrer, at ingenting hænger fast, hvordan får man så teflon’et til at hænge fast på panden?

Er der et andet ord for synonym?

Hvordan kommer fyren der kører sneploven, på arbejde om morgenen?

Hvorfor skruer man ned for radioen, når man sidder i bilen og ikke kan finde vej?

Hvis man forsøger at bevise Murphys lov, vil det så gå galt?

Hvordan smider man en skraldespand væk?

Er det en succes, hvis en bog om fiasko ikke sælger godt?

Hvorfor krymper får ikke når det regner?

Hvordan ville en stol se ud, hvis vores knæ bøjede den anden vej?

Hvor bliver det hvide af når sneen smelter?

Brummer brumbasser fordi de ikke kan teksten?

Hvordan kan det være at der aldrig er optaget når man ringer forkert?

Hvor hurtig er mørkets hastighed?

Skader det evigheden at slå tiden ihjel?

Hvis man lider af flyskræk er man så lettet når man er landet?

Den tarvelige ubekendte i skilteskoven

Vejvisningstavlen. En næsten ubekendt størrelse i spørgsmål om trafiksikkerhed. Argumenterne for god, synlig, entydig, gennemgående, konsistent og enkel vejvisning i forhold til trafiksikkerhed er mange, men alligevel overses vejvisning ofte som en medvirkende ulykkesfaktor.

Hvor var bilistens opmærksomhed rettet hen, da ulykken skete? Hvorfor skulle bilisten foretage en u-vending? Hvorfor den kraftige opbremsning inden sidevejen og den efterfølgende bagendekollision? Hvorfor den høje hastighed ved venstresvinget? Hvorfor overså bilisten sin vigepligt?

Vejvisning er en disciplin med mange titler i vejreglerne, eksempelsamling og behandlinger i andre håndbøger, der udstikker anbefalinger til placering af vejvisning, til enkeltheden i vejvisningen, til udseendet af vejvisningstavler, til rækkefølgen i målangivelser, til brug af entydige mål mv. Altså helt klokkeklare how-to, når der opsættes og vedligeholdes vejvisningstavler.

Alligevel er de danske kommuneveje spækket med fejl i disse anbefalinger.

Ofte står pilvejvisere (F11) ikke til højre for den svingende trafikant, hvilket er en rigtig god tommelfingerregel. Forvirrede bilister er farlige bilister og kan give mange forskellige typer af trafikulykker. Alt fra eneulykker, over tværkollisioner til ulykker med uforklarlig trafikantadfærd. Ofte kan man se tabelvejvisere (F18) placeret på sekundærveje før et prioriteret kryds. Selv på statsveje. Av, det giver øget risiko for vigepligtsulykker eller eneuheld. Ofte er tabelvejvisere på primærveje placeret langt fra start af svingbaner. Shit, nogle bilister kommer i tvivl og foretager uhensigtsmæssige manøvrer, der giver øget risiko for bagendekollisioner eller trængningsulykker. Nogle gange er tavlerne på tabelvejvisere placeret hulter til bulter efter hinanden, så den vanlige logik i rækkefølgen medfører, at bilisten skal bruge ekstra tid på at læse og forstå budskabet. Smask, her kommer den næste bagendekollision og det næste piskesmæld. Nogle gange er der bare så mange informationer på tavlerne (mere end 4 pr. vejvisningsretning/tavle) at det hele drukner i tekst, ruter og piktogrammer, og bilisten næsten skal holde stille for at nå at læse og finde frem til netop det mål, der køres efter. Kys min bare… kofanger.

Og det er min klare overbevisning, at vejvisning som element i trafiksikkerhedsplanlægningen negligeres. Ellers ville kommunerne jo straks gå ud og råde bod på alle deres fejlplaceringer. For om ikke andet, så undgå at vejvisningstavlen kan blive en ulykkesfaktor.

Så kan man bedrevidende spørge: Jamen bilister nu til dag kører jo alligevel efter GPS’en, så vejvisningstavler er jo fuldstændig ligegyldige?!

Javel ja. Men vejvisningstavler har foruden målangivelsen jo også det formål, at vise placeringen af kryds, at forvarsle om at sænke hastigheden, at skifte spor i tide, at holde et korrekt spor gennem kryds, så ikke krydset anvendes til vognbaneskift mv. Nok især hvor andre vejelementer ikke kan anvendes som guide eller i tusmørke og mørke.

Så der er mange gode grunde til at efterse sin vejvisning, at vedligeholde sin vejvisning, at få vejvisningen tilrettet efter anbefalingerne, så også vejvisningstavlen indgår i begrebet om den selvforklarende vej.

Lav nu den vejvisningsplan en gang for alle, kære kommuner.

Info til billedet:
En tabelvejviser placeret på sekundærvejen før et vigepligtsreguleret prioriteret kryds. Den “hurtige” ikke stedkendte bilist kan måske misforstå budskabet og tro at vejen fortsætter ligeud og han ikke har vigepligt.

Info til billedet:
En pilvejviser placeret bag vigelinjen i den “forkerte” side af sidevejen. Ikke nok med at vejvisningstavlen kan blive skjult bag en afventende bil ved vigelinjen, så kan placeringen i mørke betyde, at nogle bilister fejllæser placeringen af sidevejen og må bremse hårdt ned før højresving.

