Forfatter: Rud

Monstret i skyggen

Solen skinner og du går under vejtræerne og nyder solen, nyder gåturen, nyder varmen og nyder, at du kan se. Eller… måske ikke det sidste. Det tænker du nok ikke så meget over. Altså hvis du kan se, og se ordentligt.

Men nogen mennesker kan slet ikke se, og andre har begrænset syn. Med alderen bliver vi generelt dårligere til at se. Nogen bruger briller, mens andre bruger virkelig tykke brilleglas. De fleste har flydende overgang i brilleglasset, mens det for andre er lidt lige meget, hvad de har. De er stadig svagsynede.

Det er nu, vi kommer til skygger og monstre.

Under vejtræerne flimrer belægningen, og det kan være svært at se niveauforskelle i belægningen, hvis lyset trænger igennem bladene og laver et bevægeligt mønster, der hvor du går. Det er som sådan ikke et problem, selvom man virkelig skal stole på sit instinkt om bare at gå, og så håbe på det bedste for sine ankler.

Det bliver først et problem, hvis belægningen ikke er jævn, hvis der ligger fx nedfaldskogler og gemmer sig i skyggerne, eller hvis der sågar er trapper på din vej i skyggerne.

Træer i vejbilledet skal for alt i verden ikke forbydes for at komme disse monstre til livs, men for det første skal du ved gangarealer og på pladser tænke over, at du ikke planter træer, der smider kogler, og naturligvis sikre at din belægning er plan og jævn. De steder, hvor niveauforskelle er nødvendige eller eksisterende, bør der være jævne og planer alternativer udenom eller være særlig fokus på, at området i hvert fald ikke kan anvendes som genveje. Det kan fx gøres med plantebede eller andre ledelinjer uden om monstrene i belægningen.

Har du gode idéer til at undgå monstrene i skyggerne, så råb gerne bøh i kommentarfeltet.

Kend den på knækket

Der er ingen tvivl om at landets kommuner, står over for en enorm opgave, hvis alle vejkurver under radius 400 m i åbent land skal bekæmpes og afmærkes korrekt. Sådanne kurver er desværre årsag til mange ulykker, og derfor kan vi ligeså godt komme i gang før eller siden, da ulykkerne i kurverne sker efter et ikke nærmere bestemt tilfældighedsprincip, men de sker.

De sker, hvis en lidt for ferieglad og uopmærksom ikke-stedkendt trafikanter bevæger sig ud på opdagelse, eller teenageren med de lidt for glade fartgener skal give fars nye Tesla gas med kammeraterne. Eller hvis den usikre bilist, der endelig har fået styr på farten, overser knækket i skumringen. Ja, som sagt sker de. De sker tilfældigt og måske ikke i så stedspecifik grad, at det bliver til en sortplet.

De sker…

Søg derfor hjælp i publikationen ‘Hastighedstilpasning i åbent land’ til, hvordan kurver i åbent land afmærkes korrekt, så vi giver disse tilfældige trafikanter en chance for at tilpasse deres hastighed i kurven og undgå trafikulykker – og måske slippe levende fra et bekendtskab med kurven.

Husk også på reglerne om oversigtsforhold i kurver. Altid stopsigte, og hvis der ikke er midtlinje som spærrelinje, så gælder mødesigte.

Vær din vejvisning bekendt

Vigtige feriemål skal naturligvis være synlige under alle tænkelige forhold, så vi undgår u-vendinger på primærvejen eller andre uhensigtsmæssige manøvrer i trafikken, der kan give anledning til trafikulykker.

Pilvejvisere, der som på billedet, er placeret i den forkerte side af sekundærvejen, kan være én af de årsager, der under uheldige omstændigheder giver anledning til trafikulykker, der efterfølgende kan være svære at identificere årsagen til.

Derfor bør du altid placere pilvejvisere til højre for svingende trafikanter, så afventende biler på sekundærvejen ikke skjuler vejvisningen.

Skulle du som på billedet rende ind i problemer med at placere pilvejviserne på det korrekte krydshjørne og er der mange vejvisningsmål, der er væsentlige for ikke-stedkendte trafikanter, vil jeg altid anbefale en placering af tabelvejvisere før krydset (25 meter før eller ved start af en eventuel svingbane) eller sågar en forvarsling af vejvisningen fx med G14 diagramorienteringstabel eller G18 tabelorienteringstavle, der typisk står 150-250 m før krydset. Er der få vejvisningsmål af sidevejen kan der anvendes pilvejviser på høj stander på det korrekt krydshjørne.

Har du andre spørgsmål til vejvisning i din kommune, så tøv ikke med at lægge en kommentar eller kontakte mig direkte. Jeg vil så gerne vise den korrekte vej mod bedre trafiksikkerhed.

Når blåt smølfefelt behøver Gammelsmølfs antiautoritære, fornuftige men distræte stemme

I Det Glemte Land lever smølferne. De er fredelige, venligtsindede og intelligente. Og de er blå. Tilsyneladende lever de i fuldstændig symbiose med deres paddehatte, som de bor i. Nogle gange taler de dog lige lovligt meget smølfsk til at det giver mening. Måske er det svampenes skyld, måske er det bare et diktat fra ældstesmølfen Gammelsmølf.

Smølfernes hverdag indeholder fredelige og hjemlige sysler, der klares ad hoc, men nogle gange opstår der problemer i idyllen, som mest skyldes dem selv og deres påhit. Dog har smølferne også fjender udefra, f.eks. den onde troldmand Gargamel og hans orange kat Azrael. Han kan dog sjældent bestemmer sig for om smølferne skal spises, dræbes eller bare laves til guld, da en gammel bog om alkymi fortæller at seks smølfer kan lave bly til guld. Det er altså uheldigt at være vægelsindet, fordi det mislykkedes altid for Gargamel enten ved hjælp af umådeligt uheld eller smølferne kan takke Fader Tid og Moder Natur for redning.

Jeg har nu fået fat i Gammelsmølfs magiske bog og vil læse op af den, så vi kan få styr på alt det smølf.

Det drejer sig om afsnittet om et blåt cykelsmølf eller skulle jeg hellere sige blåt smølfefelt for at der ikke går borgerkrig i landsbyen, når de taler forskellige dialekter.

I anden litteratur, som den magiske bog henviser til (Effekthåndsmølfen), omtales, at det, at der i signalregulerede kryds med smølfesti eller smølfebane op til krydset (fremført smølfesti/-bane) vil et blåt cykelsmølf/smølfefelt gennem krydset synliggøre cyklisternes køreareal, øge opmærksomheden og forbedre trafiksikkersmølfen.

Blå cykelsmølfer/smølfefelter afmærkes med smølfesymboler (V21).

Den sikkerhedsmæssige effekt af et blåt cykelsmølf/smølfefelt er bedst i de mindst trafikerede signalregulerede kryds.

Men nu går der smølf i den – tror det er paddehattenes skyld. I samme publikation under Effekt, står der gudhjælpesmølf.

Ved etablering af ét blåt cykelsmølf/smølfefelt fås en reduktion i antallet af ulykker og personskader med cyklister og lille knallert på 30-40 %. Dette gælder dog kun, hvis der etableres ét cykelsmølf/smølfefelt. En dansk undersøgelse af blå cykelsmølfer/smølfefelters sikkerhedsmæssige effekt tyder på, at med etablering af to eller flere blå cykelsmølfer/smølfefelter i et signalreguleret kryds er virkningen på trafiksikkersmølfen negativ. Det er da noget smølf.

I signalregulerede kryds med mere end ét blåt cykelsmølf/smølfefelt vil man derfor antageligt kunne forebygge ulykker ved at fjerne nogle blå cykelsmølfer/smølfefelter. Det er da vanvittigt smølf.

Gammelsmølf antiautoritære magiske bog påpeger netop dette faktum. Det er noget smølf.

Hvordan skal man som smølf tro på, at en bilist, der skal dreje til højre, er influeret af et cykelsmølf/smølfefelt i modsatte side af krydset? Det er virkelig vanvittigt smølf. Hvis jeg skal tro på dette faktum, så skal Gargamel have held til at fange Gammelsmølf og spise ham for åben smølfetegneserie, og desuden fodre hans magiske bog til Azrael.

Det er vitterligt noget smølf.

Som omtalt andre steder på denne smølfeblog er jeg stærkt bekymret for at lægge for meget i de effektundersøgelser, der ikke smølfer logisk.

Alting har en ende

… også autoværn.

Men husk på, at der faktisk er en rangordning for, hvordan et autoværn bør ende af hensyn til trafiksikkerheden.

1: Tilbageføring (til en skråning i afgravning)

2: Energiabsorberende autoværnsende (du har nok set det sorte firkanter derude)

3: Nedføring (vel at mærke over så lang afstand som muligt)

Du kan så nok også lure ud fra billedet, hvorfor dette opslag har relevans. Denne anbefaling følges ikke altid.

Alting har en ende – også dette indspark.