Brug 2 sek. mere

Info til billedet:
Man skulle mene at 2 sekunder mere her i Fjerritslev er lidt i underkanten med alle de tavler, som man skal nå at se.

Signalforvirring på den drabelige måde

Info til billedet:
Signalreguleret stikrydsning for skolebørn ved Sæby.
Signalet lader cyklisterne tro, at der er grønt, men desværre for de der prøver, så er der rødt. Det er en drabelig fejl og i det ukønne og ikke så humoristiske hjørne.
Cyklistsignalet på cykelstien skulle have siddet til højre for cyklisten, og så mangler der i øvrigt en stoplinje for den ligeudkørende trafik og fodgængernes stoppepunkt med fodgængertryk er vist heller ikke 2 meter bred. Alt i alt ganske problematiske forhold ved en signalregulering for stitrafikken. En løsning, der i forvejen ikke har de bedste erfaringer.

Tavler avler tavler

Info til billedet:
Find en grimasse, der kan passe. Den her vejvisningstavle for cykler, synes mig en kende overflødig, men måske er det bare mig, der er sippet?
Tavlen er ikke overraskende set ved Gøttrup i Jammerbugt Kommune. Og det var Gøttrup. Fik jeg sagt at det var Gøttrup. Så er det på plads.

Elegant elefantsti

Info til billedet:
Der er gjort mange krumspring her i Aabybro på Banestien for at højne trafiksikkerheden frem mod krydsningen af den overordnede vej. Stibom med god belysning, men dog med lidt mangelfuld baggrundsafmærkning og rumlestriber på stien. Men man har lige glemt, at cyklister da ikke er dumme, når de kan køre udenom hele molevitten. Elefantstierne fra før første rumlestribe taler sit tydelige sprog.

Er et rødt mindretal, der gerne vil være blåt, farligt?

Ja, jeg spørger jo bare. Det er så populært i tiden, at tale om de røde og de blå. Men er det farligt?

Er det farligt, at den liberale tankegang har sat sig i de røde og nu i visse dele af landet snart findes på hvert et gadehjørne. For hvad nu hvis ulykken sker, og det er de røde, der viser vejen. Hvem har så skylden? Hvem kan drages til ansvar? De røde har vel altid været lidt mere fremme i skoen. De skal jo partout have et e på, når de er i flertal. De blå er bare blå uanset om der er en eller flere eller mange, hvilket jo desværre er på retur efter de mange erfaringer, der er gjort med de blå. En blå, to blå, osv. En rød, to røde, osv. Men er det lovligt? Altså at foretrække rød fremfor blå.

Nu skal jeg ikke gå hen at blive politisk eller juridisk, men der må være nogle kloge hoveder derude, der har en holdning til netop det. Eller måske endda erfaring med, hvad der sker, hvis ulykken er ude. I må gerne byde ind med kommentarer, så vi kan blive lidt ekstra sociale og solidariske herinde på bloggen. Jeg er nemlig til de blå og holder stædigt på de blå, men mangler argumenter for at rød ikke bare er ok – når det kommer til trafiksikkerheden.

Ja, jeg taler naturligvis om de røde og de blå cykelfelter.

Der er ved at blive brugt en del rød asfalt rundt omkring på de danske veje og i de danske kryds, bl.a. til at markere, hvor cyklister må/skal være, men gælder de samme regler for brug af rød asfalt som blå, når vi taler om cykelfelter?

I afmærkningsbekendtgørelsen står følgende:

§190 stk. 2.

Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linje. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linjen kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset .

Altså blå. Er feltet blåt, kan kantlinjen undværes. Ikke rød. Er feltet rødt, må man derfor konkludere, at kantlinjen ikke kan undværes. (Husk i øvrigt altid V21 Cykelsymbol i et cykelfelt. §190 stk. 3. Bare lige en sidebemærkning.)

I en rundkørsel, som det indsatte eksempel længere nede på siden, vil der jo efter alles holdning (går jeg ud fra) være tale om, at cyklisterne kan færdes i cirkulationsringen på det røde felt med V21 symbolet. Cyklisterne har forkørselsret og bilisterne har vigepligt for cyklister på det røde felt.

Eller har de?

Hvis den røde farve ikke godtages som et cykelfelt, så skal cyklister cirkulere bag biler og har vigepligt for højresvingende biler, der vil ud af rundkørslen.

Hvad gælder, hvis en bil påkører en cykel i cirkulationsarealet ved højresving ud fra rundkørslen? Får bilisten eller cyklisten skylden? Det gør mest ondt på cyklisten, og der er ingen påkørselspligt i Danmark, men skulle bilisten stille sig uforstående overfor, at det er ham/hende, der har gjort noget forkert, kan bilisten så få medhold – sådan rent juridisk?

Med den øgede brug af rødt asfalt, så må der vel snart komme nogle korrigerende tekster til afmærkningsbekendtgørelsen, tænker jeg.

Tænk lidt over den eller giv mig tørt på, hvis jeg tager fejl.

Forfatter: Rud